LÆSERNES EGNE NOVELLER

Tina (tv)©

Fjernkontrol 1

To transvestitter mødes og har en web-cam secance med deres Herskerinde, hvorunder hun tvinger dem til at gøre ting sammen, som de ikke har gjort før.

Min herskerinde og jeg har et problem. Vi bor temmelig langt fra hinanden og har derfor ikke mulighed for at mødes så tit. Men gennem chat via ICQ, har vi næsten daglig kontakt til hinanden. Senest har vi begge fået installeret web-cam med lyd. Det gør det nu muligt for os at se og tale med hinanden, når vi har etableret kontakt over Nettet. Det forstod min herskerinde hurtigt at udnytte.
Inden vi mødes til web-chat, har jeg brugt en times tid på at gøre mig fin og lækker. Iført BH, trusser, selvsiddende nylonstrømper, stiletter, kjole, min paryk og en omhyggelig make-up er jeg klar til at indlede en web-chat med min herskerinde. Og - ja, som du nok har gættet, så er jeg en transvestit; min herskerindes slavinde.
Denne aften er imidlertid noget anderledes end de tidligere. Jeg har en god transvestitveninde. Min herskerinde kender hende godt, da vi alle tre flere gange har chattet på ICQ sammen.
Sidst vi chattede sammen alle tre, havde vi aftalt, at i aften skulle min veninde komme på besøg hos mig, så vi kunne have en web-chat.
Kl. 20.00 sad min veninde og jeg begge pænt omklædte foran pc'en og var klar til at komme i kontakt med min herskerinde.
Straks efter vi havde etableret kontakt indledte min herskerinde: "Hør nu godt efter piger. I er jo begge mine slavinder, og jeg forventer total lydighed fra jer i aften".
Jeg måbede lidt over ordvalget om, at vi begge var hendes slavinder. At jeg var hendes slavinde, var jeg ikke i tvivl om, men hvad mente hun med, at vi begge var hendes slavinder?
Min herskerinde må have bemærket min måben, idet hun fortsatte henvendt til mig: "Er du overrasket. Din veninde var på besøg hos mig sidste week-end og er nu min lydige slavinde". Hun fortsatte henvendt til min veninde: "Er det ikke rigtigt, at du er min slavinde, og at du lydigt lystrer mig"?
Min veninde svarede: "Jo Herskerinde. Det er rigtigt. Jeg er din slavinde og vil lydigt gøre, hvad du beordrer mig til".
Vores Herskerinde fortsatte: "Men så er det jo klart. Må jeg nu se jer begge neje pænt for mig".
Vi rejste os, gik lidt væk fra pc'en og nejede begge dybt for vores Herskerinde.
Herefter lød det fra vores herskerinde: "Omfavn hinanden og kys hinanden".
Denne gang var det os begge, som måbede og helt tydeligt tøvede. Vi har kendt hinanden ganske længe, men der har aldrig været noget seksuelt imellem os. Det er den fælles interesse i at klæde os i kvindetøj, som har ført os sammen, og som er grundlaget for vores samvær.
Vores Herskerinde bemærkede vores tøven, og sagde til min veninde: "Du tøver med at gøre, hvad jeg beordrer. Vend ryggen til mig og bøj dig forover".
Henvendt til mig sagde hun: "Tag din pisk, træk din venindes kjole op over hendes bagdel, træk hendes trusser ned og gik hende 5 slag med pisken".
Jeg så, at min veninde allerede havde bøjet sig forover, som forlangt, så jeg gik ind i soveværelset, hvor jeg har mit legetøj liggende og hentede en flerstrenget pisk, som min Herskerinde ofte har brugt på mig.
Da jeg kom tilbage, lød det fra min Herskerinde: "Det var du længe om, men det taler vi mere om om lidt. Giv nu din kære veninde de 5 piskeslag, som jeg har forlangt".
Jeg gik hen til min veninde, trak hendes kjole op over hendes bagdel, så kjolen lå på hendes ryg. Så trak jeg hendes trusser ned, så hendes bagdel nu var blottet.
