LÆSERNES EGNE NOVELLER

Linda©

DJÆVLENS LESBISKE LEG - Del 8 af 20

Fransk hævn

Der var gået halvanden måned siden Linda havde forladt Hanne Solbjerg. I den mellemliggende tid havde de ikke talt sammen, og den eneste kontakt havde været de få postkort, Linda havde sent hjem til både Asger Holm og Hanne Solbjerg.
Linda holdt stadig af Hanne. Hun havde fortalt nogle få venner, Michelle, Nicolette og Martine om sit forhold til Hanne. De havde sagt i munden på hinanden "du elsker jo hende". Men ordet elske havde hun det svært med. Måske pga. hendes barndom i præstegården i Vejle.
En hel almindelig dag hvor veninderne var på vej til universitetet, kom Hanne pludselig frem og sagde hej til Linda. Lindas reaktion var meget mærkeligt. De andre opfattede det straks. Spurgte, hvorfor hun ikke ville hilse på en ven fra Århus. Michelle fik Linda til at gå tilbage til Hanne. De gav hinanden hånden og da de var alene gik de en lille tur.
- Linda, ved du hvor meget jeg elsker dig?

- Hvorfor kommer du her. Hvem har givet dig lov. Hvad vil du? Linda var gal. Nu skulle hendes vrede ud og lige i ansigtet på Hanne uden omsvøb. Der var så mange problemer, at de ikke kunne løses her og nu. Hanne prøvede så godt hun kunne at tale beroligende til Linda. Forklare hvordan hun havde fundet hendes adresse af rektor Carstensen og at hun havde taget nogle dages ferie for at klare nogle personlige problemer.
Linda var meget glad for at se sin Hanne, hun viste det bare ikke. Enden blev, at Linda måtte løbe til den velforberedte undervisningen. De aftalte at mødes om aften.
Selvom universitetets lærere var meget gode og inspirerende i forhold til danske forhold, så hørte Linda ikke meget efter den dag. Hun tænkte hele tiden på hendes Hanne. Hvad skulle hun gøre? Hvordan fik Linda forklaret sin skuffelse over at Hanne kom slæbende med sækken Annett når hun selv krøb fra seng til seng? Ville hun kunne klare at leve i tosomhed med Hanne? På et tidspunkt blev Linda hel klar. Hun havde udtænkt sin hævn. I en af de korte pauser ringede Linda til Martines advokatkontor og satte hende ind planen efter at have hørt om det kunne lade sig gøre. Alt var på plads nu var det bare at vente til om aften.
Som aftalt mødes Linda og Hanne ud for Hannes hotel, Hôtel France. De havde aftalt at spise sammen. Hanne havde ønsket, at de kunne gå op på værelset og elske til forsoning. Men nej, der skulle snakkes og spises.
- Jeg er ked af det, men jeg bliver nød til at køre klokken 21. Jeg har en aftale med nogle personer som hjælper mig hernede med undervisningen. Beklager, Hanne det har været aftalt i lang tid.

Hanne blev meget ked af det. Her havde hun kørt herned til sin elskede hele natten og så vil hun ikke være sammen med hende. Nogle enkle tårer kom frem.
Linda vidste ikke hvad hun skulle sige. - Jamen Hanne, det er ikke noget med dig at gøre, men det har været aftalt længe. Vil du da med?

Et Nej som efter noget forhandling blev til et ja.

Skuffet var Hanne. Hun vidste ikke noget om personerne, kun det var en overlæge og en advokat. De tog Hannes bil og kørte til udkanten af Lisieux, hvor Nicolette og Martinene boede i et palæartig hus. De blev budt velkommen og kom ind i den flotte stue. Hanne kunne ikke forstå, hvorfor det var så vigtig at Linda skulle mødes med de to personer. Small talk og en del drinks senere, blev Hanne meget søvnig. Kunne næste ikke holde sig vågen. Hun havde sovet hele dagen, men måske chokket og gensynet. På få øjeblikke sov hun. Eller mere rigtig: Hun var bevidstløs efter et pulver Nicolette havde taget hjem fra hospitalet. Hanne blev straks klædt af de tre andre kvinder og slæbt ned i kælderen. Der fik hun en maske på, den sammen som Linda havde haft på den første gang. Hun blev spændt fast til bænken således hun lå på maven. De tre andre begyndte deres afklædning. De hjalp hinanden og havde det dejligt. Der skulle ske noget spændene. Linda havde være tæt på Hannes krop. Hendes øjne afslørede hende: Hun så sin elskede ligge hjælpeløs, hævnen skulle begynde.
Nicolette kom med Vitalis, den store schæferhund som alle kendte. Den blev kommanderer hen til Hanne og fik besked på at slikke. Dens store tunge begyndte næste maskinelt. Først fra venusbjerget og så forbi skeden og til sidst ved enden, den lille blomst. I en omgang og så om igen. Den blev ved og ved. Nogle ville sige det var dyremishandling, men det kunne ikke ses på Vitalis. Tværtimod. De tre andre begyndte deres leg, hvor centrum figuren var Linda. En dejlig leg. De kunne høre at Hanne var begyndt at rører på sig. Med små støn og "hvor er jeg?" Langsom gik planen for Hannes mareridt op for hende. Hun skulle selv prøve det hun havde udsat Linda for. Det var måske fortjent, men hun havde lidt nok. Hun vidste ikke hvad, der slikkede hende, men det kunne ikke være et menneske med den lange tunge. Hanne prøvede at kalde på Linda, men inden i masken var der ørepropper så hun kunne ikke høre noget. Måske var det en mand? Hun havde ikke fået orgasme siden dengang med Linda. Hun blev revet med på bølgen der smadrer ind i bolværket og skaber eksplosion. Orgasmen. Hun kom og ville hvile. Men Vitalis blev stadig ved og ved.

