LÆSERNES EGNE NOVELLER

Quills©

Indbrudstyven og Tina del 1

Jeg stirrede hypnotiseret ned i geværløbet mens jeg mentalt genoplivede mit relativt korte liv. Det dobbeltløbede jagtgevær var rettet direkte på et sted mellem mine øjne. Jeg løftede langsomt øjnene, og tvang dem væk fra de to dybe huller fulde af død, for at finde personen bag aftrækkeren. Jeg kunne kun skimte langt hår, en ikke særlig høj figur, og et hvidt glimt af tænder. Jeg sad på hug, hvilket var en rigtig dårlig udgangsstilling for modangreb. Kælderen var så mørk, som den berømte brøndgravers dertil indrettede. Mit hjerte bankede, og jeg var sikker på at det kunne høres i hele nabolaget, men den eneste lyd i kælderen var det afhaspede vindue jeg havde brugt til at kravle mig ind af.
Aftenen, eller natten var startet, som så ofte før med et frisk lille bræk i en palæ-agtig villa. Det første bræk var gået fint nok, og jeg havde besluttet, at tage naboen med mens jeg nu var i gang. Jeg havde som sædvanligt underboret haspen uden den store støj, og var hoppet ned i kælderen. For nu at kigge op i løbene på et jagtgevær.
- Op og stå! Ordene lød, som om ejermanden stod, og forhandlede prisen på kartofler nede på grønttorvet. Lidenskabsløs, og uden nerve. Jeg satte forsigtigt hænderne på gulvet med fingrene spredt, og rejste mig langsomt. Som en siamesisk tvilling fulgte geværløbet mig hele vejen op. Da jeg stod op trak geværløbet ud til venstre dog uden at flytte skudretningen væsentligt. Risikoen for at blive et hoved kortere var i høj grad til stede.
- Fremad! Jeg gik hen mod døråbningen, og lyset. Jeg gik forbi min overmand, og mærkede straks efter geværet i ryggen. Der skulle ikke mere end en enkelt forkert bevægelse til før, at man kunne række en tallerken tværs igennem min krop. Jeg var aldrig bevæbnet når jeg gik på bræk. Ikke bevæbnet til at forsvare mig i hvert fald. Jeg havde sådan en kompakt lommekniv med 27 forskellige funktioner, som kunne være nyttig nok når man, som jeg er indbrudstyv. Men den synede ikke af meget imod et dobbeltløbet jagtgevær.
Lige overfor døråbningen var trappen der førte op til stueetagen.
- Stands! Hænderne om på ryggen. Jeg så ingen grund til at protestere, og lagde hænderne om på ryggen. Noget tyndt blev hurtigt viklet om håndledene, og strammet.
- Det var bedre. Stemmen vakte en erindring helt bagerst i mit hoved. Men om jeg kunne komme på hvorfra jeg havde hørt stemmen. Sært. Fornemmelsen var rar, som smagen af et yndlingsbolsje, eller genkendelsens glæde af et stykke musik man ikke har hørt længe. Erindringen om solskin, ubeskrivelig glæde, og mavekneb blandede sig med bekymringen for min bevæbnede nye bekendte.
- Op af trappen. Jeg gik op af trappen med den ubehagelige trykken af et geværløb lige over lænden.
Jeg kom op i entreen, men standsede op i tvivl om hvad vej jeg nu skulle. Jeg kiggede kort på entredøren, den vej man kom ind hvis man var inviteret. Jeg havde valgt den indirekte, lydløse vej i stedet for at stå frem, og se kvinden i øjnene. Jeg standsede op, men et hårdt stød i ryggen fik mig til at fortsætte ind af en dør. I de første sekunder stod jeg helt desorienteret indtil min fangevogter tændte lyset.
- Sæt dig der. Geværet beskrev en hurtig bue i luften imod en tung spisestuestol med armlæn, og polstret sæde.
- Luk øjnene. Jeg troede at jeg endelig ville få min vogter at se, men det skete ikke. Kun fornemmelsen af langt brunt hår, og en kort spinkel krop indhyllet i en badekåbe. Situationen var ikke den bedste, men heller ikke den værste. Min fangevogter ville næppe i raseri begynde at slå mig til lirekassemand som en mand måske ville have gjort. Hun var sikkert ved at finde telefonen, for at ringe til ordensmagten. Det ville betyde 3-6 måneders ophold på statens regning, men det var ikke nyt eller skræmmende, nærmest tværtimod. Jeg trængte til et besøg hos en tandlæge, visdomstænderne generede mig.
Den stærke duft af en velkendt parfume fyldte mine næsebor. Et tørklæde blev lagt over mine øjne, og bundet stramt i nakken. Hun stod helt tæt på, og jeg kunne skelne hendes egen duft. En flygtig duft af solskin, og vand. En af hendes arme berørte tilfældigt min skulder, og der gik et stød igennem mig. Den fjerlette berøring, og duften af hendes krop tændte mig. Erindringen af villa haven begyndte at tage form i et billede af træer, og buske der dukkede frem. Den klare grønne plæne, og solen der indhyllede en velkendt, men alligevel fremmed krop.
Jeg kunne ikke høre, eller fornemme hende. Jeg vred lidt i det hun havde bundet mig med, og opdagede til min overraskelse, at det gav sig. Jeg sad stille et øjeblik, og tænkte over mulighederne. Befri hænderne, og af med tørklædet, og ud af det nærmeste vindue, og væk i mørket. På den anden side kunne jeg også ende med et hul på størrelse med en basketballkurv i maven. Hun kunne stå lige foran mig, og i panik fyre begge løb af. Jeg opvejede risikoen, og belønningen ved flugt mod hendes opførsel, og den ubehagelig følelse af gennemtræk et eller sted syd for halsen. Jeg valgte at se tiden af.
Hun havde ikke siddet foran mig hun havde ikke engang været i rummet. Jeg kunne høre hendes skridt ude i entreen, og igen svagt på det tykke tæppe i spisestuen. Jeg smilede skævt for mig selv. Min chance for flugt var forspildt. Det blev hurtigt bevist. Hendes næste forsøg med at binde mig faldt noget anderledes ud set fra min synsvinkel. Al tanke om flugt forsvandt som sne for solen efterhånden som hun fik bundet mig fast til stolen. 
Hun bandt mine hænder stramt sammen igen, og fjernede hvad hun oprindeligt havde brugt. Så fortsatte hun med arme, og overkrop indtil jeg var solidt forankret til stolen. Mine ben blev spredt, og bundet fast til stolebenene. Nu var al tanke på flugt umulig. Så fjernede hun tørklædet.
Min kæbe faldt ned på brystet, og mine øjne blev store da jeg stirrede på hende. Hun sænkede langsomt geværet, for til sidst at lægge det fra sig på bordet.
