LÆSERNES EGNE NOVELLER

Marthin©

Autoritetstro del 1

Mit arbejde, som igennem mange år bestod af mennesker på godt og ondt, har givet mig den erfaring, at man ikke behøver fortælle en lovbryder, at vedkommende står til en større straf når vedkommende bliver opdaget, det ligger i selve lovbryderens hjernekapacitet.

Man behøver heller ikke præsentere sig som en lovens håndhæver, når man træder ud af skyggen og fælder forbryderen, bare man er tilbørligt påklædt som én af slagsen.

Lovbryderen ved, når han/hun ser de sorte bukser, de sorte sko, den lyseblå skjorte, det sorte slips og den høje præsentable mand med et lidt stift blik og en bemærkning om at vedkommende vidst nok ikke er på den rigtige side af loven. Så kommer autoritetstroen snigende ind i lovbryderens hjerne og siger, hvad nu? Jeg er opdaget han er fra politiet og han/hun siger, er de politifolk?

Hvis manden svarer, skal vi ikke være enige om, det er mig der stiller spørgsmålene, og dem der besvarer, vær venlig at følge med.

Så har troen båret lovbryderen hen i en kortfattet risiko, hvor vedkommende i de fleste tilfælde går med til alle mulige og umulige løsninger, bare for at være fri for at blive kørt på stationen og komme i forhør, blive skandaliseret, og i sidste instans komme i fængsel.

Og i ni af ti mulige siger damen selv, kan vi ikke ordne det her og nu, gør hun ikke det, så lægger man ordene i munden på hende, ved at sige, skal vi køre processen igennem, eller skal vi ordne det i mellem, os?

 

Jeg gik en tur i Hareskoven en solrig formiddag. Inde på plænen lå en dame med kjolen smøget op til trussekanten for at få sol på sine hvide ben. Hun lå med spredte ben og et blad for ansigtet, som hun læste i. Hendes højre hånd var nede i trussekanten med en enkelt finger indenfor. Hånden gled automatisk ud så den dækkede hele kussens forside, og hun begyndte at masturbere sig selv. Hun kælede og gned uden på trusserne, selvfølgeligt var damen blevet liderlig af sin læsning!

- Goddag, lille De. Hvad er det i grunden de ligger og laver? Gud er de fra politiet? Skal vi ikke være enige om, det er mig der stiller spørgsmålene. Bor de her i nærheden, bor de alene og vil de følge med? Ja, ja, ja, men er det ulovligt, det jeg gjorde? De udsætter børn og unge sjæle for utilbørlig optræden. Man må ikke ifølge loven onanere eller stille sig til skue for andre. Det er meget strafbart, det er at taksere som en form for voldtægt.

Kan jeg ikke betale mig fra det hr. betjent. Nu skal de passe på, nu forsøger de at bestikke mig, se det er meget værre ifølge loven. Hvad hedder de frøken? Kaja, jeg bor hernede alene i et lille sommerhus. Jeg er ked af det, hvad skal jeg dog gøre, hvis jeg kommer i fængsel, det et jo frygteligt.

Her bor de jo meget rart, lad os få en kop kaffe Kaja, så vi kan tale lidt sammen os to, ikke.

Sæt dem ned her ved siden af mig. De lå inde i skoven og følte dem liderlig, fortæl mig, hvad det var de følte og hvad det var de savnede?

Nu fulgte en lang trist historie om en spildt barndom, midt i en skilsmisse og et liv med en mor, der ikke havde tid til sin datter, senere en forlovelse og ægteskab med en mand der gik ved siden af og brugte alle pengene på spil og druk, nu sidder jeg her, ingen vil have mig, græd hun, og jeg ved ikke om jeg kan bo her i det sommerhus, når vinteren kommer. Jeg sad, med armen om skulderen på Kaja og fortalte hende, hun skulle skamme sig, når hun sagde, ingen mænd ville have hende, og jeg sluttede med at sige, du burde have sådan en endefuld i din bare ende, om ikke for andet så for at ruske dig lidt op.

Åh ja, hvis bare jeg kunne slippe ud af alt det her, så ville jeg gerne have en endefuld, i min bare ende, hvis det er dem, der skal give mig den, og hvis de så vil være min ven og komme og besøge mig, og måske hjælpe mig til en bedre bolig, så ville jeg sige, jeg havde været meget heldig.

Ja, men så lad os aftale det lille Kaja, jeg kommer igen i eftermiddag, jeg skal ned og flytte bilen.

