LÆSERNES EGNE NOVELLER

Tina (tv)©

Fjernkontrol 2

Transvestitveninderne besøger deres Herskerinde. De er hendes slavinder. Hun leger med dem og forlader dem fastgjort og bundne i en gabestok uden at vide, hvad der videre vil ske.


Min transvestitveninde, Bodil og jeg har begge fået en ICQ-meddelelse fra vores Herskerinde. Den er kort og klar og lyder sådan: "Til mine to slavinder - Hanne og Bodil. I møder begge hos mig på onsdag kl. 19.00. I klæder om hjemme og ankommer sammen. Og I skal begge have en butt-plug isat".

Vi har kendt hinanden ganske længe - min Herskerinde og jeg. Og hun har fuldstændig taget magten over mig, og jeg lystrer hende fuldstændigt.
Dels fordi hun er dejlig, og jeg gerne vil gøre hende tilpas, men også fordi jeg ikke er helt fri for at være bange for hende. Lige så kærlig hun kan være, lige så grusom kan hun også være imod mig.

Bodil har derimod kun været slavinde hos vores Herskerinde i kort tid. Det har jeg fortalt om i første afsnit, så det vil jeg ikke bruge mere tid på.

Vores Herskerinde forlanger at blive tiltalt som Herskerinde. Hun hedder godt nok Bente, og det sker, at jeg i meget intime situationer får lov til at bruge hendes navn.

Bodil ankom derfor hos mig i dag - onsdag - klokken halv frem om eftermiddagen, så vi har tid til at blive klædt om, så vi kan være hos vores Herskerinde klokken 19.00, som hun har befalet os.
Vi starter med at gå i bad. Så hjælper vi hinanden med at kontrollere, at vi er helt glatbarberede overalt. Vores Herskerinde forlanger, at vi er totalt glatbarberede overalt på kroppen. Kun vores hovedhår må vi have. Den mindste smule hår på kroppen resulterer i straf. Og hendes straf er jeg bange for, så jeg er altid meget omhyggelig med at fjerne al håret.
Bodil er slank. Hun ifører sig en rød BH og et par røde trusser, sorte nylonstrømper og sko med 12 cm stilethæle.
Selv er jeg lidt kraftigere, så jeg starter med et lille korset, som let snøret giver mig en dejlig talje. Så sætter jeg mine kunstige bryster fast. De ser næsten ægte ud; vejer, fylder og mærkes som et par ægte, og så gynger de så skønt. Jeg tager også en rød BH og et par stramme røde trusser på. Derefter sorte selvsiddende nylonstrømper og sorte sko med 10 cm stilethæle.
Sådan klædte begynder vi at sminke os. Vi er efterhånden ganske gode til at lægge make-up, så det volder ikke de store vanskeligheder.

Bodil og jeg har ofte været sammen som transvestitter, men har ikke dyrket sex med hinanden. Det er den fælles interesse i at klæde os som kvinder og det hyggelige samvær, der er basis for vores venskab.
Ja - så var der forleden, hvor vores Herskerinde under en web-cam chat tvang os til at kysse hinanden. Det kostede godt nok en omgang pisk til os begge, men så var vi også lydige og kyssede hinanden, men det har jeg jo tidligere fortalt om.

Nu er vi ved at være klar til at tage resten af vores tøj på, men vi skal jo også have isat vore butt-plugs. Vi er pludselig lidt generte over for hinanden, men der er ingen vej uden om. Så vi finder hver især vores butt-plug frem, smører dem med creme og trækker vore trusser ned. Siddende på hug, presser vi hver især vores butt-plug op i vores endehul, eller som vores Herskerinde kalder det - i vore slavindefisser. Det strammer og er noget underligt at have sådan en butt-plug siddende i sin slavindefisse, men ikke direkte ubehageligt. Den minder os imidlertid konstant om vores Herskerinde. Både når vi går, og når vi sidder mærkes den.