"Smukt syn", lød det fra vores Herskerinde, men balderne bliver endnu smukkere, når du har fået dem farvet røde. Giv så den ulydige tøs de piskeslag og sørg for, at det er så hårdt, at jeg kan se, at balderne bliver røde".
Jeg var nu fuldstændigt underlagt min Herskerindes udstråling, som var stor - ja faktisk, som var hun til stede.
Svirp, klask og en stønnen fra min veninde kundgjorde, at det første piskeslag havde ramt hendes balder.
"Fint", lød det fra vores Herskerinde, "men lidt mere kraft i slagene, vil nok være nødvendigt for at få den ønskede røde farve på balderne".
"Ja herskerinde", svarede jeg, og svingede pisken hårdere på min venindes balder.
Hun må tydeligt kunne mærke, at det var hårdere denne gang, for hun rettede sig lidt op samtidig med, at hun stønnede højlydt.
Prompte lød det fra vores Herskerinde: "Stå stille. Jeg har ikke givet dig lov til at bevæge dig. Bevæger du dig bare en gang til, så får du yderlig 5 slag. Er det forstået af jer begge"?
"Ja Herskerinde", lød det fra både min veninde og fra mig. Lidt forknyt fra min veninde ganske vist.
"Fortsæt", lød det fra vores Herskerinde. Straks slog jeg for tredje gang. Denne gang lykkedes det for min veninde at blive stående, men hun stønnede endnu højere denne gang.
"Åhr - det er musik i mine ører. Kom så med de næste to slag og spar ikke på kræfterne", lød det til os fra vores Herskerinde.
Igen svingede jeg pisken og lod den lande på min venindes balder. Jeg må have slået hårdere denne gang, eller måske var det fordi hendes balder var ved at være ømme, men i hvert fald kom der et lille skrig fra hendes læber.
Det næste slag havde samme virkning.
Herefter lød det fra vores Herskerinde: "Fint", og henvendt til min veninde: "Rejs dig og lad mig høre din kommentar til din straf". Min veninde rejste sig, vendte sig mod web-cameraet og nejede for vores Herskerinde og sagde: "Undskyld, at jeg ikke straks var lydig mod dig. Straffen var fortjent, og jeg takker for straffen og beder min Herskerinde om at straffe mig igen, hvis jeg er ulydig".
"Jeg håber så sandelig ikke, at du igen er ulydig, men skulle det ske, at du tøver med at gøre, som jeg forlanger, så kan du være helt sikker på, at straffen kommer prompte".
Imedens havde jeg stået helt stille, helt fascineret over scenen, som udspillede sig foran mig. Min veninde som min Herskerindes lydige slavinde og min Herskerindes myndige og dominerende væsen synlig på skærmen.
Men hurtigt blev jeg bragt tilbage til virkeligheden, da jeg høre min Herskerinde tydeligvis henvendt til mig: "Hører du ikke efter"?
"Jo Herskerinde", skyndte jeg mig at svare.
"Godt, så gør, som jeg sagde. Vend din bagdel til mig og bøj dig. Du tøvede også med at lystre, og nu er du oven i købet uopmærksom. Det koster dig 10 slag med pisken".
"Ja Herskerinde og undskyld min manglende opmærksomhed" skyndte jeg mig at svare, vendte mig om og bøjede mig forover.
Til min veninde lød det nu fra vores Herskerinde: "Find et stykke reb, bind hendes hænder sammen og bind dem så stramt ned mod hendes fødder, som du kan. Reb ved jeg, at tøsen har liggende inde i sit skab i soveværelset".
Stående foroverbøjet så jeg, at min veninde på sine høje stiletter forsvandt ud af stuen. Hun så nu godt ud i stiletter, sorte nylonstrømper og den korte kjole.
Hurtigt var min veninde tilbage. Hun bøjede sig ned foran mig og bandt mine hænder sammen og derefter førte rebet ned om svangen på mine stiletter, strammede rebet, så mine håndled næsten nåede ned til mine fødder. Derefter bandt hun rebet et par gange rundt om mine ankler. Nu gjaldt det godt nok om for mig at stå stille, da jeg ellers ville falde omkuld på gulvet.