 

Kaja, lyste op, da jeg trådte ind ad hendes dør. Jeg troede slet ikke du kom, jeg må godt sige du, ikke? Ja, Kaja, jeg hedder for øvrigt Max, hvorfor troede du ikke jeg kom igen? Det lød alt for godt til at være sandt, svarede hun, og jeg så hun havde kvikket sig op med ren sommerkjole, håret sat op og en let sminke på kinderne og øjenvipperne, og da jeg stod bag hende i det lille køkken og lagde mine hænder på hendes skuldre, så drejede hun ansigtet, smilede til mig og sagde, jeg var lidt bange for den endefuld, da du var gået, men jeg ved du er her, for at hjælpe lille mig, så jeg glæder mig til vi skal i gang med min nye opdragelse, og hendes smil var ægte.

 

Da jeg lagde hende over mine knæ og løftede hendes kjole og sad et lille øjeblik og så hendes smukke runde balder, der sad struttende foran mit blik, så fik jeg signalet fra min pik, at dette blev en oplevelse af de helt store. Så jeg trak forsigtigt trusserne ned over disse svulmende balder, der ligefrem tiggede om en endefuld, og da min hånd sendte det første klask ned over den højre balde og senere den venstre, som jeg skiftedes med at slå, vred hun sig en lille smule, men jeg var sikker på, hun nød denne berøring, fordi hun følte den som en straf, som gav hende følelsen af at være den nemmeste løsning, frem for den hun bildte sig ind, hun kunne risikere.

Men da jeg rørte ved hendes kusse, der sad som en klemt musling, åbnede den sig på klem, da jeg rørte ved den, og Kaja åbnede endnu mere ved at skille lårene, og jeg havde mine fingre, inde i hendes inderste, og hun gispede efter luft og udstødte små sjofle bemærkninger om, hvad jeg skulle gøre, når hun om lidt havde fået straf nok, så må du gerne kneppe mig, åh ja, knep mig, hårdt, slå mig, knep mig

Jeg slap min lille veninde, der omgående stillede sig ned på gulvet til en god gammeldags bagstikker, og hun havde for at skåne vores knæ, stillet sig på en lille løber, der tog godt imod os begge, og jeg fandt frem til Kajas liderlige kusse, som min stive og sultne pik gled ind i bund og satte lille Kajas liderlige krop i funktion. Hun galpede af sted, som var hun en galop hest midt i et derby. Denne stakkels pige, som var så underernæret i erotisk forstand, hungrede sådan efter pik, at hun lagde sig til skue, for at lire kussen af ved egen hjælp. Hun blev redet hårdt, jeg hamrede pikken ind i hende og hun tog imod, med endnu mere styrke, da hun kastede bagdelen ud imod mine stød ind i hendes dyb, jeg kastede mine safter i hendes grotte efter jeg gav hende besked på at nu kom jeg, og vi klaskede sammen, lå smadret og udmattet og kælede og nød hinanden.

 

Hendes lidt glædelige chok var, da hun ved selvsyn opdagede, at jeg ikke var ved politiet, men bare var Max, som nu havde fået hende til at flytte ind i sit hus på den anden side af København. Så hun kunne gøre lidt rent og lave mad, her kunne hun bo hele året, selv om vinteren, og så kunne hun passe sit arbejde inde i byen, og når hun kom hjem, så var jeg der til at betjene damen, når hun ville som jeg. Men var der noget at kritisere, så fik tonen en anden lyd i mit ellers så stille hus. Først men ikke mindst, så lød klaskende når jeg havde Kaja liggende med sin bare ende i vejret, og vi nød denne indledning til vores erotiske klimaks, når jeg fandt frem til hendes lille liderlige knop, der sad strittende i hendes indgang, til det liderlige center hvor min senere indtrængende pik fik os begge til at ride sammen, i et hårdt og liderligt ridt for at nå op på tinderne sammen og nyde turen ned, i en afslappet og følelsesladet orgasme, hvor vi klappede sammen og klamrede os til hinanden, i en stormfyldt nydelse af vores, erotiske højdepunkt.

 

------

 

Hun er en lækker og dejlig elskerinde, men jeg ved nu, hun nyder min historie, da vi mødte hinanden første gang, og hun i sin autoritetstro stolede blindt på sin egen overbevisning. Nu var klokken faldet i slag for lille Kaja, og hun skulle stå til regnskab for sine forbrydelser, der bare bestod af en fraskilt dames umættede underliv der tiggede efter pik, og hun forsøgte i sin ensomhed at stille sulten med sine små fingre, men havde hun ikke gjort det, den dag, hvad så?

