Vådorgasmekursus i

 

Juni 2005

 






Har du forslag til en artikel,
så kontakt Nanna på
admin@nannas.dk

 

 


Nanna fortæller: 
Min nysgerrighed drev mig i juni måned en tur til Sjælland, rettere betegnet København. Meget belejligt havde jeg fået arrangeret et par feriedage så det både blev shopping, research af butikker, god mad, solbadning m.v. og ikke bare en tur ud og se med …

Jeg havde på Internettet fundet en ny klub – Cityswingers, hvis koncept var noget anderledes og yderst tiltalende. De afholdt bl.a. kursusaften i vådorgasme. Nogle kalder det også sprøjteorgasme. I fagsprog siger man at kvinden ejakulerer. Mange er fascineret af dette fænomen men stadigvæk er det de færreste som har prøvet det. En artikel i et magasin i 2004 beskrev dette, samt at alle kunne lære det.
Her var altså en klub hvor der var kursus i det og prisen var overkommelig – det var nemlig gratis for piger og par. Det var næsten for godt til at være sandt, men efter et par mails frem og tilbage med klubben og min veninde, bestilte jeg togbilletten til Kbh. Jeg var skeptisk på forhånd ved udtrykket ”alle kan lære det” og tænkte ved mig selv, ja ja – vi får se.

Vådorgasmekursus i Cityswingers juni 2005
Min veninde og jeg havde diskuteret dette vådorgasme emne over nettet i flere dage, så det var to meget spændte piger der sammen med parrene trak ind i det store legerum. Et rum som er forbeholdt par og piger og hvor singlefyre skal inviteres hvis de skal ind. Dem var der også en del af denne aften. De fik lov at kigge med fra sidelinien og fra de tonede ruder.

Instruktørerne, et nydeligt par, præsenterede sig selv og fortalte om deres indgangsvinkel til at undervise i dette. De var hverken læger, psykologer, sexterapeuter eller lign. blot et ganske almindeligt dansk par der havde fundet fidusen i dette fænomen. Jeg ved at flere af læserne vil afprøve det jeg beretter her derhjemme, og jeg vil derfor af nemheds skyld kalde instruktørerne for manden og kvinden.

Efter en ganske nøje gennemgang af metoden som jeg vil forsøge at gengive så godt som jeg nu husker den om lidt, viste manden hvorledes man skulle sidde, holde sine hænder m.m. Han afprøvede derefter metoden på kvinden, hvor lydene af væske 10-15 sekunder senere ikke bragte nogen i tvivl om hvad der skete med hende. Herefter blev det givet frit til de observerende par at afprøve metoden. Og jeg skal love for det blev arbejdet ihærdigt for sagen, for det var nemlig ikke lige så let som det så ud til. Der er tale om teknik og masser af øvelse for netop at påvirke kvinden til at ejakulere.
Det blev gispet og stønnet, i en skøn forening af lidenskab og anstrengelse, og lad mig berolige læserne med at skrive at det vel at mærke var mændene der var på arbejde der. Kvinderne… de lå blot og tog imod og ventede på deres forløsning.

Sådan gør du:

Siddestillingen:
Kvinden ligger på ryggen, gerne med en lille pude under hovedet, benene er letbøjede. Husk laklagen eller håndklæder under hende.
Manden sidder ved hendes side med front mod hende. Er manden højrehåndet, skal han sidde på knæ ved hendes højre side, venstre håndede sidder ved hendes venstre side. Manden sidder på knæ, med front mod hende. Hendes knæ i denne side trækker han op og ind mod sin navle, så har han styr på hendes ben og samtidig skal hun ikke bruge energi på at holde det oppe eller ude.

