LÆSERNES EGNE NOVELLER

StockMaster©

I Casa Dolorosa 2

Jeg vågner søndag morgen med Janne ved min side. Jeg betragter denne skønne kvinde, hun der er vandret direkte ind i mit liv. Jeg ligger og tænker på om jeg kan leve op til de forventninger hun givetvis stiller til mig som Herre, og jeg beslutter mig – efter lange tankebaner – til at jeg i dag vil prøve at afprøve grænserne. For grænser, det må hun have. Efter lørdagens seance, hvor kun ruskindspisken blev anvendt, er det som om at hun stadig længes efter det helt store. Er jeg for blid til at være Herre for Janne? Jeg vil gøre mit yderste for at hun ikke må få den tanke.
Janne vågner nu også. Hun vender sig imod mig, og jeg kysser hende blidt godmorgen. Hun drejer sin krop mod mig, hendes nøgne hud kærtegner mig, vi mødes i en knugende, intens omfavnelse – jo – vi er stadig som een enhed, dagen lover godt.
Jeg står op og starter kaffemaskinen. Alt imedens den står og giver de velkendte lyde fra sig, går jeg i bad, det er dejligt opkvikkende på sjæl og krop med sådan et brusebad. Da jeg er færdig er der en duft af kaffe i hele huset. Janne går nu i bad, og jeg får anrettet lidt morgenbord til os begge. Det er en skøn oplevelse, duften af kaffe – Janne i badet – og solen der skinner fra en skyfri himmel. Jeg begynder at nynne Svantes vise….åh hvilken morgenstund.
Vi spiser i ro og fred. Vi sidder lidt og betragter hinanden – smiler – og er begge godt tilpas i hinandens selskab. Vi tænker nok hver især på hvad dagen vil bringe. Jeg forsøger at gætte Jannes tanker – mon hun kender mine?
Vi rejser os og rydder af bordet, jeg stiller mig bag Janne og kigger hende i øjnene i spejlet i entréen. Nu skal der vaskes op, siger jeg, der skal være som blæst når jeg kommer tilbage. Uden at delagtiggøre Janne yderligere i mine planer, starter jeg bilen og kører hen til købmanden, han har åbent hele året, alle dage, bekvemt i et sommerhusområde.
Jeg går gennem butikken, ser mig omkring. Egentlig er jeg her for at købe lidt forsyninger til resten af dagen, det er ikke meget der er i huset. Jeg får da også fundet hvad jeg skal have. På min vej mod kassen standser jeg ved afdelingen for køkkengrej. Jeg tager en bred paletspade, vejer den i hånden, joh, den er nok velegnet til lidt opvarmning, resolut ryger den i kurven, og det samme gør et par ruller klar folie. Jeg betaler og starter så hjemturen, ganske godt tilfreds med min idé.
Da jeg kommer tilbage er Janne netop færdig med at ordne huset. Jeg går lidt rundt og kigger efter, Janne står afventende og betragter mig, på hendes attitude kan jeg se at hun forventer at jeg vil finde noget at påtale. Jeg ser efter alle steder. Endelig ser jeg at der sidder et brugt kaffefilter i maskinen, men jeg siger intet, jeg husker det blot. Den samme reaktion har jeg på at der er to glas der ikke er vasket op.
Jeg beordrer Janne ind i stuen og fortæller hende at spillet er i gang igen. Hun får besked på at iføre sig sit dress som hun var beordret, dog uden jakke. Hun siger kort ja Herre, og går ind og skifter, kort efter kommer hun ud igen, smuk som altid.
Jeg beordrer hende til at knæle ved siden af min stol, hun adlyder. Her sidder hun en tid, og jeg kigger på hende, der er en spændt atmosfære i rummet, pludselig kigger hun mig i øjnene, og omgående må jeg straffe hende. Jeg beordrer Janne over mit knæ, jeg trækker den korte nederdel op, og giver hende en omgang klask med flad hånd, samtidig med at jeg bebrejder hende hendes upassende opførsel. Slagene rammer hende på begge balder, og snart rødmer de under min behandling. Jeg holder inde og rejser hende op igen, hun er tydelig overrasket over oplevelsen, det mærkes tydeligt på hendes ansigtsudtryk, hun undgår dog nu at kigge mig i øjnene.
