LÆSERNES EGNE NOVELLER

StockMaster©

I Casa Dolorosa

I ugen der fulgte, havde Janne og jeg rigeligt at foretage os. På arbejdet var der travlhed, hos mig med at arrangere forsendelse af en større ordre, som skulle leveres indenfor en snæver termin, som var ved at udløbe. Janne passede også debitorbogholderiet i denne uge, så i arbejdstiden var der kun tid til et skjult knus på gangen, når vi mente ingen så det. Om aftenen passede Janne sit merkonomstudium. Jeg var sent færdig og kørte direkte hjem når overarbejdet var slut.
Dog mailede vi lidt sammen på firmaets Intranet, det var vældigt pirrende for os begge, og langsomt byggedes der en stemning op. Fredag middag modtog jeg følgende mail fra Janne: "m-tøzen anmoder om tilladelse til foretræde i Herrens sommerhus i weekenden, afventer ordre om mødetid og sted hvis Herren giver sin tilladelse."
Skal hun nu til at tage initiativ, tænkte jeg. Jeg var netop i færd med at udtænke en ordre til Janne, men hun havde overhalet mig indenom, her måtte laves regler, så jeg fik overtaget styringen.

Hurtigt satte jeg mig til tastaturet og sendte denne mail: "m-tøzen venter til hun får besked, og forstyrrer ikke sin Herre i arbejdstiden, Herren sender besked inden m-tøzen går hjem i dag, er beskeden ikke indløbet ved fyraften venter hun." Jeg ville lade hende vente til det passede mig at give ordre.
Senere på eftermiddagen, kort før fyraften, mødte jeg Janne på kontorgangen. Hun ville standse og så spørgende efter mig, men jeg gik hurtigt videre til mit mål længere nede ad gangen.
Ca. en halv time efter fyraften sendte jeg besked til Janne: "m-tøzen skal være klar lørdag klokken 12 præcis ved sin gadedør, hverken før eller efter, brug kirkeuret overfor som tidsangiver, påklædning skal være kort nederdel, selvsiddende strømper, ingen trusser, sko med stiletter, bh, stram bluse, over dette en jakke, rosa neglelak på finger- og tånegle, ellers ingen make-up, mobiltelefon medbringes." Da jeg var færdig med de sidste gøremål og havde låst og slukket, kørte jeg mod sommerhuset, optændt af forventningerne til morgendagens komme.
Vel ankommet gjorde jeg mig det behageligt. Lagde lidt dæmpet musik på cd'en, og nød roen og freden. I mit indre var der dog en sær uro, jeg havde endnu svært ved helt at fatte hvad der var faldet i min turban, en gave var det, en gave jeg havde ønsket mig uden at kende til dens eksistens. Jeg blundede lidt, og efter en lille time rejste jeg mig og gik i gang med at forberede lørdagens seance.
Der blev grundigt ryddet op og gjort rent. Da jeg var færdig synede jeg tilfreds resultatet, johh, nu var der klar til gæstebud, en hel speciel gæst.
Sommerhuset ligger for enden af en vej, der er temmelig langt til nabohusene da grundene er ret store, og der er mange træer og buske, så alt i alt et perfekt sted til møder af den slags som jeg nu forberedte.

Lørdag morgen, solen skinner fra en skyfri himmel, det lader til at blive en flot dag. Jeg står op og tager et koldt brusebad for at vågne helt, det lykkes. Efter at have fået lidt morgenmad gennemgår jeg min taske med remedier, jeg kontrollerer om alting fungerer, og jeg gør mig klart hvor alting er, jeg vil ikke risikere at vi tænder af i utide på grund af at der mangler noget, eller noget ikke fungerer optimalt. Jeg finder dog alt i orden, og jeg pakker tasken sammen igen, jeg er klar til at afhente min m-tøz.

Jeg kører mod Jannes adresse og jeg afpasser tiden så jeg er der præcis klokken tolv. Da jeg kører op foran døren til opgangen starter kirkeuret med timeslaget, og netop i det øjeblik træder Janne ud af døren, præcis i det dress som hun har fået besked på, hun er en drøm at beskue, et fantastisk syn. Jeg åbner døren og Janne sætter sig ind. Jeg giver hende et velkomstkys, og snart er vi på vej mod vort mål, vor hemmelige elskovsrede - vort Casa Dolorosa.