- Martin. Tina. Navnene kom i kor. Billedet fra haven faldt på plads, og min hukommelse spolede næsten tyve år tilbage til en have hvor jeg havde kysset for første gang. Hvor jeg havde mærket hendes unge nøgne krop mod min, og hendes forunderlige smil med det lille smilehul i venstre side. Rødmen skød op fra hendes bryst, videre op af halsen, og begyndte at dække hendes ansigt. Hendes ene hånd knugedes over brystet, og den anden strakte sig ud imod mig.
- Martin, hvad gør du her?
- Prøver at begå indbrud. Men som du kan se uden den store succes. Hun stirrede på mig i nogle lange sekunder inden hun langsomt slappede af igen.
- Indbrud? Hvorfor det?
- Jeg manglede penge. Hun rystede på hovedet, og gjorde så den bevægelse der manglede i min erindring. En finger rundt om det lange brune hår, og håret blev skubbet på plads bag øret. Det var som at trække ud i et toilet i mit indre. Suget fik mig til at springe et par vejrtrækninger over, og hjertet holdt en kort pause. Den første til sidst. Jeg huskede melodien, og teksten fra en gammel dansk top schläger om kærlighed.
- Er du indbrudstyv?
- Ja.
- Åh nej, hvad skal jeg gøre? Og jeg havde nær skudt dig! Tinas øjne blev blanke, og hun måtte blinke et par gange.
- Det er jeg glad for at du ikke gjorde. Du kan jo ringe til politiet.
- Ringe til politiet? Hun rystede voldsomt på hovedet, vendte sig, og gik hen til vinduet. Med armene over kors stod hun, og stirrede ud i haven. Jeg tænkte at det nok var bedst at jeg ikke forstyrrede hende mens hun afgjorde min umiddelbare fremtid. Frihed eller fængsel. Beslutningen var hendes. Jeg ville være glad for at slippe for politiet, men jeg tvivlede på at hendes følelser, for mig var, så stærke at jeg kunne undgå ordensmagten, og et ophold i villa gitterly.
- Kan du huske den sommer? Hun stirrede stadig ud af vinduet.
- Ja, tydeligt. Der var ingen grund til at fortælle hende at jeg ikke havde tænkt på den sommer i mere end ti år, og erindringen først var kommet tilbage da jeg stirrede ned i hendes jagtgevær.
- Jeg elskede dig virkeligt. Du var alt for mig. Jeg kunne ikke sove, spise eller være nogen steder. Jeg tænkte på dig hele tiden.
- Jeg var sikker på at du stod op før mig, for at tænde for solen. 
Hun snurrede rundt, og gik hen til mig med tårer i øjnene. Hun greb mit hoved med begge hænder. Hendes hænder var bløde og stærke. Hun trak mit hoved op, og til siden, og jeg kunne kun gengælde hendes kys. Det var ikke det forsigtige kys med læberne lukket, som vi havde praktiseret til at starte med. Det var en invasion af munden, det var en tunge der angreb min, viklede sig om den, pressede den tilbage og lod sig presse og omfavne. Det var læber der bogstaveligt gnavede i hinanden og sugede sig fast. Hendes fingre søgte mine nakkehår, rodede igennem mit hår, søgende, og spørgende. Jeg kunne kun overgive mig, og gjorde det uden forbehold, og uden betænkning. Mine arme forsøgte at komme fri, så jeg kunne omfavne hende, rode i hendes hår, og mærke hendes små skønne spidse bryster. Vores læber skiltes, langsomt og modvilligt, men hun holdt stadig mit hoved i mellem sine hænder. Hendes øjne var tårevædede, og smilet skævt.
Hun satte sig overskrævs på mine ben, men holdt stadig om mit hoved. Jeg tvang hovedet til side, og fik tiltusket mig muligheden, for at kysse hendes fingerspidser. Hun grinede, og stak en finger ind i min mund. Jeg sugede den helt ind, og slikkede den begærligt mens jeg fastholdt hendes øjne med mine. Hendes øjne var drillende, og hun trak fingeren til sig. Jeg lod munden stå åben, men hun rystede på hovedet.
- Bryde ind hos mig? Tina rystede på hovedet med himmelvendte øjne. - Det var meget uheldigt. Det kunne jeg ikke lige se, men ventede på at få forklaringen. Jeg skulle ikke vente længe, men i stedet for den moralprædiken jeg havde ventet havde Tina noget helt andet i tankerne.
- Hvis du nu havde brudt ind hos min nabo, og var blevet opdaget ville du sikkert være på vej til arrest huset nu. Måske, tænkte jeg men nu sidder jeg altså hos naboen, bundet til en stol, men jeg bliver voldkysset af hende. 
- Se, det uheldige ligger i at jeg slipper dig ikke fri igen.
- Æh, gør du ikke?
- Nej, så let slipper du ikke. Bryde ind hos mig, og tro at du slipper godt fra det.
- Du kan jo bare ringe til politiet.
- Det kunne jeg, ja. Men det har jeg ikke tænkt mig. Men du kan få valget. At jeg ringer til politiet, og du ryger i fængsel eller du bliver hos mig lige så længe, som jeg ønsker, og lader mig bestemme. Vil du have lidt betænkningstid? Jeg nikkede stum af overraskelse. Tina rejste sig, og gik ud af rummet. Nu gjaldt det om at tænke, og helst hurtigt. Men egentlig var valget taget i mit hoved, ikke af det øverste hoved, men at det der sidder lidt længere nede. Så tillokkende var Vridsløselille Fængsel heller ikke, alt taget i betragtning. Nok var det noget uoverskueligt hvad Tina havde planer om, men hendes hungrende kys kunne jeg ikke forstå anderledes, end at følelserne ikke var helt kolde imellem os. Var hun gift? Der var ingen vielsesring på ringfingeren. Det ville blive lidt pinligt, for nu at sige det mildt hvis hendes bedre halvdel dukkede op, og fandt en svinebundet indbrudstyv i sin stue. Så endte jeg garanteret hos politiet. Nå, det havde hun vel taget med i betragtningerne.
Tina kom tilbage, og stillede sig foran an mig med en telefon i hånden.
- Hvad bliver det til? Hun rakte telefonen hen til mig. Jeg rystede på hovedet.
- Jeg bliver Tina. Jeg tager chancen. Tina slog en høj latter op.
- Du tager chancen? Sikke en formulering. Tror du at jeg er så slem?
- Hvor skulle jeg vide det fra? Indtil nu sidder jeg svinebundet, og har ikke en chance, for at træffe et valg.
- Du virkede ikke ligefrem voldsomt frastødt af mine kys. Hvis jeg ikke tager meget fejl var du faktisk ret begejstret. Det kunne ikke rigtig bestrides.
- Nåh nej, måske ikke ligefrem uvillig.
- Er du en bangebuks? Hun rodede op i mit hår, og smilehullet sendte små pile direkte ind i mit hjerte.
- Lidt.
- Nåh, den store farlige indbrudstyv er faldet ned på jorden. Blevet blid som et lam.
Jeg rystede på hovedet i protest. Hun skubbede mit hoved op med en skarp negl under hagen.
- Ramte jeg din manddom, smukke? Åh, det er jeg ked af pus. Jeg vred mig indvendigt ved hendes gamle kælenavn for mig. Jeg skulle give hende pus ved først kommende anledning.
- Politi eller mig?