- Nej, nej stop Linda stop.

De tre andre lå og tilfredsstillede hinanden og smågrinede af Hanne.

- Jeg kan ikke mere. Stop. Åhe nej åhe. Igen kom Hanne.

Nicolette viste Linda et skab, hvor der var forskellige hjælpemidler.
Piske, dildoer, remme ja alt muligt. Linda så på en pisk. Hun tog den og gik hen til Hanne.

Nicolette tog den ud af hånden på Linda. - Tag denne. Den slår ikke ondt, men godt. Det var en pisk som var bred og i blødt læder. Vitalis fik ordrer om at gå hen i hjørnet. Den krøb derhen slukøret. Den ville have mere.

Linda togn over sit hovedet og slog med alle sine kræfter.

Nicolette fór hen til hende. - Du må ikke slå så hårdt. Det er jo din elskede, ikke?

Hanne havde råbt op af smerte. Hun græd, så hårdt havde det været. Martine gik op og begyndte at kærtegne Hanne. Det hjalp. Hun fik endnu ni slag i den blodrøde bagdel. Linda gik hen til skabet med piske og tog en dildo. Det var første gang hun havde en sådan i hånden. Det var ellers kun i pornoblade at mænd ønsker at se en dildo. Hvorfor mon? Nicolette viste hende en dildo som kunne spændes på. Linda blev hjulpet den på og med raske skridt gik hun hen til den hjælpeløse Hanne. Vitalis arbejde havde gjort at der var nok smørelse så indtrængen gik let. Hanne klagede. - Hold op. Skån mig. Skån mig. Hanne blev kneppet af en vild Linda. Nicolette måtte stoppe ”legen”. Hanne lå og stønnede og små græd. Linda havde taget spritflasken frem. Nu skulle Hanne have sit "kvalitetsmærke". Flaskens indhold blev hældt udover Hannes bagdel, hvor små bloddråber var kommet frem. Hanne skreg af smerte. Nicolette begyndte at tatovere deres mærke på en rystet Hanne. De to andre måtte holde bagdelen i ro for at det kunne lade sig gøre.
Linda var stadig vild. Hverken Martine eller Nicolette havde troet at den dejlige pige kunne være så ond. De begyndte at lege med Linda således hun kunne få et orgasme og så slappe af. Og ganske rigtig nu var Linda den gamle Linda. De løsnede Hanne og stadig med håndjern om hænderne hjalp de hende op af trapperne. Hun kunne næsten ikke gå. De førte hende til den indendørs swimmingpool. Hanne vidste ikke hvor hun var. Bare at der var en mærkelig lugt. Hun fik håndjernene af. Linda skubbede hende ud i vandet. Hun skreg og råbte om hjælp og prøvede at flå masken af. Efter at have slugt en del klorvand kunne hun se de tre andre stå nøgen og grine af hende. Den som grinede højst var hendes elskede. De andre kom også i vandet og begyndte at lege. Hanne lå og holdt fast i kanten. Hele hendes krop smertede. Det der smertede hende mest var at se hendes elskede Linda opfører sig som en skøge.

Senere kom de op og fik rødvin og ost. Linda sagde farvel og tak for i aften og i den omvendte rolle gik Hanne med ud til bilen. Linda kørte dem tilbage til hotellet. Hanne sad og græd. Da bilen var sat og låst stod de og kikkede på hinanden.

- Hvad så nu, Linda?

- Vi er kvit.

- Kan alt blive som det var før i mellem os, kære Linda?

- Ja, Hanne.

De kyssede hinanden varmt og Linda fortalte at hun måtte tilbage til kollegiet. Hanne slæbte sig ene op på sit værelse.


 

Ris og ros kan sendes direkte til forfatteren på lin-da@ofir.dk