Mandens håndstilling:
Heri ligger hele hemmeligheden. Brug de to længste fingre du har, enten pegefinger og langfinger eller langfinger og ringfinger. Disse to fingre bøjer du ind mod din håndflade. De andre fingre skal stritte lige ud. Prøv nu at forestille dig, at du fører disse to fingre ind i kvindens skede. Det at fingrene er bøjede, eller rettere, at du bøjer dem derinde gør, at du kommer til at føle på ”loftet” i skeden. Sæt fingrene ind, bøj fingrene. Kig på de andre fingre, de må ikke presse ind på klitoris eller berøre anus, men vende passive nedad udenfor. Manden skal nu til at arbejde for at fremkalde ejakulationen. Han sidder på knæ ud for hendes navle med front mod hendes side, med hendes ene knæ ind i maven, har de to fingre oppe i hendes skede, bøjer de to fingre, lægger den anden hånd på hendes mave lige ovenover venusbjerget. Hans hoveds placering gør at han ikke kan se hendes skede, men det er heller ikke nødvendigt. Han skal nemlig føle. Han skal med de to bøjede fingre føle sig frem til hendes G-punkt, et punkt i kvindens skede noget inde, oppe foroven, der føles ru  eller riflet. Når han har fundet dette punkt pirrer han hende lidt med små bevælgelser OP OG NED. Læg mærke til at jeg skrev op og ned – ikke ind og ud hvad mange har troet var måden. Nix… op og ned. Når han hører at hun nyder det sætter han tempoet op. Han skal hele tiden være opmærksom på at det er op og ned og ikke ind og ud eller cirkulære bevægelser, ligesom han ikke må berøre anus eller trykke ind på hendes indgang mv. Der må gerne berøres men ikke trykkes, masseres eller lign. Han sætter nu tempoet op, og rammer han rigtig vil han meget snart kunne høre ”smaskelyde”, tegn på at der er begyndt at afsondres væske. Og så skal der sættes ind. Meget hurtige op/ned bevægelser. Ja nogen vil måske kalde det voldsomme bevægelser i 10-15 sek – og væsken fosser ud.

--------------

Nu var jeg jo bare med som observatør da min bedre halvdel var derhjemme. Men det er prøvet af, og ja, det kan lade sig gøre.
Hvordan føles det, spørger man. Jeg tror det er lige så individuelt som orgasmer er. Min bedste beskrivelse er, som da fostervandet gik under mine børns fødsler. Mængden af væske er også forskellig fra kvinde til kvinde. Jeg synes ikke det kan sammenlignes med en orgasme, det er ikke den samme nydelse man får ud af det, men en meget speciel følelse er det i hvert fald og også fræk.

Jeg har talt med flere om det efter min kursusaften, og er af andre blevet belært om, at det så sandelig kommer an på manden. Kan han tirre kvinden, drive hen helt ud tæt på den alm. orgasme, stoppe, fortsætte og gå over i vådorgasme bevægelserne, evt. samtidig verbalt tirre hende, kan det blive en altoverskyggende vild forløsning.

Hvor kommer væsken fra spørges der? Her melder selv videnskaben pas. Læser man på nettet får man et hav af informationer, der er vidt forskellige. Urin er det bestemt ikke, og jeg mener bestemt heller ikke det kommer fra urinrøret som nogen anden type væske, som nogen skriver. Jeg erindrer kun følelsen af en ballon der brast og væske der fossede ud. Det lyder dumt, men jeg aner ikke hvor den væske kommer fra.

Hvor mange gange kan en kvinde ejakulere på en aften, spurgte jeg instruktørerne. De havde præsteret det helt op til 10-15 gange, men mængden af væske blev dog minimal til sidst, svarede de.

Mit råd til alle I par der sidder og læser dette. Prøv det. Husk at samarbejde. Kvinden er nødt til at fortælle manden om det føles rigtig, om andre fingre irriterer om han trykker for hårdt eller lign.

Prøv evt. at få ham til at ændre vinklen med armen hvis I ikke kan få det til at lykkes, således at han nærmest læner sig ind over hende fra siden og armen har en ret skrå vinkel ned til hendes skridt.

Og husk det nu OP / NED   - ikke ind og ud.

--------------

Held og lykke til alle læserne. Og så håber jeg at rigtig mange af jer vil skrive ind til admin@nannas.dk og fortælle om det lykkedes for jer. Brevene vil blive bragt i septemberudgaven af nannas.dk

 

© nannas.dk 2005