"Fint", lød det fra vores Herskerinde. Og kun henvendt til min veninde fortsatte hun: "Nu giver du den ulydige tøs 10 piskeslag. Du mærkede jo selv kraften i de slag, tøsen gav dig. De slag du giver hende skal være mindst lige så hårde. Jeg forventer, at hendes bagdel er tydeligt rød, når du er færdig. Nu skal du ikke tøve, men bare piske løs. Det er straf og opdragelse, og tøsen har virkelig fortjent det".
"Ja Herskerinde", lød det lidt forsagt fra min veninde.
Svirp lød det. Mere nåede jeg ikke at sanse før slaget ramte mine bagdel, og jeg mærkede smerten brede sig. Men jeg nåede ikke rigtigt at reagere før det næste og det næste slag ramte min balder. Men så kom der også en kraftig stønnen fra mig, da jeg åndede kraftigt ud og hurtigt snappede efter vejret. At der kom tre så hurtige slag efter hinanden, havde jeg ikke forventet.
"Sådan skal det være", lød det fra vores Herskerinde, "- hårdt og kontant. Fortsæt blot på samme måde".
Og det gjorde min veninde. Tre hurtige piskeslag fulgte. De var ikke mindre hårde, og jeg nåede dårligt at trække vejret mellem slagene, men med min udånding fulgte et højt og lydeligt støn af smerte.
"Gør det ondt"? lød det fra vores Herskerinde.
"Ja Herskerinde", svarede jeg.
"Godt -", lød det tilbage, "- det er sandelig også meningen", og henvendt til min veninde fortsatte hun: "De sidste fire slag giver du enkeltvis med en lille pause, så jeg rigtigt kan se virkningen af hvert enkelt slag".
Nu fulgte fire slag, som hver i sær fik mig at stønne og sitre, så jeg var bange for, at jeg ville miste balancen. Men det lykkedes mig at blive stående.
Så lød det fra vores Herskerinde: "Løs så tøsens fødder, men ikke hendes hænder".
Da mine fødder var blevet løst, blev jeg stående foroverbøjet. Turde ikke rejse mig uden at have fået lov til det.
Men så hørte vi vores Herskerinde sige: "Rejs dig så op. Læg dine arme op over din venindes hoved og om bag hendes ryg. Stil jer med siden til mig og kys så hinanden. Nu kender I jo hinanden bedre og kender konsekvensen af at være ulydig mod mig".
Jeg rejste mig og førte mine sammenbundne hænder over hovedet på min veninde, så vi stod helt tæt op ad hinanden. Så kyssede vi hinanden.
"Åben jeres munde og lad mig se, at I kan kysse ordentligt", lød det fra vores herskerinde.
Længe stod vi og kyssede hinanden dybt og inderligt.
"Stop I nu bare", lød det fra vores Herskerinde, og vi brød vores kyssen.
Da vi igen sad foran skærmen og så vores Herskerindes åsyn på skærmen føltes det ganske naturligt, da hun sagde, at vi skulle rykke vores stole tæt sammen og lægge vores ene arm om den andens ryg.
Herefter sludrede vi hyggeligt med vores Herskerinde, som vi nu begge følte et endnu dybere tilhørsforhold til. Ingen tvivl om, at det var hende, som styrede os og bestemte over os, og at vi var hendes lydige slavinder.
Da vi var ved at slutte vores web-chat, lød det fra vores Herskerinde: "Jeg har optaget hele seancen på video. I skal snart komme og besøge mig sammen. Så vil vi i fællesskab se den. Hvad der derefter skal ske, kan I jo spekulere over, men en ting er sikkert. Når I kommer, så er det mig personligt, som svinger pisken".
Jeg skal love for, at vi - min veninde og jeg - denne aften fik lært hinanden at kende på en anden måde.

Fortsættes.... HER

 

Mandag den 13. november 2000. 
Tina