Jeg fører nu Janne hen til krogene i loftet. Jeg fortæller hende at hun nu skal have en lektion i god opførsel, jeg bebrejder hende at hun ikke har ordnet huset ordentligt mens jeg har været væk. Jeg beordrer hende til at afføre sig alt undtagen strømper og sko, og endnu engang er jeg vidne til Jannes opvisning i strip, det er som før en meget æggende oplevelse, og endnu engang sætter det sig spor i form af en voksende bule i mine stramme sommershorts. Da hun er færdig med sin opvisning giver jeg hende øjenbind på, hæfter manchetterne på håndleddene, ankelmanchetterne bliver fæstnet til messingstangen. Jeg fastgør hende til krogene i loftet, alt er som i går – tror hun.
Jeg begynder nu at varme hende op, den lette pisk kærtegner med tiltagende styrke Jannes krop. Jeg rammer både balder, mave og bryster, langsomt aftegner der sig en rødlig nuance, som tiltager i styrke. Jeg henter nu den nyindkøbte paletspade, og nu tiltager opvarmningen i effekt. Slagene koncentreres om Jannes velformede faste balder, skiftevis højre og venstre, og hendes åndedræt ændres, hun trækker vejret i stød, samtidig med at hun kaster hovedet fra side til side – joh – der varmes i sandhed op nu.
Jeg stopper slagene, henter et glas juice, som jeg lader Janne drikke, hun smiler stadig sit uudgrundelige smil, men snart efter fortrækker hendes ansigt i en sammenbidt grimasse, da jeg rammer hendes højrøde numse med spanskrøret. Det suser gennem luften og rammer med præcision sit mål, Janne udstøder et gisp og kæderne til loftskrogene rasler da hun kaster sig fremad, reaktionen er enorm, overraskelsen er fuldkommen. Jeg lader endnu et par slag følge efter, og derefter stopper jeg.
Jeg henter nu de to ruller folie. Jeg ruller den transparente, knitrende folie stramt om Jannes torso, begyndende over brysterne, jeg lader de spændte vorter være tilgængelige, jeg strammer folien til bristepunktet mens jeg vikler den om Jannes krop og snart er hun iført et korset i særegent snit, det fremhæver den skønhed som jeg altid har nydt ved hende.
Jeg står og betragter hende, nyder synet af hendes magtesløshed. Frem tager jeg et sæt brystklemmer med kæde imellem, de bliver fastgjort til de spændte brystvorter. Jeg trækker i kæden, som for at afprøve om klemmerne sidder fast - at de gør det fremgår tydeligt af Jannes reaktion. Jeg henter nu et kamera og foreviger dette syn……. m – tøzen som en gavepakke til mig, indpakket og dog frit tilgængelig for mig.
Nu anbringer jeg pisken som et halstørklæde rundt om hendes nakke, snerterne og skaftet hviler på hendes bryster, denne positur kræver også et billede. Således fikseret lader jeg Janne vente en tid, jeg giver mig god tid, drikker et glas iste fra køleskabet, nyder livet. Hvor lang tid der går ved jeg ikke rigtig.
Som min m - tøz hænger der, føler jeg at jeg har hende i min magt, og jeg ved hun forventer noget af mig, det vil jeg give hende i dag, hun skal få alt hvad hun fortjener. Jeg lægger armene om hende, kærtegner og kysser hende, jeg fornemmer en intens spænding, og jeg beslutter at nu skal det være.
Jeg tager fat i kæden til brystklemmerne, trækker til, klemmerne er væk og et ryk går gennem Janne, det fornemmes som om hver en fiber spændes i hele hendes krop. Folien truer med at sprænges, men den holder til belastningen. Jeg løsner manchetterne fra krogene, og fører nu Janne hen til bordet ved væggen. Hun bliver fastspændt på nøjagtig samme måde som sidst, og nu er regnskabets time kommet. Jeg foreholder hvor utilfreds jeg har været med hende som stuepige, hvor lemfældigt hun har behandlet mine ting, kort sagt, min utilfredshed kender ingen grænser.
Jeg nævner de to glas der ikke var vasket op, den forglemmelse takseres til 10 slag med spanskrøret. Dernæst påtaler jeg det glemte kaffefilter, og inden jeg får sagt mere siger Janne højt at hun ikke har lavet kaffe. For denne bemærkning indkasserer hun umiddelbart et omgående rap af spanskrøret, med en bemærkning om at m-tøzen ikke skal tale i munden på sin Herre. Da hun ikke svarer på reglementeret vis får hun et rap mere med øget styrke, og nu lyder det prompte, nej Herre. Jeg takserer kaffefilteret til 10 slag og nævner samtidig, at der skal siges tak for hver 5 slag, hvis hun glemmer at sige tak, eller tæller galt, så begynder vi forfra igen. Det er nu som om alvoren er ved at gå op for hende, hun kvitterer nu med et tydeligt, ja Herre.