 

------

 

En sur og trist oktoberdag, regnen havde silet ned i de sidste tre dage. Blæsten gjorde det uudholdeligt at færdes ude, råkoldt og trist, for ikke at sige dødssygt. Jeg fandt en god parkeringsplads til min bil ikke for langt fra Magasin, så var jeg fri for at bruge paraply.

Jeg gik indenfor, ikke fordi jeg er glad for at handle i Magasin, hvor kontantkunder skal være med til at betale underskuddet, som forretningen får, på alle deres kontokunder.

Men det er det absolut bedste sted, når man er interesseret i damer, se på dem, se på deres figurer, alle de flotte bagdele der vimser rundt i den forretning, alle barmene, både de naturlige og silikonebrysterne, er vildt repræsenteret i den biks, ikke at forglemme, undertøjsafdelingen for damer. Der findes ikke én eneste forretning i Danmark, der forstår at reklamere for alle former for trusser og shorts. Jeg kan nu bedst lide den facon som hedder pants, for det første, da den dame med en velformet bagdel der trækker i almindelige trusser skærer en tredjedel af numsen. 

Det er en stor skam. Shorts er noget bedre, men pants sidder ned om hele numsen, og får enden til at fremstå som den flotte del af en kvinde. Jeg gik denne kedelige dag og affotograferede alle de søde damenumser i afdelingen for undertøj.

Mit øje blev fanget af en nydelig dame, høj, slank, med mørkt langt hår, i en kort jakke, et flot eksemplar af numsen, men damens hænder, fik to eller tre sæt, dyrt og elegant, næsten florlet undertøj til at forsvinde ned på brystet, og minsandten om ikke der også var plads, til et par hvide handsker og et par strømpebånd.

 

Da jeg udenfor på fortovet gik op på siden af damen og sagde, hvornår har de tænkt dem at betale det undertøj og handsker, de har inde på brystet, stivnede damen, så sig omkring og rettede blikket på mine sorte sko, bukser, tweedjakken, den lyseblå skjorte, med den karakteristiske sorte slips og mit smilende ansigt, med en lidt stram maske. Jamen, hvad skal jeg gøre? Bare følg hen til min bil, der står der. Da hun sad på bagsædet og jeg på forsædet, med vendt ansigt mod hende, sagde hun, - er det her en politibil? Nej, svarede jeg, det er ikke en politibil, men skal vi ikke være enige om fremover, så er det mig, der stiller dem spørgsmål, ikke omvendt. 

Jo, men hvad skal jeg gøre? spurgte damen. De skal fortælle mig, hvorfor de ikke betalte de ting de stadig har inde på brystet, og hvorfor en dame med deres udseende stjæler tre sæt dyrt undertøj i Magasin en torsdag formiddag.

Jeg er fraskilt, syvogfyrre år og bor i en lille ejerlejlighed på Østerbro. Jeg blev opsagt fra min stilling for tre måneder siden, jeg aner ikke hvordan jeg skal få min økonomi til at hænge sammen. Men hvis jeg skal igennem en skandale som butikstyv og give møde i byretten, så falder hele min familie døde om. Jeg har ikke noget svar, men kan vi ikke på én eller anden måde ordne det i mellem os, så jeg får én eller anden straf af Dem, og så er det ude af verden. Jeg svarede, vi kan foreløbig, køre hjem til Dem.

Det var en god ide. Hun blev meget glad for at komme hjem og sidde i én af sine dyre stole i sin egen stue, med mig siddende på den anden side af det lave sofabord. Jeg delte de kopper ud hun stillede på bordet, hun hentede kaffen og cognac flasken og satte to små glas. Jeg skænkede op.

Hun rejste sig og sagde, undskyld mig, men jeg skal lige ud på toilettet. Hun gik, og der gik tyve minutter, hvor jeg sad stille og hørte hende rumstere i det andet rum, som sikkert var soveværelset. Så kom hun tilbage, stod i en flot lang åbenstående kimono med hvidt elegant undertøj med en kort chemise, et par pants, et par stilet pomps med en lille lilla blomst, og i hånden holdt hun en ni halet pisk med et kort sort skaft og et spanskrør.

