LÆSERNES EGNE NOVELLER

Linda©

DJÆVLENS LESBISKE LEG - Del 10 af 20

Forsoning

Om aften kom Hanne Solbjerg hjem fra en tur i omegnen. Hun havde fuldt Michelle' råd og var kørt sig en tur og spist på en lille kro. Da hun gik ind på hotellet Le France blev hun mødt af en vred Linda.
- Hvor har du været hele dage. Nu har jeg siddet og ventet på dig i 3 timer. Hvor har du været?
Hanne fortalte at hun ville benytte chancen til at se på omegnen før hun ville køre hjem i morgen.
- Jamen, vi har jo ikke fået talt sammen. 

- Ønsker du at tale med mig Linda? Hanne bad Linda vente fordi hun skulle lige op på værelset.
- Skal jeg ikke gå med?
Hanne kom hurtig tilbage og sammen gik de ud i aftenen.

De gik over til parken, Luxembourg, som lå bag domkirken. De satte sig og Linda begyndte at tale om, hvordan hun skammede sig over nattens udskejelser. Hanne sagde at det var fuldt fortjent og de var kvit. Hun førte samtalen over på, hvad Linda lavede hernede.
- Kender du nogle?
Linda var ikke meget for at tale om sit liv dernede.
- Hvor kender du Nicolette og Martine fra? Er I venner?
På en mærkelig måde så blev Linda rød i hovedet. Snakkede udenom. Hanne fortalte at hun om morgen havde set en tatovering på sin højre balle. Hvad betød det?
- Linda hvorfor vil du ikke fortælle om dit liv hernede? Er det trist og kedeligt?
Der blev rystet på hovedet.
Hanne fortalte om sit liv hjemme. - Du ved Martin kom hjem. Han var meget syg. Det var kræft. Han tog hurtig tilbage til skibet. Han ville dø i Østen. 

- Hvorfor har du ikke fortalt det?
Et blik fra Hanne var nok til at Linda vidste at det var hun selv herre for. - Han dør indenfor to måneder siger lægerne. Han vil dø i Østen. Meget gerne om bord på Sealine Wolf. Tårerne løb ned af Hannes kønne kinder. Linda begyndte også at græde. Det var så trist for Martin. Ham som altid havde sejlet skulle nu ud på sin sidste rejse. De begyndte at holde hinanden i hånden og kramme og kysse. De mennesker som passerede dem i den smukke park gjorde store øjne. De havde nok i deres kærlighed og var ligeglade med omverden. For en tid. Mørket faldt på og de begyndte at gå omkrig i byen. Gik ind på en café og fik en cappuccino. Arm i arm gik de tilbage til Hannes hotel. Ud for dette sagde Hanne godnat til Linda.
- Vil du ikke have mig med op, Hanne?
- Vil du da det.
Der blev nikket og sammen gik de op på værelset. Meget fremmede for hinanden begyndte de at kysse og kæle. Det var som det var første gang for dem begge. Snart kom vildskaben over dem. Der var noget som skulle indhentes. Og det blev der. Der er ikke noget som at elske med sin elskede efter en lang pause. På forskellige tider begyndte snart den ene snart den anden at græde. De våde tårer blev kysset væk. Og tilfredsstillelsen fik de begge i stor omfang.
Linda blev hos sin store kærlighed om natten.

 

Ris og ros kan sendes direkte til forfatteren på lin-da@ofir.dk