LÆSERNES EGNE NOVELLER

Linda©

DJÆVLENS LESBISKE LEG - Del 11 af 20

Rektors hemmelighed

Hanne Solbjerg tog hjem to dage efter deres 'forsoning'. Alt var godt mellem de to elskende, og flere gange i løbet af ugen ringede de til hinanden. Lindas liv, både det om dagen og om natten, foresatte. Hvorfor skulle hun ændre det?
Det var dejligt, og Hanne gik ikke glip af noget.
Der var nu gået 20 dage siden Hanne havde være i Frankrig, da Linda fik besked på, at hun skulle møde på rektors kontor klokken 17.30. Linda var meget kort blevet præsenteret for rektor Lise Botard ved sin ankomst til universitetet. Hun gik over til kontor bygningen og op på gangen. De forskellige folk på kontoret var gået hjem. Linda havde set, at der var lys hos rektor Lise Botard til langt ud på aftnerne. Havde spurgt de andre hvorfor, men ingen vidste hvorfor. - Hvis kvinder skal have topstillinger, så skal de arbejde dobbelt så meget end mænd gør, havde Michelle forklaring været.
Linda knyttede knoerne og bankede hårdt men bestemt på døren. - Kom ind. Det var eet stort kontor rektor Lise Botard havde. Skrivebordet stod henne ved vinduet og der var et konferencebord samt en sofa gruppe. Alt var smagfuldt sammensat og virkede dyrt. Linda gik hen til skrivebordet. Lise Botard sad og læste. Tog derefter læsebrillerne langsomt af, kikkede op og bød Linda plads. Lise Botard virkede klassisk smuk, med en naturlig myndighed. Blikket afslørede et arrogante overblik. Af alder var hun måske i midten af halvtreds og i klædt stilfuldt tøj.
- Mademoiselle Linda Hansen jeg har kaldt Dem herover pga. sagens alvor. Linda var lamslået. Var der sket noget frygtelig? Hun spurgte hurtig hvad der var hent.
Lise Botard tog sig god tid til at gå videre. - Der har været en lang række klager over Dem. Det kan jeg ikke lade gå uagtet hen. 

Der skal ske noget.
- Jamen, hvad er der blevet klaget over? Jeg passer min skole. Hvad?
- Over Deres indflydelse på Deres medkursister. Måske er det i orden at levet så skamløs i Danmark, men ikke her. Der lød et højt brag da Lise Botard slog håndfladerne i bordet.
- Vil De ikke fortælle hvad jeg har gjort?
- Der har været klaget fra andre medkursister, at De holder en gruppe uden for det øvrige fællesskab. Forældre og en forlovet har også klaget.
- Over hvad.
- De har en logeagtig form for fællesskab, der gør, at øvrige ikke kan komme i kontakt med gruppen. Mandlige kursister må ikke deltage i jeres studiearbejdet. Den er åbenbart kun for kvinder.
- Nej det er ikke sandt. Vi laver meget, men gider ikke side og høre sjofle vittigheder når der skal arbejdes.
- Det er også kommet frem, at Deres loge har et bestemt mærke...
Nu fattede Linda sammenhængen. Deres øjne kikkede på hinanden. Ikke et ord blev sagt. Ganske lydløst rejste Linda sig gik baglæns stadig med øjenkontakt. Da hun var gået tværs over kontoret hen til en stol begyndte hun at knappe sin skjorte op. Den blev langsomt lagt over stolen, så kom jeansene. Så stod hun der kun med brystholder og trusser på. De to kvinder havde stadige øjenkontakt. Lise Botard gik nu foran skrivebordet. Linda kunne se at hendes vejrtrækken ikke var normal. Lise Botard var ophidset. Linda knappede ganske langsomt sin brystholder op og den blev lagt over det andet tøj. Nu tog ganske langsomt sine trusser af. Stadigvæk kikkede de på hinanden. Nu var hun nøgen. Helt nøgen. Hun begyndte nu en langsom catwalk igennem værelset hen til Lise Botard. Hendes blik var nu rettet der hvor Lindas ben mødes. De var nu ganske tæt på hinanden. Linda kunne mærke Lise Botards varme ånde på sin hud. - Er det dette mærke De mener? Linda vendte nu sin dejlig numse mod Lise Botard og viste tatoveringen. Linda følte at tiden var gået i stå. Der gik lang, lang tid før en rystet hånd blev langt over tatoveringen. Linda smilede for sig selv. Hånden som var klam og rystet forsatte sin bevægelse.
Den anden hånd blev lagt på Lindas skulder. Linda drejede sig langsomt rundt.
De to kvinder stod ansigt ved ansigt og kikkede hinanden dybt ind i sjælden.
Lise Botard mund nærmede langsomt Lindas. Hun kunne se at læberne rystede, ja hele Lise Botards krop rystede. Linda tog imod med åben mund og deres tunger mødte hinanden i en dejlig vild leg. Imens var Lises hænder overalt på Lindas unge spændstige frodige krop. Nu var der ingen nervøsitet at mærke med hendes hænder. Nu var de krævende og fyldt med begær. Der var ingen steder der var tabu for disse hænder. Linda nød det. Hendes behændige finger begyndte at knappe Lises skjorte op. Snart var den helt åben og afslørede nogle pragtfulde bryster som var indeholdt i en lækker lysegrøn brystholder med blonder. De kyssede og krammede hinanden. Pludselig rev Lise sig løs og med raske skridt var hun henne og låse døren. På vejen tilbage tog hun sin nederdel af og buksestrømperne. Kun hendes trusser og brystholder var tilbage. Det var det dyreste mærke og så lækker ud tænkte Linda. Lise kom langsomt hen til Linda tog hendes hånd og førte hende over til sofagruppen. Lagde Linda ned og begyndte en lang og smertefuld tortur. Ikke med smerte, men ved blid, blid berøring overalt på hendes lastefuld krop. Åh bare hun ville rører ved hendes køn. Bearbejde hendes klitoris, give hende den forventede orgasme. Men Lise havde god tid. Hun havde ventet i år, for at hendes drøm skulle opfyldes. Det var vigtig at den ikke blev øset bort på kort tid. Linda bad, ja ligefrem tiggede hende, men intet hjalp hende. Hun blev torturere og faktisk nød hun det. Lindas ivrige finger prøvede at fange Lise, men kunne ikke. Det var som at holde på vand med sine hænder. Legen skulle tage den tid som disse lege tager. Hastværk var lastværk. Som altid var Lise Botard perfektionist til fingerspidserne. Snart var Linda på vej op ad den store bakke. Og det uden hun var blevet rørt på hendes velbarberet kønsorgan. Blot ved berøring på hendes meste erogene zoner på hendes dejlige velskabte krop. Endelige kom Linda til det sted, hvor hun havde været så tit. Det var bare fra en anden vej hun kom til stedet. En omvej, men en oplevelse rigere. Det havde været en smuk omvej som hun ville tage sig tid til en anden gang. Eksplosionen var enormt og gjorde at hendes skedes muskler krympede sig sammen og slap og krympede sig sammen flere gange. Dette havde Linda ikke følt før. Hun åbnede øjne og så Lises rolige og vakse øjne. Hun smilede tilbage og rejste sig og kyssede Lise med en vildskab. Nu var det hendes tur til at gøre gengæld. Det flotte undertøj kom i hast af. Selvom at Lise var over de halvtreds så var hendes krop 'spændende' og fyldt med begær. Linda havde ungdommens hastværk og kunne ikke Lises kunst med 'langsomme glæder'. Linda gjorde som hun havde gjort så tit. 