Vel ankommet byder jeg Janne indenfor og nu ser hun i dagslys det hus der dannede rammen om vort møde for en knap uge siden, vi går hånd i hånd rundt og jeg fortæller hende om faciliteterne i huset, det er mit håb at Janne vil føle sig hjemme her, at hun vil dele dette hus med mig nu og i al fremtid. 
Vi sætter os, og jeg forklarer nu, at når klokken er ét starter et spil mellem os. Hun skal være min stuepige, og hun skal sørge for at alt er i orden og på plads, hun skal svare ærligt på mine spørgsmål, overtrædelse af disse retningslinier vil blive straffet strengt, men til gengæld vil hun også høste belønning for sin indsats hvis jeg finder det passende. Jeg henter et lille forklæde og giver Janne besked om at iføre sig det. Det gør hun, og det klæder hende faktisk. Jeg viser hende hvor klude, koste og rengøringsmidler er opbevaret. Jeg vil gå en tur udenfor, og Janne får besked fra mig om at hun vil blive kontaktet over mobiltelefonen. Hun fisker lidt febrilsk sin mobiltelefon frem, afprøver den for batteri og signalstyrke, og nikker smilende til mig. Jeg er klar - siger hun med fast stemme, og jeg rejser mig og går udenfor i haven, nu skal spillet begynde.
Da klokken er ét, ringer jeg til Jannes mobil og spørger, hvad hun foretager sig. Jeg har stillet mig på et strategisk godt sted, hvorfra jeg kan se direkte ind til Janne, hun kan dog ikke se mig for buskene, og jeg kan nu følge hendes færden i værelset. Jeg kan se hun går rundt og undersøger reolen, ikke desto mindre påstår hun, at hun sidder og venter på stolen, hvor hun sad da jeg gik. Jeg lister nærmere og da Janne står med ryggen til havedøren lykkes det mig at overraske hende midt i samtalen, hun er grebet i at tale usandt, spillet er i gang.

Nåhh, så stuepigen går rundt og er nysgerrig, sagde jeg i et brysk tonefald, - og så lyver hun for mig, jeg må give dig en kraftig advarsel, og så vil jeg gerne se min stuepige gøre nytte for sin løn.
Stuepigen kigger nervøst på mig og henter en støveklud og begynder at støve af. Jeg holder øje med hende, det ser ud til at hun klarer opgaven fint, så jeg går ud i haven igen.
Efter nogen tid kigger jeg indenfor igen, jeg bemærker at en af mine porcelænsstager ikke er på sin plads, og jeg går ind og ser efter min stuepige. Jeg finder hende i køkkenet ved skraldespanden, og da jeg kigger i den, ser jeg, at det er her min dyre porcelænsstage er endt. Stuepigen ser ned i gulvet. Jeg sætter hånden under hagen på hende og løfter hendes hoved op så jeg kan se hende i øjnene. Hun undgår mit blik, - Jeg er så klodset, siger hun, - jeg tabte den, jeg vil godt erstatte den. - Hvordan vil du erstatte et sådant klenodie? - Det er et arvestykke fra min mors familie, siger jeg med hård stemmeføring, - nu er du tæt på at nå grænsen for min tålmodighed, ét fejltrin mere, så må du tage følgerne.
Janne er en perfekt skuespiller, igen ligner hun en pige der venter sig det værste, eller er det en forventning, det er svært at afgøre ud fra hendes attitude.

Jeg beordrer nu stuepigen til at gøre rengøringen færdig, og jeg indskærper hende, at jeg vil kontrollere arbejdet i detaljer, hun får besked om at ringe til mig når arbejdet er færdigt. 
Jeg går igen ud i haven og nyder sommervegetationens mangfoldighed, jeg overvejer at få en gartner til at tage sig af haven, måske kunne jeg bruge en kvindelig gartner? - det må jeg overveje. Således går jeg rundt i mine egne tanker - tanker som kredser om Janne, om stuepigen, om bogholderen, om m-tøzen - kort sagt om én og samme person - hende jeg vil udleve en fantasi med, en fantasi som vi begge har gennemspillet på chatten, en fantasi som vi begge er klar over, at vi er i gang med nu. 

Pludselig afbryder mobilens blippen mine tankers flugt. Det er, ikke uventet, stuepigen der melder at huset er klar til inspektion. Jeg går ind og begynder min kontrol. Stuepigen står afventende og betragter mig, med et på én gang uroligt og forventningsfuldt blik, igen dette udefinerbare - dette dobbelttydige udtryk - som stadig mere intenst fascinerer mig. 
Da jeg når til dørenes overkanter afsløres der et støvlag som åbenbart er forbigået stuepigens opmærksomhed. Jeg lader hende vide, at jeg ikke er tilfreds med hendes indsats, og hendes blik afslører nu, at hun erkender, at der venter hende løn som forskyldt.
Jeg forklarer hende at jeg må give hende en lærestreg. Hun ser på mig med slørede øjne, - Gør ved mig hvad du mener der skal gøres, siger hun, - jeg må jo lære at gøre tingene ordentligt. Hun er næsten en for perfekt, for underdanig stuepige. Inderst inde ved jeg at hun længes efter sin straf, ventetiden er næsten uudholdelig for hende, jeg er blevet klar over, at hun her udlever sine fantasier fra chatten. Vi har kendt hinanden så kort, men jeg har allerede nu måttet erkende, at vore chats åbenbart har afspejlet hendes virkelige fantasier, jeg havde ikke troet det muligt.
Jeg beordrer nu stuepigen til at tage tøjet af. Hun tager forklædet af, derefter følger blusen, åh denne pragtfulde barm som jeg ikke kan få øjnene fra, nederdelen glider ned over den faste numse, denne krop er blevet vanedannende for mig, jeg træder hen bag hende og løsner bh'en, jeg hjælper hende af med den, mine hænder kan ikke lade være med at klemme på de stive vorter, min erektion er i kraftig vækst, tøsen er fantastisk, men spillet skal spilles til ende, og jeg må vente til tiden er inde, jeg må anstrenge mig for at styre min egen drift. Jeg træder hurtigt tilbage, går rundt om denne skønne kvinde, jeg giver tegn til at hun skal beholde strømper og sko på, disse klædningsstykker fremhæver figuren, den figur som jeg elsker at have på min nethinde. 