- Dig.
- Godt. Tina lagde telefonen fra sig, og greb i stedet en saks, som hun gik til angreb på mit tøj med. Hurtigt og effektivt var jeg splitternøgen mens mit tøj lå atomiseret på gulvet ved siden af mig. Tina gik et øjeblik, men kom hurtigt tilbage med et glas perlende hvidvin i hånden. Hun nippede til
vinen mens hun hev lidt i min ene brystvorte.
- Sikke en mulighed. Sådan at få præsenteret et lækkert stykke mand midt om natten. Jeg ved næsten ikke hvor jeg skal starte. 
- Du kunne jo tage tøjet af. 
Tina smilede, og stillede vinen fra sig. - Skal du også belønnes?
- Det håbede jeg. Har jeg ikke fortjent det?
- Nej, det har du ikke, endnu. Men jeg føjer dig, men du skal vide at det koster.
- Koster?
- Noget for noget. Jeg nikkede, det var vel hvad jeg kunne forvente.
- Hvad koster det?
- Det finder du snart ud af. Tina skubbede langsomt badekåben, der vel egentlig var en house coat, ned over skuldrene. Hendes hud var gylden og glat, og lå stramt over knoglerne uden at hun virkede afmagret. Slank og spinkel, som jeg huskede hende. Hendes bryster var to små håndfulde med kraftige brystvorter der stak lige ud i luften. Hun gik dovent hen til mig, og bøjede sig over stolen.