Afstraffelsen kan begynde. Jeg hæver nu spanskrøret og lader det ramme de i forvejen røde balder…….. swischh. Andet slag……swiiiitsch, styrken er øget. Jannes muskler trækker sig sammen, men der kommer ikke en lyd over hendes læber. Tredje og fjerde slag rammer med præcision i hurtig rækkefølge, men her er det åbenbart gået galt med tøzens talnemme, for nu lyder det, tak for fem. Jeg siger at når hun ikke kan tælle må jeg vel lære hende det, og siger kort, at vi starter forfra. Igen suser spanskrøret gennem luften……swiiiitsch. Jeg lader slagene ramme hendes nu højrøde balder i hurtig rækkefølge, og denne gang er der styr på tallene, efter femte slag lyder et højt, tak for fem. Jeg fortsætter og skifter mellem højre og venstre balde, og efter slag nummer ti er der igen en klar kvittering, tak for ti.
Jeg holder en pause mens jeg iagttager tøzens reaktion. Hendes åndedræt er kort og stødvist, men det synes ikke som om hun har problemer. Det er en ualmindelig stærk pige jeg her har med at gøre, det er jeg fuldt ud klar over, og jeg værdsætter i høj grad at have kontrollen over hende.
Uden at sige noget hæver jeg igen spanskrøret…..swiiiitsch, slaget rammer den helt uforberedte Janne, og et lille hvin sendes gennem luften, og hun rykker i manchetterne. Jeg lader to slag mere ramme hende, og efter en pause lader jeg en serie på tre slag ramme deres mål. Janne er dog hurtig til at sige tak for femten på rette tid, så jeg behøver ikke at starte forfra denne gang. Jeg øger nu styrken af slagene……… swiiiitsch…………swiiiiiitsch ………swiiiiitsch, jeg venter lidt for at afprøve Jannes regnskabsførelse, men – der er ingen vaklen, der kommer ikke et ord fra hende, man kan kun fornemme hendes meget hurtige vejrtrækning.
Jeg fjerner nu folien fra hende. Den har holdt på varmen og hun er meget varm. Jeg kærtegner hende let, lader mine hænder glide ned over ryggen, fra skuldrene og nedefter passerer de rygsøjlen, jeg masserer hendes balder let. Nu hæver jeg for sidste gang spanskrøret, og et svidende rap når hendes numse med en sådan kraft at hun giver et hvin fra sig samtidig med at hun kaster sig frem i manchetterne, det er uventet for mig, men måske har jeg nu nærmet mig hendes grænse. Tak for tyve, det slynges ud i rummet, jeg løsner hende fra hendes fastlåste stilling, og tager hende ind til mig. Da jeg fjerner det sorte klæde for hendes øjne, ser jeg at der er tårer i dem.
Jeg tørrer dem bort med tørklædet, ser hende dybt i øjnene, hun lukker dem. Du må tale nu, siger jeg, og du må se mig i øjnene. Hun åbner øjnene. Jeg græder af glæde, siger hun, du har magten over mig, og du må love at fortsætte på den måde.
Min formodning var altså rigtig, for at vinde Janne måtte jeg overvinde mig selv. Jeg er nu klar over at jeg er Stock-Master, jeg er den jeg udgav mig for på chatten, og nu har jeg vundet en slavinde for livet. Det vil være en gave at have Janne på lager.
Jeg klemmer Janne ind til mig. Din Herre siger dig tak, siger jeg, men fremover er det kun dig der skal takke, og du vil få meget at takke for. Janne gengælder min omfavnelse, jeg kysser hende ømt. Jeg vil føle mig som slavinde, og min Herre skal ikke takke mig, det bliver jeg aldrig værdig til.
Jeg tager hende med hen til et skab i soveværelset. Herfra fremtager jeg et halsbånd af læder, med en påsat sølvplade. Hun læser hvad der står på pladen. Property of Stock-Master, ja, det vil jeg være siger hun, og jeg giver Janne det på. Hun er nu min ejendom.
Vi lægger os på sengen, og snart er vi forenet i et hedt favntag, vore kroppe smelter sammen til eet, vi vil aldrig opgive at elske hinanden. Men fremover vil vi have hinanden for os selv. Og huset skal have en navneplade på gavlen. Casa Dolorosa, skal der stå, smertens hus.

Stock-Master