Tiden nærmer sig, hvor vi skal af sted, så vi skynder os at tage resten af vores tøj på. Bodil ifører sig en rød kjole med vidde, som når hende til knæene. Derefter fulgte parykken. Den er lyseblond og når et godt stykke ned på hendes ryg. Til slut en lille kort jakke og håndtasken.
Selv tager jeg en stramtsiddende bluse og en stram nederdel på. Begge sorte med sølvtråde indvævet. Nederdelen når til lige over knæene og er meget stram og uden slids, så jeg kun kan gå med meget små skridt. Det er min Herskerinde, som har valgt nederdelen. Hun fortalte mig, at den får mig til at gå mere feminint, og at jeg som slavinde kun havde godt af, at jeg kun kunne gå med meget små skridt. Så fulgte min paryk, der er mellemblond, let bølget og når lige ned til skuldrene. Til sidst min hellange frakke og min håndtaske.

Nu er det også tid for os at tage af sted. Der er omkring en halv times kørsel til vores Herskerinde. Stående i entreen kigger Bodil og jeg på hinanden. Vi ser nu også godt ud. To flotte kvinder, der nok vil kunne gå på gaden uden at blive bemærket. Det skulle da lige være fordi, vi måske var mere feminine i vores påklædning og vore stilethæle, end det er normalt at se på gaden.
Inden vi gik ud, slukkede jeg det udvendige lys. Så gik vi ud og over til min bil. Klik, klik lød det tydeligt fra vores stilethæle på fliserne.
Bodil hopper let ind på passagersædet. Selv må jeg på grund af den snævre nederdel sætte mig forsigtigt på sædet og så dreje mig ind. På med sikkerhedsselerne og så af sted for at møde vores Herskerinde.
Turen forløber uden problemer. Men jeg kører også roligt og tilpasser hastigheden til den øvrige trafik. Vi er lidt i god tid, men ved at køre en lille omvej til sidst, får vi afpasset tiden, så vi kører op i indkørslen til vores Herskerindes hus to minutter i syv. Indkørslen er fuldt oplyst, og det er lidt af en overvindelse at stige ud af bilens beskyttende mørke, men der er ingen vej udenom. Ud af bilen, smække og låse dørene og hen til entredøren, hvor Bodil ringer på dørklokken. Klokken er præcis 1900.
Ingen ting sker. Her står vi fuldt belyste og føler os temmelig sårbare. Er vores Herskerinde ikke hjemme? Har hun ikke hørt dørklokken? Netop, som vi hviskende taler om, om vi skal ringe på klokken igen, bliver døren åbnet. Vi ser vores Herskerinde stå inde i entreen. "Kom inden for piger", siger vores Herskerinden og træder til side, så vi kan komme ind.
Straks, vi er kommet inden for og har lukket døren efter os, nejer vi høfligt for vores Herskerinde. Hun er også et syn for guder. En skabning, som jeg straks får trang til at kaste mig for fødderne af. Vores Herskerinde er ikke egentlig smuk, men som hun står der foran os, er hun nærmest en gudinde. Hun er iført en gul hellang kjole med høje slidser i begge sider, hvilket tydeligt ses, da hun står med let spredte ben. Derved er det også synligt, at hun har sorte nylonstrømper og sko med stilethæle på. Hendes hår er udslået og går til ned over skuldrene; mørkeblond og kraftigt. Hun har kun en let make-up på.
Hvad jeg med det samme også bemærker er den flerstrengede pisk, som hun har i sin ene hånd.