Hun gik stilfuldt hen til bordet, lagde pisken og spanskrøret foran mig og sagde dæmpet, du er ikke fra politiet, så sad du ikke der, men jeg trænger så gevaldigt, til en mand der bestemmer, men kan du opdrage mig til ikke at stjæle fra andre, så er du mere end velkommen til at prøve, og hvis du vil, så er jeg din ydmyge slavinde. Må jeg sætte mig og ryge en cigaret? Jeg nikkede og svarede ja, sæt dig og ryg, drik også din kaffe og din cognac, jeg skal nok få dig rettet op, lille skat, bare vent.

 

Kimonoen lå pænt over en stol. Lena lå pænt hen over fodenden på den store dobbeltseng, så hendes overkrop var nede på madrassen og hendes velformede bagdel lå højt placeret med de smarte hvide pants stramt siddende rundt om de lækre balder, der aftegnedes ud gennem det tynde stof. Jeg løftede uden forvarsel spanskrøret og knaldede det ned over hendes stramme ende, det var sådan et smæk, at striben efter spanskrøret sad på den hvide bukseende som et tværgående mønster, og efter få minutter sad der femten striber i lige linie som i et stilehæfte. Nu startede Lena med sine små udbrud. Jeg er sød, ikke mere vel! Nej, svarede jeg, ikke mere i din stramme bukseende, men nu skal du have i din bare ende lille tøs. Og jeg trak de tynde pants ned over hendes mørkerøde og stribede ende, som jeg ikke kunne lade være med at kysse, de var så smukke og liderlige, at jeg var ved at gå ud af mit gode skind, hvilket jeg også var, da min pik rejste sig.

Nu gav jeg hende ti hurtige slag med spanskrøret, men da var hun aldeles ude af trit, hun skabte sig utroligt uartigt, hun slog i madrassen med sin hånd, og hun skreg i vilden sky, ikke mere, ikke mere, nej, nej, jeg kan ikke, du må ikke nej.

Hun lå på ryggen, på madrassens lagen, helt nøgen, og jeg stod og beskuede min liderlige dames mørke hårpragt, som smukt dækkede lystens hule og forsatte sin vækst et stykke op ad hendes mave. Hun var en smuk pige, men hun skulle knækkes, så jeg stak min arme ind under hendes lægge og rejste hendes ben samlede opad, så hendes knæ lå tæt på hendes ansigt, og hendes pragtfulde lidt brede ende, i denne stilling, fremstod som et stort rødt flammende maleri, med de fine gule striber placeret, ned over hele endens parti, som striber i en solnedgang, og jeg løftede den korte sorte pisk og lod pisken lande i spredt formation, så snerterne fordelte sig ud over hele dette smukke maleri. Hun peb en smule over de få snerter, der bed sig ind i hendes store skamlæber, og efter endnu ti tolv slag med den sorte piks, så klaskede min lille søde Lena sammen. Jeg skal nok være en sød pige og ikke stjæle mere, åh nej, ikke mere.

Rejs dig skat, sagde jeg, og hun adlød min ordre. Jeg lagde hende over mine knæ og gav hende en endefuld i hendes bare ende med min store hårde hånd. Af og til lod jeg mine fingre besøge hendes liderlige kusse, der var sjaskvåd, og da jeg trængte ind i hende, så var den så hed og så våd og så liderlig, at hun nærmest galoperede rundt på lagnet for at komme væk fra de straffende redskaber. Men da det jo var mig, der bestemte denne dag i hendes lille dyre lejlighed, så sendte jeg piskens snerter af sted, og de viklede sig rundt om hendes ene lår, som jeg trak i, så hun nu lå, som jeg ville have hende, og kunne sønderkneppe hendes liderlige kusse uden besvær for mig, og jeg red hende hårdt og med alle mine talenter ind i hende, så vi knækkede sammen begge to ovenpå hendes opdragelse, som betalende, besøgende i magasins undertøjsafdeling.

 

Hun skulle sættes af på Kongens Nytorv. Hun skulle fremvise mig en kvittering for hendes afleverede tyvekoster, ellers tog vi derind sammen. Men gjorde vi det, så skulle hun fremvise sin ende for inspektøren, for at vise ham, hvad hun fik, når hun kom hjem med ting, hun havde stjålet!

 

------

 

Nu havde jeg lille Kaja hjemme i mit hus, hun var en meget nem og sød pige, som jeg levede sammen med som min faste sengevarmer og samboende dame. Hun var så sød og så flink, så hun aldrig fik smæk i numsen, men lige netop det fænomen giver mig en tro på, at livet er værd at leve og samtidig giver mig lidt mere oplevelser, så min erotik bliver mere spændende.

