LÆSERNES EGNE NOVELLER

StockMaster og dorthe©
Alt har sin pris

Lene gik rundt i forretningen og kiggede sig omkring. Det var en mindre butik der solgte modetøj og lingeri og der var mange gode ting som Lene kunne falde for. Hun kiggede nærmere på en lang nederdel og hun tog den ned af stangen og gik mod prøverummet. På vejen derover tog hun to par sorte trusser og dem tog hun med ind i prøverummet. Inde i prøverummet tog hun sin nederdel af og pludselig fik hun den tanke at de to par trusser jo lige så nemt kunne smutte med udenom kassen. Lene var studerende og havde ikke alt for mange penge, så hun faldt for fristelsen. Hurtigt trak hun de to par trusser op om sin velformede numse uden på dem hun havde på i forvejen, det gik meget hurtigt. Så prøvede hun nederdelen, den sad perfekt, så hun bestemte sig og tog den af, pakkede den sammen og tog sin egen nederdel på igen. Så gik hun mod kassen og lagde den nye nederdel op på disken for at betale den.
Hun sitrede lidt da hun så den unge pige pakke den sammen, hun syntes det varede en evighed. 525 kr. sagde pigen bag disken og tilføjede: Det er også en meget fin kvalitet. Ja, svarede Lene, jeg må jo betale prisen, når jeg vil have den her. Lene betalte med sit Dankort og gjorde sig klar til at forlade forretningen.

Da hun gik mod udgangen kom en mand på ca. 40 år hen mod hende. Har du ikke glemt noget? spurgte han Lene. Det gav et sæt i Lene, hun stoppede op, nej sagde hun, det mener jeg ikke. Manden bad hende om at følge med ind på kontoret bagved butikken, og Lene fulgte modstræbende med.

Hun var ikke glad for sin situation, hun var 22 år og boede alene på et værelse i den indre by, hun læste jura på universitetet og klarede sig lige for sin SU. Snart kunne hun blive afsløret som butikstyv, og politiet ville vel komme, som jurastuderende var det ikke lige sagen.

Da de kom ind på kontoret bad manden der præsenterede sig som Erik, og var ejer af butikken, Lene om at aflevere de effekter hun havde taget uden at betale, han sagde også at han ville tilkalde politiet. Han sagde det i en tone som ikke var til at misforstå, Lene gøs, han havde ikke engang spurgt hende om hvad hun havde taget, og Lene greb chancen og sagde at hun ikke havde taget noget. Manden greb ud efter telefonen, Lene gøs. STOP råbte hun nærmest, jeg kan forklare. Jaså min pige, sagde Erik, det er min butik og jeg må vide hvad du har foretaget dig her, og husk: Alt har sin pris i min butik.
Lene fortalte om sin dårlige økonomi som studerende, og bad mindelig om ikke at få politiet indblandet. Hun indrømmede at have taget de to par trusser, og sagde at hun var villig til at betale dem.
Erik sagde, at nu var det jo sådan, at varerne betalte man under normale omstændigheder ved kassen, den mulighed havde Lene forpasset, så han foreslog at hun gik med ham op i privaten, så de kunne ordne sagen.
Lene så ingen anden udvej end at følge med, hun gik med op i den private beboelse, uvis på sin skæbne.

Da de var kommet op i privaten bad Erik Lene om at tage sin nederdel af, hun protesterede men da mandens modargument var politiet, løsnede Lene langsomt nederdelen og lod den glide ned. De sorte trusser var meget tydelige at se, og det var tydeligt at Erik nød synet af Lenes velformede ungpigekrop. Han betragtede hende lidt og spurgte så direkte: Hvad vil du sige til at jeg giver dig en gammeldags endefuld her og nu som straf for dit frække tyveri, synes du ikke du har fortjent at blive straffet?
Lene var målløs men følte også en sær kildren i kroppen. Som jeg før har sagt, alt har sin pris, sagde Erik, og jeg giver dig to muligheder. Enten ringer jeg til politiet eller også giver jeg dig en gammeldags endefuld i din bare ende, det er min endelige forslag.

