Transseksuel
 



Har du forslag til en artikel,
så kontakt Nanna på
admin@nannas.dk

 

I 2006 mødte jeg gennem nogle venner, Jane. Jane er født mand, men psykisk er hun kvinde, det der kaldes transseksuel. Vi faldt let i snak og har talt sammen flere gange siden. En dag spurgte jeg hende, hvordan det hele startede, om jeg måtte lave et interview med hende. Hun svarede mig, at hun engang havde lavet en artikel, og den måtte jeg gerne bringe på Nannas.dk. Artiklen er barsk læsning, og jeg tror, at du som jeg vil sige, når du læser det sidste, jamen hvordan gik det så siden hen... herom senere.  /Nanna

En svær erkendelse af at
være Transseksuel
 


Artikel af Jane Johansen


Foto: FH med tilladelse af JJ

Det starter i de unge år, jeg kan ikke huske nøjagtig hvor gammel jeg var. Men jeg har måske været omkring 8 år.

Der er noget der ikke kan holde mig fra mors tøj skab… jeg skal bare prøve… først et par trusser og lidt senere både BH og strømper. Det er det bløde og blanke jeg går efter og oplever en lystfølelse der gør oplevelsen endnu bedre.

Senere, jeg har vel været omkring 13-14 år, hvor min mor og far kalder min bror og jeg sammen for at fortælle at min far er transvestit og samtidig fortæller hvad dette går ud på. Min forbavselse er om ikke stor, men der er selvføgelig nogle ting omkring mig selv der bliver opklaret. Nåh, det er det det hedder. Jeg melder ikke selv ud omkring min egen trang, men jeg har på fornemmelsen at mine forældre godt ved hvad jeg gør når jeg er alene hjemme. En dag da jeg igen er i min mors undertøjsskuffe, finder jeg en seddel hvor der bare står BØH på. Om jeg bliver forskrækket? Mon ikke!

Jeg får stadig ikke snakket med nogen om min trang. En dag er der inviteret en gæst, og det er en anden transvestit der er kommet for at tale med os… der bliver selvfølgelig talt en del om det at være transvestit, og endelig bliver jeg spurgt om al den snak har givet mig lyst til at prøve noget pigetøj. Men nej det tør jeg simpelt hen ikke. Der er jo en fremmed mand tilstede!

Jeg synes lige jeg vil fortælle at min fars trang til at gå i dametøj faktisk efterhånden styrer mit hjem.… det er kun det det handler om… at far skal have lov til at gøre hvad der passer ham. Jeg oplever tit skænderi mellem min mor og far, og har det indtryk at min mor altid er taberen. En dag under et skænderi flår min far parykken af og smider den i hovedet på min mor. Jeg tror, at allerede her er min mor er begyndt at drikke!

Jeg får nu endelig taget mig sammen til at fortælle min far hvordan jeg har det med pigetøj. Okay, jeg tror min far prøvede at hjælpe mig... jeg fik da noget tøj og vi prøvede det sammen. Vi havde fået en pose tøj af min kusine hvor der var en del som jo lige var mig, og nu gjaldt det jo om at få sagt noget inden det bedste blev delt ud til andre i familien. Men ak, det løb ud i sandet. Jeg kan ikke erindre hvad der skete, men jeg kom ikke videre med udfoldelsen af min trang i mit barndomshjem.

Nu begynder jeg så småt at drikke, først et par øl til at sove på, senere hen benytter jeg enhver lejlighed til at få en ”kæp i øret”. Jeg er vel nu 17 år.
Jeg er på dette tidspunkt begyndt at interessere mig for fotografering som hobby. Min far beder mig tage nogle billeder af ham hvor han er Pouline, som han jo kalder sig. Hmm, en mærkelig oplevelse da det er tydeligt at min far er seksuelt opstemt af at blive fotograferet.

Jeg er nu udlært elektriker og flytter hjemmefra. Endelig kan jeg begynde at gøre lidt mere ved min trang uden indblanding… får købt noget frækt tøj i en pornobutik… og det er så det.
Jeg møder en ny kammerat der kører motorcykel.…. og får så blod på tanden og køber mig en motorcykel selv, og kommer til at opleve sammenholdet og kammeratskabet ved at køre motorcykel.

Jeg tager nu ud som Ulandsfrivillig og selvfølgelig skal jeg da have motorcykel med… man er jo en rigtig Biker.…. trangen er næsten forsvundet nu… måske er jeg kommet over det?
Senere da jeg kommer hjem fra mit ophold i Afrika (ca. 2 år) køber jeg en ny stor maskine og bliver medlem af en rocker klub. Nu drikker jeg temmelig meget.

Jeg får arbejde på Arkitektskolen i Århus som pedel, og her møder jeg så mit livs kærlighed Tina.
Tina er en meget sød pige og jeg tror at Amor må have udset hende og jeg til at skulle dele livet sammen, for Tina er gift med en sømand... og forlader ham til fordel for mig.