Så havde jeg Kaja lidt syd for København og Lena på Østerbro, så måtte jeg vel også finde en veninde på Amager?

 

En frostklar decemberdag gik en nydelig ældre dame opad Amagerbrogade, og ved hver grøntforretning hun passerede, flyttede nogle af de udstillede varer fra kasserne over i damens indkøbspose i groft lærred. Hun så nøje efter, at de varer hun tog, var dugfriske.

Da jeg ikke lider af fordomme hvad angår damebekendtskaber, hverken alder, udseende eller førlighed, fordi jeg mener, vi alle har krav på et godt liv, også selvom vi bliver ældre, så rettede jeg henvendelse til denne dame, der omgående så op på mig, hendes ansigt formørkedes. Hun brød grædende sammen. Jeg tog hende ind til mig, trøstede hende og sammen gik vi hen til min lune bil. Jeg satte hende ind på bagsædet og sad selv foran.

Jeg hedder Sofie Olsen, jeg er otteogtres år og jeg bor på Italiensvej, og det er fjerde gang jeg bliver taget i butikstyveri. Nu græd hun og fortsatte, men jeg betaler alle jeres bøder og så har jeg ingen penge til mad. Bare I dog ville straffe mig på en anden måde. Jeg har ikke råd til flere bøder.

- Joh lille Sofie, men hvordan vil du så straffes, spurgte jeg. Som i gamle dage, med en endefuld eller sådan noget. Ja, en endefuld så man kan forstå, man har været en uartig pige, så kan det være man lod være med at stjæle, svarede hun.

Senere sad vi i hendes lille stue på anden sal, og jeg fortalte, at jeg ikke var, hvad hun troede, men at jeg gerne ville hjælpe hende til ikke at stjæle.

Så smilede Sofie og sagde forsigtigt, - lige et øjeblik. Hun rejste sig og gik ud i entreen og kom tilbage med en tynd spadserestok, som hun lagde foran mig på bordet og sagde, hvis den kunne tale, så ville den fortælle hvor mange gange den har danset på min bare ende i de sidste fyrre år for at få mig fra at stjæle. Ja, sagde jeg, den kan ikke tale, men det kan du, så fortæl?

 

Lige siden jeg var ti elleve år, har jeg fået klø i min bare ende. Først min far med bøjlen, så godsejeren, som jeg tjente hos, fra jeg var tretten til jeg var tyve år, med remmen og spanskrøret. Men så kom jeg i huset hos den gamle frue, og hun benyttede sin stok. Efter hende kom den unge frue, som overtog stokken efter sin mor, og jeg kan fortælle, det er kun syv år siden dens sidste gang dansede på min bare ende, og det har ikke gjort mig til en bedre pige, hvad vil du så gøre?

Hvad skete der for syv år siden, spurgte jeg. Hun svarede, der havde været rod i regnskabet længe, men jeg bedyrede min uskyld, som fruen troede på, fordi hun var lige så vildfaren som du, hun troede jeg var blevet ærlig efter den sidste omgang med stokken. Men så fandt hun min bankbog og så alle de poster med datoer der passede med regnskabets roderi, men hun var stærk og snu,. Hun lod som ingenting, men da jeg slog øjnene op en morgenen, så havde fruen bundet mine hænder sammen, og jeg måtte lade mig slæbe med ind i stuen. Der lå bankbogen og husholdningsregnskabet.

Så var jeg nødt til at gå til bekendelse. Det var mig der havde stjålet pengene og sat dem ind til min pension, men jeg måtte betale dem alle sammen tilbage til fruen, derfor er jeg så fattig.

Fruen flåde natkjolen op på mig, og smed mig ind over bordet, sled og rev min underbukser ned, og bandt mine fødder sammen med hænderne, så jeg lå i en krumbøjet stilling. Så stillede fruen mig op på bordet på knæ og albuer, men min bare ende strammet godt og så fik jeg alt hvad jeg kunne tåle og lidt til. Jeg lå syg i fjorten dage, men så blev jeg fyret og smidt herud i denne lejlighed.

Hvorfor tror du så, du er bedre til at smække mig, så jeg kan blive en ærlig pige, hvad?