Lene havde da fået smæk som barn, og den samme urolige fornemmelse som hun huskede fra dengang når regnskabets time var nær skyllede nu igennem hendes bækkenparti. Det er i orden med en endefuld, hørte hun sig selv sige, og nu gik det op for hende at hun skulle straffes som man straffede en ulydig skoletøs i gamle dage. Ydmygende følte hun, men som sagt, alting har sin pris.

Erik bad nu Lene om at tage sine trusser af, og Lene indså nu at det var bidende alvor. Hun krængede først de stjålne trusser af, så fulgte hendes egne, og en sort mis afsløredes. Erik beordrede nu Lene til at lægge sig ind over et bord og Lene indså at nu var der ingen vej tilbage, nu kom hendes straf. Hun lagde sig indover bordet og hørte at Erik låste døren og gik hen til et skab. Her tog han et spanskrør frem og Lene gøs, hun havde troet at hun ville blive slået med flad hånd, som da hun var barn, men med spanskrør, det var skrækkeligt.

Erik gik over bag Lene og løftede spanskrøret, hun hørte suset og mærkede den skærende smerte i sine endebalder, hun gav et skrig og greb fast i bordkanten, det næste ramte hende allerede og fingrene blev ikke lagt imellem, slag nummer tre ramte hendes ubeskyttede numse og hun skreg i vilden sky og tiggede om nåde. Men Erik sagde med fast stemme at hun ikke slap så billigt Endnu en gang susede spanskrøret mod hendes totalt ubeskyttede ende. Smerten var så intens at Lene begyndte at græde højlydt. Det femte slag ramte hendes venstre balde og smerten var enorm. Spanskrøret holdt en pause, Erik betragtede striberne og spurgte Lene om hun ikke syntes at hun havde fortjent at få 5 slag mere, uden at afvente svaret ramte spanskrøret Lenes venstre endebalde, smerten var uudholdelig, det sved og kogte i hele hendes underkrop. Da det syvende slag ramte hende registrerede hun ikke kun smerten men også en varme som skyllede igennem hende. Hun havde mærket den samme fornemmelse som barn når hun havde fået smæk, og det var egentlig ikke smerten der var den fremherskende følelse mere. Slag nummer otte og ni kom i hurtig følge, og det sidste slag ramte hendes numse med en sådan kraft at det næsten sortnede for hendes øjne. Nu har du vist fået hvad du har fortjent, og så har du nok lært ikke at stjæle fra min butik mere, sagde Erik.

Lene fik besked på at rejse sig og langsomt rettede hun sig op med smerten skærende i hendes endebalder, hun drejede sig og så at de var helt røde og stribede. Smerten var meget intens og det kogte stadig i hele hendes krop.
Lene trak sin nederdel på, men hendes ende smertede i en grad så hun undlod at tage trusser på, dem lagde hun i sin håndtaske og de stjålne trusser lod hun ligge tilbage. Med tårerne løbende ned af kinderne kiggede hun på Erik, denne mand havde vist lært hende en ny dimension i hendes følelsesliv, dette var en oplevelse hun aldrig ville glemme, hun havde stadig en underlig fornemmelse i kroppen, på den ene side mærkede hun tydeligt smerten efter afstraffelsen, på den anden side mærkede hun den varme i hele sin krop som føltes helt anderledes end noget andet, hun havde vel ikke fået lyst til smerten?

Erik låste døren op og Lene gik ned af trappen til butikken, den unge pige kiggede på hende med et nysgerrigt og sigende blik. Da hun passerede hende på vej ud, sagde den unge pige: Vær du glad for, du ikke var mig forleden, da kassen ikke stemte, det kostede 20 slag med ridepisken, alting har sin pris. Lene stirrede vantro på den unge pige. Jeg hedder Sara sagde hun, og jeg kan fortælle dig mere om du vil, men ikke her. Kom på cafeen henne på torvet i aften klokken 19.00, så kan vi snakke sammen. Det er en aftale, smilede Lene gennem sit forgrædte ansigt, vi ses.