Brystpiercede Nanna erkender: 
Jeg var en kylling!

 






Har du forslag til en artikel,
så kontakt Nanna på
admin@nannas.dk

 

 

Nanna satte sig for at finde ud af, hvorfor netop brystpiercingerne skaber så mange problemer, og stik imod tidligere udsagn besluttede hun at lægge egen krop til, og afprøve det på sig selv. Mandag den 15. september, besøgte Nanna Gorlubb Piercing på Gasværksvej i København.
Da Jack havde sagt ja til at brystpierce mig fik jeg de velkendte sommerfugle i maven. Rygterne sagde at netop brystpiercing skulle være den mest smertefulde af dem alle, og jeg blev mere og mere nervøs. 
Under en samtale med Gorlubb fik jeg at vide at det var muligt at købe lokalbedøvende plaster på apoteket - 2 stk. 54,- kr. og de kunne tage den værste smerte. Kylling eller ej, dem købte jeg.
Firkantede plastre med en lokalbedøvende creme. Om de virkede anede jeg ikke, men kunne de minimere smerten var det fint med mig. 2 timer før piercingen skulle foretages listede jeg ind på et toilet på en café ude på Vesterbro torv og satte dem på, kneb mig selv lidt i brystvorterne for at få fordelt cremen og tænkte ”Ja, ja, nu får vi se” Efter 1½ times interview med Jack og efter at jeg var blevet instrueret grundigt i pleje af piercinger, havde valgt ringe mv., mente Jack at tiden var inde.
I mellemtiden var ”MIL” som skulle tage billederne også ankommet.
På rystende ben gik jeg ind i torturkammeret.
På en bakke lå de sterile instrumenter som blev pakket ud. Tang, kanyle, korkprop og ringene som skulle i. Jack smilede da han tog mine lokalbedøvende plastrene af, måske mente han også jeg var en kylling, men det var jeg ligeglad 
med på det tidspunkt, pulsen dunkede hårdt og sveden sprang i håndfladerne.
Brystvorterne blev renset af med desinficerende væske og målt. De to mænd snakkede uafbrudt og diskuterede på et tidspunkt diameteren på mine brystvorter. Tåbelige mænd! Måske var det for at berolige mig, men kunne vi da ikke bare få det overstået! Jack satte en sort prik på hver side af brystvorten – en lille millimeter højere end midten.
Dette begrundede han i at ringen ville tynge lidt nedad og så kunne det se ud som om at ringen sad for lavt. Fint nok med mig, han vidste sikkert bedst. Adrenalinet pumpede rundt i kroppen. 
Jeg fik også at vide at ringens størrelse i forhold til brystvortens størrelse var vigtig for et godt resultat, og så gik diskussionen mellem mændene ellers igen om hvad der var flot osv. En tang blev sat på brystvorten. Tangens kæber sad på hver side af min brystvorte. Prikken fra opmålingen skulle sidde nøjagtig midt i kæben så ville piercingen være perfekt. Jeg kunne mærke det stramme greb fra tangen og tænkte på, hvor slem smerten fra kanylen ville blive i forhold til dette.
- Om lidt tager du en dyb indånding, og puster dernæst langsomt ud, sagde Jack og fortsatte, - mens du gør det fører jeg kanylen igennem din brystvorte. Han havde sat en korkprop på den ene side af tangens kæber, således at kanylen efter at have passeret vorten ville sætte sig fast i proppen og dermed ikke skade anden hud. 
- Tag en dyb indånding. Min puls bankede vildt. 
Jeg gjorde som beordret, og mærkede i det sammen kanylen passere igennem vorten. Kanylen sad nu lige igennem vorten. Et sekund – mere tog det ikke. - Du er da godt nok hardcore. Jack kiggede undrende på mig. - Hva’ behager! Jeg kiggede uforstående op på ham. 
- Du fortrak ikke en mine! Mændene kiggede undrende og uforstående på den underlige kvinde som ikke havde sagt et ord til torturen, som end ikke havde forvredet ansigtet i en grimasse.
Jeg åndede lettet op - dette var jo næsten for godt til at være sandt.
- Jamen, jeg mærkede intet, ikke et gran af smerte følte jeg, svarede jeg som sandt var. Først nu gik det op for mig at nålen sad igennem vorten – det var forløbet helt smertefrit, men nu skulle ringen jo i så måske… Jack satte ringen i og jeg kiggede forbløffet på det færdige resultat. Utroligt, piercet uden smerter. Nå, men det var nok bare en tilfældighed. Vi skulle jo også have lavet den anden side. Men det samme mønster gentog sig. Kanyle igennem, dernæst ringen. Smertefrit. Pragtfuldt.
De to mænd diskuterede igen. Enten så havde ”hende der” en høj smertetærskel, eller også så var de der plastre utrolig effektive. Tilbage sad jeg lidt med følelsen af at jeg måske alligevel skulle have prøvet kun at tage eet plaster på så jeg kunne have mærket forskellen.
Men Nanna var en kylling – bange for smerten – og til landets kvinder vil jeg så hermed sige – vil du gerne pierces så kan det lade sig gøre smertefrit – eller næsten, jeg ved jo ikke hvordan du reagerer – Prøv med EMLA.

Og hvordan gik det så efterfølgende?
I skrivende stund er det 2 måneder siden jeg blev piercet. Der kom ikke en eneste dråbe blod efter piercingen. Jeg fik et plastre på som skulle beskytte vorten mod puf og stød de første par dage, så skulle jeg tage dem af. En bh er en stor fordel som holder ringen ind mod huden.

Der kommer stadigvæk sårvæske ud, dog kun i så begrænset omfang at jeg kan nøjes med at rense én gang om dagen. Den første måned gjorde jeg det to gange om dagen. I forbindelse med badet om morgenen og om aftenen med lunken saltvand til at opløse skorperne på ringen.

Nu nøjes jeg med badet om morgenen. Det varme vand opløser de væskeskorper som sidder på ringene. Jeg påfører lidt specialsæbe og drejer denne ind i åbningen sammen med ringen. Det svier en lille smule, hvilket dog er for intet at regne mod at dreje en sårskorpe ind i åbningen. Uha uha. Ellers er der i øvrigt ingen smerter, men ringene bliver man fra….  endnu.
Til gengæld er selve vorterne blevet utrolig følsomme – og se dét er ren nydelse.

Til de kvinder som sidder og overvejer denne type piercing er mit råd, prøv det, fortryder du, kan du jo altid tage ringene ud.
Tusind tak til MIL og RH samt venner og bekendte for at provokere mig til dette, til de læsere som har kommenteret og endelig til Jack hos Gorlubb for god og behagelig vejledning og veludført piercing.

Husk - der er ophavsret på disse billeder !!!

© nannas.dk 2003