 

------

 

Jeg behøvede ikke binde Sofie. Jeg smed hende over sofaryggen og holdt hende fast med venstre hånd, mens min højre løftede hendes kjole og trak hendes bukser ned og greb stokken, som jeg svingede og slog. Den ramte hendes bare ende med det ene smæld efter det andet, men hun sagde ikke en lyd. Først da hendes ende var meget mørkerød og stribet så den hævede sideløbende med striberne, så klynkede hun nej, nej, ikke mere, men jeg fortsatte med uformindsket styrke, indtil de små skrig kom frem. Hun hylede som en ulv i nød og forsøgte på alle måder at undgå stokkens slag. Så stoppede jeg, og jeg holdt hende stadig fast, og lod min højre hånds langfinger kæle med hendes fugtige kusse. Hun blev fuldstændigt rolig, lå og skrævede endnu mere ud med lårene og var helt paralyseret og stille. Efterhånden som jeg fik liret hendes kusse op, føltes den som en skovsø i juli, varm, stille og sjaskvåd. Jeg var klar over, det var dette indslag hun manglede i sin opdragelse fra fruen, for hendes kusse føltes som en brugt kusse. Så hun var ikke vant til en mand der legede med hendes stive klitoris, det var hendes egne fingre om aftenen under dynen, inden hun skulle sove.

Nu kom der reaktion i Sofie. Pik, pik, sagde hun som i en drøm. Pik, pik, knep mig, åh knep mig. Da trængte jeg ind i hendes sjaskvåde kusse, og hamrede min pik i bund i hende, og red hende hårdt så mine nosser klaskede ind i hendes bare ende, der føltes brændende varm. Og jeg lod mine hænder glide ind over hendes lænd og ryg og sprængte hende brystholderspænde, så de væltede ned i mine hænder, der æltede dem og klemte dem sammen i en hård håndfuld. Hendes brystvorter stod som to små stive pikke og vejrede morgenluft, og jeg kastede mine safter ind i hende, og hun klukkede af lyst, hun var ikke træt, hun var blevet endnu mere liderlig.

Da endelig jeg gled ud af hende, hviskede jeg hende i øret, hvis ikke du stopper med at stjæle, så kommer jeg aldrig mere, og du får aldrig pik i din liderlige kusse, tænk på det?

 

Da jeg uanmeldt besøgte Sofie tolv dage efter, og tog stokken med ind i stuen, sagde hun smilende, jeg har været meget uartig, men jeg har ikke stjålet noget, og jeg gør det heller ikke, men jeg er begyndt at strikke og hækle, så jeg har hæklet en vinterfrakke til din pik, så han ikke fryser, når han ikke er inde i min varme kusse.

Nu stjæler jeg ikke mere, åh jeg er så uskyldig en pige, men jeg bander og bruger grimme ord, er det bedre, eller har du også et råd for det, jeg spørger bare?

Både svaret og rådet fik hun kontant. Hendes korte ben forsøgte at få fødderne til at nå gulvet fra sofa ryggens kant hvor hendes krop atter lå fastklemt af min venstre hånd. Min højre havde frigjort adgangen til hendes bare ende, og da jeg efter femogtyve slag med stokken svingende hårdt ned over hendes ubeskyttede balder, spurgte hende, om hun stadig bandede og sagde uartige ord, svarede hun ikke med det samme, men efter endnu femten slag skreg hun svaret ud i stuen, nej, nej, nej, jeg er sød, jeg er sød, jeg bander ikke mere, ikke mere, åh nej, lad mig slippe, ikke mere.

Når en pige/dame af den strenge kategori som Sofie tiggede om nåde, så gjorde hun det sådan cirka tyve slag før hun ikke kunne klare mere, så derfor fortsatte jeg hendes opdragelse til hendes svar var pibende små bilyde, der ganske let bad om nåde og ikke flere smæk i min numse.

Så gik vi over til hyggespredningen i hendes anden kanal, som var nøjagtig lige så krævende som hendes bare ende. Men det var to dejlige arrangementer i sammensætningen, for den ene gav lysten til den anden, og det var en fantastisk oplevelse for mig, at være sammen med Sofie.

Hun ikke alene forstod at modtage en endefuld på gammeldags facon, så man var sikker på, damen talte sandt, når hun bad om nåde for sidste gang, og når hun mærkede mine trøstende fingre i hendes liderlige tempel, så var det en lækker dame at kneppe, simpelthen uovertruffen dejlighed!!

 

Fortsættes i del 2 HER