Hun tager straks føringen ved at sige: "På knæ - enderne højt i vejret. I kysser hver en af mine sko, men tvær nu ikke jeres læbestift ud". Jeg læggere mig straks på knæ foran min Herskerinde. Breder frakken ud til siden, sætter min håndtaske fra mig og bøjer mig over hendes venstre sko. Tager forsigtigt om den. Mærker stilethælen og kysser skoen. Ud af øjenkrogen kan jeg se, at Bodil ligger på knæ ved siden af mig og kysser vores Herskerindes anden sko.
Så mærker jeg, at min frakke bliver løftet og lagt ind over min ryg, så min ende i den meget stramme nederdel bliver blottet. "I er godt nok præcise, men alligevel får I en let gang pisk for slavinder altid har godt af at få pisk. Så husker de bedre, at de kun er slavinder. Og for, at I ikke skal tvivle på, at I er mine slavinder og ubetinget skal lystre mig", siger Herskerinden.
"Ja Herskerinde", lyder det fra os begge.
"Bodil, du får 5 slag. Og du, Hanne, du får 10 slag. At du får 10 slag skyldes, at din nederdel er så stram, at jeg ikke kan blotte dine balder. Bodils nederdel er jo til at trække op over hendes balder, så de er dejligt blottede".
Lidt efter mærker jeg min Herskerindes fingre på min bagdel. Hendes fingre presser mod det stramme stof, og jeg kan mærke, at hun trykker på butt-pluggen.
"Jeg kan mærke, at I begge har jeres butt-plug siddende i jeres slavindefisser", siger vores Herskerinde, "- det er dejligt, at I er lydige".
Straks derefter mærker jeg det første piskeslag. Det er ikke slemt uden på nederdelen. Men efterhånden, som jeg modtager de følgende piskeslag, begynder det at gøre ondt. Slagene falder hårdt, og på den stramme bagdel bider de godt igennem stoffet. Jeg holder imidlertid ud uden at give lyd fra mig samtidig med, at jeg vedbliver at kysse min Herskerindes sko.
Så hører jeg lyden af pisken, da den rammer Bodils balder. De er jo også kun delvist dækket af et par trusser.
"Det var jeres velkomstpisk", siger vores Herskerinde, "- men I kan være sikre på, at det ikke er de eneste pisk, I får i aften. Nu følger I med mig".

Mine balder er let ømme, og jeg er mig butt-pluggen meget bevist, da jeg med små korte trippende skridt følger efter min Herskerinde. Hun går gennem køkkenet, ud i baggangen og ind i et stort værelse, som jeg kender fra tidligere besøg. Det er hendes legerum. Indrettet med en stor seng, kroge i loftet og i væggene og med et efterhånden righoldigt udvalg af legetøj. Legetøj, som hun ynder at bruge på mig. Legetøj, som det sjældent er behageligt for mig, at hun legede med.
Men jeg er hendes slavinde og har kun til opgave at tilfredsstille min Herskerinde og lade hende lege med mig til hendes fornøjelse.

Kommet ind i værelset siger vores Herskerinde: "Tag jeres overtøj af og hæng det sammen med jeres tasker på en knag på væggen".
Straks gør vi som befalet og stiller os derefter foran vores Herskerinde spændte og noget frygtsomme for, hvad der nu vil ske.
"Nu tager I hver en oppustelig ball-gag og spænder på hinanden. I skal ikke puste gaggen op. Det skal jeg nok gøre".
Som stedkendt skynder jeg mig trippende hen til et skab, tager to oppustelige ball-gags og tripper hurtigt tilbage og giver Bodil den ene.
Bodil tager den og stopper gaggen ind i min mund, går om bag mig og spænder remmen bag min nakke. Derefter gøre jeg det samme på hende.
"Nu går I hen til hver sin side af gabestokken", lyder det fra vores Herskerinde.
Den har jeg ikke tidligere set, og da jeg ser nærmere på den, kan jeg se, at der er det dobbelte antal huller, således at både Bodil og jeg kan lægge vore halse og vore håndled i de dertil indrettede udskæringer.
Vores Herskerinde har i mellemtiden været ovre ved skabet med hendes legetøj. Hun kommer nu tilbage og giver os begge et elastisk sort bind for øjnene, så vi intet kan se. Så får vi ordre om at lægge vore halse og håndled i udskæringerne. Straks efter mærker jeg en bom med tilsvarende udskæringer blive lagt oven på, så vi er låst fast i gabestokken. Jeg kan mærke Bodils hår mod min skulder. Så tæt er vi fastlåste i gabestokken.