Trangen er der stadig og kikker frem en gang imellem. Jeg får snakket lidt med Tina om forskellige seksualiteter, og vi eksperimentere da også, bl.a. hvor jeg har pigetøj på i vores leg.

Vi køber hus sammen lidt uden for Århus. Det med sex går ligesom vel i et almindeligt forhold og min trang forsvinder nu faktisk helt. Jeg har jo fundet det jeg søgte… en sød kvinde i mit liv, troede jeg. Vi fik to dejlige børn... ønskebørn, en dreng og en pige.

Jeg drikker nu en del mere end godt er. Og nu går det så ud over Tinas tøjskab... trangen er tilbage, jeg kan ikke lade være. Nu drikker jeg da for alvor for meget, og Tina bringer emnet op nogle gange, men det resulterer bare i skænderier. Jeg mister overblikket omkring mit liv og det ansvar at være far. Men jeg får, ligesom i min ungdom, ikke meldt ud til min kone, hvad der virkelig går mig på. Nu smugdrikker jeg også hver dag.

Katastrofen i mit liv er lige om hjørnet… min kone forelsker sig i en af vores venner, hun får til gengæld meldt ud om sine følelser for den anden mand. Og jeg må da indrømme, at jeg benytter lejligheden til at tilbyde at flytte for en tid, så hun kan finde ud af, om han er noget eller ej. Jeg tror ikke selv på det forhold, og jeg har jo selv noget jeg gerne vil prøve at føre ud i livet. Nemlig at blive totalt klædt om til dame.

Jeg får så endelig taget mig sammen til at fortælle min kone om mine problemer omkring tøjet. Hun er meget overrasket, men forstående og hjælper mig med at finde noget der passer mig. Men toget er kørt med hende og den nye fyr.
Jeg flytter i et lånt sommerhus, og kan her klæde mig om som jeg lyster. Men det hele plager mig så meget, og efter at have drukket tæt beslutter jeg at tage mit eget liv.

Gudsketak for at jeg falder i søvn i min brandert. Hvilken katastrofe for mine børn at miste deres far for resten af deres liv på den ynkelige måde.
Næste morgen er jeg så fattet at jeg får kontaktet en god kollega, og melder rent ud at jeg har uoverskuelige problemer i mit ægteskab, og at jeg har været tæt på selvmord.
Der bliver straks tilkaldt krisepsykolog, og jeg er nu på vej i behandling for alkoholmisbrug, først og fremmest antabus, og samtaler med psykolog. Vejen er banet for at komme videre og ovenpå igen.
Jeg modtager nu stadig behandling for alkoholmisbrug og har været tørlagt siden 10. september 2001. Nu her i pinsen 2002 er det yderligere ca. én måned uden antabussen.

Separation er uundgåeligt, og jeg bor nu i mit eget lille hus ikke langt fra mine børn og gamle venner.
Jeg prøvede forsigtigt at fortælle nogle nære venner om min seksualitet, det skete der ikke noget ved, jo sympati og forståelse.…. Så langt så godt. Jeg får nu installeret Internet og prøver at finde rundt på forskellige hjemmesider for og om transvestisme. Her finder jeg blandt mange Sophies verden.
Her på denne hjemmeside skriver jeg et lille nødråb i Sophies gæstebog. Så tager tingene for alvor fart, Sophie skriver et sødt brev til mig og tilbyder sin hjælp. Et seriøst kontaktnet bliver etableret på ICQ og her får jeg kontakt til mange søde mennesker ved hjælp af Sophie.
Jane er nu næsten fuldkommen, men der mangler ligesom at blive besvaret nogle spørgsmål.
Gennem mangen en sen chat med Pjuskepigen omkring seksualitet begynder der at danne sig et billede af min seksualitet sammen med de tilbagemeldinger jeg har fået rundt omkring.
Sophie sender mig hendes resultat af en transgender test som viser noget om hendes seksualitet. For sjov skyld prøver jeg at udfylde samme test. Og resultatet er ikke så overraskende for mig: Jeg er Transseksuel, dvs. fysisk mand men psykisk kvinde.

Og her er jeg så i dag og skal videre herfra. 

Århus d. 19. maj 2002
Jane Johansen

-------------------------

Og hvordan gik det så? Det er Jane helt klart den bedste til at svare på, og jeg er sikker på hun vil blive meget glad hvis du kontakter hende.
http://www.trans-danmark.dk/Details.aspx?id=106

Jeg kan dog afsløre, at hun har det godt, har været igennem en svær proces, ser sine børn og bliver respekteret i lokalsamfundet. Hun mener at den megen presse- og tv-omtale af transseksuelle har været med til at mindske fordommene. Senest har hun fået job, som hun er meget glad for.

Har du lyst til at læse mere om transseksuelle, eller har du spørgsmål kan jeg varmt anbefale disse sider:
http://thranesen.dk
http://www.trans-danmark.dk

Den 5. august 2007
Nanna Naye

© nannas.dk 2007