Det var effektivt og godt. Mellem Lises ben og skille læberne fra hinanden. Så tungen langsomt til berøring af klitoris så mere krævende. Når der var væde nok så en finger op i skeden og når der var endnu mere væde en finger op bagfra. - Åh, oui, cherie, bliv ved, der lige, der netop der. Åh, oui. Måske var det alt for hurtigt, men Linda var godt tilfreds med hendes præsentation.
Lise Botard så også lykkelig og tilfreds ud. Da 'fornuften' igen kom tilbage til Lise så var det en skyldfølelse. En usikkerhed. Hvad nu? Hvad kunne der ske. - Lise, du skal ikke være bange. Dette kommer kun os ved. De kikkede på hinanden og Lise Botard kunne se at det var ærligt ment. Ingen ville få noget at vide om dette. De smilede til hinanden og begyndte på ny at kysse og kramme. Og snart lå de på gulvet i en voldsom og hed 69'er.

Da de klædte sig på efter 'kampen' bemærkede Linda at Lise Botard var mærket med Martine og Nicolettes hemmelige mærke. - Lise, du er jo selv mærket. Så er du en af vores. - Jeg var nok den første som fik Nicolettes mærke. Det er over 35 år siden. Vi var unge og studerende. Jeg havde ambitioner og troede at de kunne opfyldes af en mand. Derfor blev jeg gift til et kærlighedsløs liv, hvor mit arbejde, og partiet er hele mit liv. En lille tårer kom frem i Lises øjne.
Den kvinde som havde arbejdet så hårdt for at komme frem havde fået så lidt ud af livet. Ingen kærlighed eller tilfredsstillelse. Kun materiale goder til overflod. Kun hårdt arbejde. - Møder du aldrig Nicolette og Laurine og er sammen med dem? - Jeg tør simpelthen ikke. Jeg ved ikke hvorfor jeg kaldte på dig nu.
Måske ønskede min ubevidsthed at det skulle ske som det skete. Hvorfor? Linda prøvede at trøste denne myndige, men dog usikker kvinde.
Efter dette besøg, hvor der ikke blev aftalt noget imellem dem. Alligevel mødte Linda op for at 'snakke' med rektor. I alt 6 gange kom Linda for at overraske Lise Botard. Altid når hun havde undersøgt at de var ene. Den ene gang havde hun klædt sig nøgen da hun bankede på døren. Lise Botard åbnede døren og fik et chok. Linda blev skældt ud. Den joke ville Lise Botard ikke godtage. De blev venner og et nært bånd kom dem imellem. Når Linda om aftnerne så at der var lys i Lise Botards kontor følte hun en medlidenhed med hende.
Og det spildte, rige følelsesliv

 

Ris og ros kan sendes direkte til forfatteren på lin-da@ofir.dk