"Så mine små slavinder", lyder det fra vores Herskerinde, "- nu er I fuldstændig i min magt. Intet kan I gøre for at forhindre mig i at gøre ved jer, hvad jeg har lyst til. Og jeg har lyst til meget".
Talrige tanker farer gennem mit hoved. Det er ikke ubehageligt at stå i gabestokken, men ingen tvivl om, at den tvungne foroverbøjede fastlåste stilling vil blive ubehagelig, hvis vores Herskerinde lader os stå længe nok. Hvor længe vil hun lade os stå? Hvad har hun til hensigt at gøre ved os? Men intet kan jeg jo gøre. Fastlåst, med bind for øjnene og en ball-gag i munden, er jeg helt prisgivet Herskerindens luner. Men det er vel også det, jeg nyder. Hjælpeløsheden og uvisheden.
Så mærker jeg, at den oppustelige gag vokser i min mund. Den bliver større og større for hvert pumpetryk og fylder mere og mere i min mund. Min tunge bliver trykket ned mod ganen, så jeg ikke kan bevæge den. Så stopper Herskerinden med at pumpe den større. Men nu er min mund også så fyldt, at jeg ikke vil kunne fremstamme andet end en svag stønnen.
"Nu kan I heller ikke give lyd fra jer", hører jeg Herskerinden sige, "- så nu kan jeg piske og pine jer, så meget jeg lyster uden at skulle høre på jeres vrælen og skrig".

Kort efter mærker jeg, at min nederdel bliver knappet op og glider ned til mine fødder. Mine trusser følger straks efter.
"Træd ud af nederdelen og trusserne Hanne", lyder det fra min Herskerinde.
Lydigt gør jeg som befalet. Løfter et ben ad gangen og træder til side.
"Spred dine ben", lyder det.
Da jeg havde spredt benene, mærker jeg, at et par manchetter blive spændt om mine ankler. Jeg kan også mærke, at der er en stang imellem, så jeg ikke kan samle benene. Stillingen, jeg står i er med eet blevet betydeligt mere ubehagelig. Men min tøsepik knejser. Den deler helt tydeligt ikke mine bekymringer.
Kort efter mærker jeg, at Herskerinden spænder en snor om mine nosser og kort efter et vedvarende træk nedad. Kan mærke, at hun har ført snoren ned om spredestangen mellem mine ankler. Trækket er så hårdt, at jeg må bøje let i knæene.
Straks efter mærker jeg, at min tøsepik også bliver trukket fremad, så jeg uvilkårligt også vrikker mine fødder lidt fremad, men det er ikke meget, jeg kan rykke fremad fastlåst, som jeg er i gabestokken.

"Så nu er jeres tøsepikke bundet sammen med en snor", lyder det fra vores Herskerinde. " - Rykker I jeres dejlige tøsehaler baglæns, så rykker I samtidig i den andens tøsepik. Er det ikke dejligt af være forbundet så intimt til hinanden?".
Kneblet, som vi er, er det jo ikke muligt at svare, men det er nok heller ikke meningen.
"Nu skal I snart få lov til at være i fred", lyder det fra vores Herskerinde. " - Kun lige en sidste lille hilsen. Jeg har jo lovet jer, at I vil få flere pisk, så nu får I et let omgang. Kun 25 slag hver. I tæller for jer selv, og når I har talt til 25 rykker I jeres dejlige haler så kraftigt tilbage, at jeg kan høre det fra den anden".
Ikke så snart er det sagt, før jeg hører det første sus og et klask, men det er ikke min hale, der indkasserer slaget. Det er Bodil, som må tage imod.
Jeg tæller selv slagene. Jeg kan mærke i min tøsepik, at Bodil bevæger sig, men det er ikke hårde træk, blot små ryk som kommer i takt med piskeslagene. Men så kommer rykket, og jeg giver så højt et grynt fra mig, som jeg formår med den oppustede gag i munden. Så er jeg klar over, at det er min tur.