- Kys mine bryster. 
Hvis det var prisen var jeg til hver en tid villig til at handle. Mine læber omsluttede den nærmeste brystvorte, og elektriciteten spruttede indvendigt. Fast og alligevel blød. Varm og spændt. Jeg nippede til den, slikkede omkring den, og sugede den ind i munden mens jeg lod tungen spille omkring den. Det andet bryst pressede
Tina ind mod min kind. Tina stønnede sagte, og hendes åndedrag blev en smule hurtigere. Hurtigt blev brystvorten afløst af tvillingen, og Tina begyndte at kysse mig i øret, og på panden. Jeg kunne mærke at min pik begyndte at vokse, og var pinligt bevidst om at intet skjulte min voksende begejstring. Tina løsrev sig havde sikkert set mit stive lem. Hendes varme hånd tog fat om mine nosser, og klemte dem blidt. Jeg kunne ikke undertrykke et stille brøl. Jeg lagde hovedet bagover, og lukkede øjnene mens sol og stjerner dansede for mit indre øje. Tinas fingre nulrede det følsomme punkt lige bag nosserne og jeg svømmede helt hen. Hendes hånd gled op over pikken og tog et solidt tag om kalorius. Hun pressede hånden op, trak pikken ud og lod tommelfingeren massere lige bag glansen. Jeg kunne mærke den varme fornemmelse af sæd der skød igennem nosserne og ud i pikken. Blodet dunkede i hele kroppen og pikken voksede trods Tinas solide greb.
- Uh, han er vist sulten efter kusse. Jeg åbnede øjnene et øjeblik. Kusse. Det var ikke et ord jeg forbandt Tina med. Den altid perfekte, stilede og smarte Tina der aldrig foretog sig noget overflødigt, som havde tjek på sig selv og andre, og var en dame inden hun blev teenager. Men kønshormoner kan gøre meget fandt jeg ud af.
Tina bøjede sig, og tog pikhovedet i sin mund. Hun kiggede op på mig med de frækkeste øjne jeg længe havde set. Så lod hun langsomt pikken glide indenfor, længere, og længere mens hendes øjne fastholdt mine. Hendes læber strammedes om pikken, og jeg kunne mærke hendes tunge spille op og ned af min svulmemuskel. Jeg hev og sled i rebene uden at det hjalp det fjerneste. Alligevel var det det skønneste jeg nogensinde havde oplevet. Tina begyndte at bevæge munden hurtigere op og ned af min pik stadig med de frække øjne rettet mod mine, mere og mere desperate. Den dunken jeg havde mærket blev til solide drøn igennem kroppen, mens alt blodet løb mod pikken. Det sitrede, og min pik var så følsom som nogensinde. Den mindste berøring af hendes tunge eller læber sendte mig ud på små orgasme ture. Nu, nu kom jeg, troede jeg. Tina vidste præcist hvad hun lavede. Pludselig var hendes mund væk, og i stedet klemte hun hårdt sammen om roden af pikken, og med den anden hånd bandt hun en snor omkring roden. 
- Nej, Tina, det kan du ikke gøre. La’ vær’. Lad mig nu komme. Svaret var en stram knude, og min pik var holdt fast to sekunder fra den mest vidunderlige udløsning jeg kunne forestille mig. Tina rejste sig.
- Sig det igen.
- Hvad, stønnede jeg mens smerterne bankede igennem min krop. Min pik føltes som om den skulle eksplodere og jeg var tæt på at fortryde min lyst til at være sammen med Tina.
- Bed mig om at løsne rebet igen, sådan rigtig pænt, sagde hun smilende mens hendes fingre var klar til at løsne sløjfen.