Jeg beordrer stuepigen med hen til en krog i en bjælke i loftet, bekvemt har jeg anbragt min taske i et skab lige ved, og herfra fremtager jeg det sorte øjenbind, dette binder jeg for hendes øjne - jeg har nu tændt for mørkets univers. Derefter fremdrager jeg manchetterne, disse sætter jeg på hendes håndled. Et andet par manchetter fæstner jeg på hendes ankler, hertil fæstner jeg en messingstang som space-bar. Håndledsmanchetterne bliver fæstnet til en kæde som bliver fastgjort til krogen i loftet, alt er nu klart, til at give den uduelige stuepige den straf, som både hun, og jeg ser frem til. 
Imidlertid ser jeg ingen umiddelbar grund til at eksekvere straffen lige her og nu. Jeg sætter mig tilrette i min bedste stol og nyder synet af den fikserede kvindekrop, synet fascinerer mig dybt. Jeg iagttager hver en trækning i muskulaturen - enhver detalje bliver registreret. Hendes åndedræt virker stabilt, jeg er meget opmærksom også på den fysiske tilstand, al min opmærksomhed er koncentreret om hendes ve og vel. 
Sådan går der en rum tid. Jeg ved at dette er en psykisk udfordring for min partner, jeg nyder denne følelse af magt, hun er i min varetægt, jeg er den ansvarlige, hun er min. 

Jeg rejser mig og henter en bakke isterninger i køleskabet. Jeg tager den lette ruskindspisk frem fra skabet, og går om bag ved den let skælvende krop. Jeg lader blidt pisken kærtegne de velformede balder, en let skælven ses gå gennem kroppen, jeg lader pisken ramme igen, denne gang med øget styrke. Reaktionen udebliver ikke, en højlydt stønnen høres, vi er nu klar til at sætte straffens fuldbyrdelse i gang.
Jeg giver ordre til at slagene skal tælles, jeg har takseret straffen til 10 slag. Jeg hører et klart "Ja" fra stuepigen, og nu suser pisken mod den ubeskyttede numse, der kvitteres med et - én - igen rammer pisken - to - jeg lægger nu et slag på højre balde - tre - så et på venstre balde - fire - pisken suser mod den allerede nu højrøde hud og snerter begge balder med et sæt røde striber til følge. Fem - lyder det, jeg fornemmer en intensitet i pigens åndedræt, en forventning - eller en afmagt - næppe til at afgøre, men hun udstråler en tryghed som hun stille hænger der, hun har afgivet magten til mig, jeg har ansvaret for min juvel.
Jeg tager nu en isterning og holder hen til hendes mund, hun suger ivrigt køligheden til sig, et smil kruser hendes mund, jeg kysser hende blidt, hun gengælder det, taknemmeligheden lyser ud af den del af ansigtet der er synligt.
Jeg lader et par isterninger køle hendes højrøde, varme balder, hun drejer sig den smule hun er i stand til, prøver at køle sig af, underkroppen sitrer i en roterende bevægelse, en sublim oplevelse.
Jeg tager nu pisken igen og lader endnu et slag ramme den stribede bagdel, der kvitteres omgående - seks - næste slag er mere intenst - syv - nu stiger vejrtrækningen og jeg kan fornemme at hun er nær ved at komme. Jeg tager en isterning og presser den mod klitoris, hun skælver og en stønnen undslipper hendes mund - så slappes muskulaturen i hendes krop lidt, og jeg lader endnu et slag ramme sit mål - otte - endnu et - ni - og endelig lader jeg pisken suse. Slaget rammer nøjagtig over begge balder og et - ti - nærmest slynges ud i rummet. Jeg udfrier hende af manchetterne, tager hende til sengen og lægger hende blidt, jeg slukker for mørket, tager øjenbindet bort, og lader hende nu komme i et inferno af en orgasme. Kroppen vrider sig og snor sig, mine fingre hjælper villigt til i hendes pjaskvåde grotte, dette skal være hendes orgasme, helt og holdent, hun skal udleve de inderste længsler, stuepigen er igen Janne - min Janne - min bogholder - min m-tøz - som sluttelig spændes og rejser sig i en bue, mens et hæst skrig lyder mod loftet, hun er udfriet, hun er min. Hun slapper af og jeg tager hende ind til mig, - Janne, siger jeg, - weekenden er endnu lang. Hun gengælder mine kys, hun er for mig lykkens gudinde - personificeret i min m-tøz.
 

Fortsættes HER

StockMaster