Jeg er ikke fri for at være bange, men det er samtidig en fantastisk fornemmelse på den måde at være låst fast stående i en gabestok. Helt tydelig en pige i stiletter, nylonstrømper, med brysterne hængende nedad i BH'en og håret hængende. Men jeg mærker også min tøsepik. Den er ikke frygtsom. Trækket i den er godt nok hårdt, men det dunker også dejligt i den.
Mine tanker bliver hurtigt afbrudt af et sus og en stærk svien på mine balder. Hurtigt følger flere slag, og jeg kommer ikke rigtigt i gang med at tælle. Men så koncentrerer jeg mig. Hurtigt falder slagene. Ni, ti - uha, det svider. Seksten, sytten, atten. Åhr bare det snart er slut. Gynger lidt frem og tilbage, men er også bange for at rykke for hårdt, da det så bare ville gøre endnu mere ondt i min tøsepik og i Bodils.
Enogtyve, toogtyve - nu er det snart slut. De sidste kan jeg godt klare. Treogtyve, fireogtyve og endelig femogtyve. Jeg rykker hårdt tilbage med min ende. Mærker trækket fra snoren i min tøsepik og ved, at det må være lige så ubehageligt for Bodil. Så hører jeg et grynt fra Bodil. Åhr endelig ovre.

"Du har talt forkert", lyder det fra min herskerinde "- det var kun fireogtyve".
Åhr nej - så fik jeg alligevel startet forkert, da piskningen startede.
"Du er jo ulydig, forsøger at snyde dig til kun at få fireogtyve slag. Det skal koste dig yderlig ti slag", lyder det videre fra min Herskerinde.
Åhr nej - det er næsten ikke til at bære, men jeg er jo totalt prisgivet min Herskerinde. Om jeg har talt forkert eller ej, er jeg ikke klar over. Det spiller heller ikke nogen rolle. Herskerinden har altid ret - også når hun ikke har ret. Hun har magten og bestemmer.
Piskningen fortsætter. Herskerinden slår hårdere. Mine balder må nu være både røde og stribede. Jeg tæller fem, seks. Nu gør det rigtigt ondt. Jeg jamrer mig i min ball-gag og gynger let med bagdelen. Ni, ti og så igen et kraftigt ryk bagud og et grynt fra Bodil. Piskningen stopper.

Jeg kan høre vores Herskerindes stilethæle trippe hen over gulvet. Hører døren åbne sig og blive lukket. Alene sammen med Bodil. Fastlåst i en efterhånden noget anstrengende stilling. Foroverbøjet med hoved og håndled fastlåst i gabestokken. Benene spredte og tvunget til at være bøjede på grund af den stramme snor mellem min tøsepik og spredestangen mellem mine ankler og samtidig trækket i snoren over til Bodils tøsepik.
Vi er nok hver i sær alene, men alligevel meget nærværende over den andens nærhed. Kan jo hver især mærke den andens hår og de små ryk i vore tøsepikke, når vi bevæger os lidt. Stillingen bliver langsomt mere og mere anstrengende. hvor længe mon vores Herskerinde vil lade os stå. Intet kan vi stille op. Kun stå stille og hver især lide i stilhed og håbe, at vores Herskerinde snart vil forbarme sig og løsne os.
Men hvad vil hun derefter gøre ved os?
Men vi er jo kun slavinder. Vores liv som vores Herskerindes slavinder er jo at tjene hende, at være hende til behag og lade hende fornøje sig med os. Også selv om det gør ondt på os. Det er vores selvvalgte lod som vores Herskerindes slavinder.

Fortsættes HER

Fredag den 8. december 2000. 

Tina.