- Please Tina, please.
Løs rebet. Jeg var tæt på at have tårer i øjnene og jeg sled frugtesløst for at komme fri.
- Du ville gerne se mine bryster.
- Ja, fik jeg fremstammet.
- Det koster! Med den afskedssalut slap Tina sløjfen, rejste sig, og gik hen, og tog sin hvidvin. Fingeren røg op, og det lange hår blev igen anbragt bag øret, og jeg tilgav hende næsten. Jeg prøvede at slappe af at tænke på alt muligt andet, men smerten i min stolthed blokerede for al anden tankevirksomhed.

- Vil du se min mis? Jeg tøvede, længe. Prisen for brysterne var høj, frygtelig høj. Hvad ville hun finde på denne gang? På den anden side havde jeg nu i et stykke tid anet de mørke hår bag de mørke trusser i blankt silke.

- Du kan jo også bare blive siddende der. Så går jeg bare i seng igen.
Shit, shit. Jeg vidste inderst inde at Tina ville gøre det. Hendes viljestyrke havde altid været enorm, og kompromis fandtes ikke i hendes begrebsverden eller ordbog.

- Tina, jeg vil meget gerne se din mis, hvis jeg må. Hun nikkede, og uden et ord forlod hun stuen, og gik ovenpå. Havde jeg sagt noget forkert? Ville hun ikke handle alligevel? Skulle jeg nu sidde her resten af natten, eller hvor længe hun syntes? Angstens sved begyndte langsomt at dannes på min pande, og jeg var frygteligt i tvivl. Havde jeg totalt fejlbedømt Tina? Var hun i virkeligheden bare en beregnende bitch? Havde min hukommelse taknemmeligt slettet alle advarslerne fra en fjern fortid? Mens jeg spekulerede mig et par rynker til hørte jeg hende igen på trappen. Stor var min overraskelse over sportstasken, som hun medbragte. Men den var lukket, og jeg turde ikke spørge hvad der var i den. Det ville jeg nok finde ud af.

Fortsættes i del 2