LÆSERNES EGNE NOVELLER

Marthin©

Jens og hans Mor

Da Jens kom til verden, så alle straks at noget var helt galt, med drengens fødder og det nederste af hans ben og alle lægerne på hospitalet, blev tilkaldt for man kunne finde ud af, om man kunne hjælpe denne dreng, men man blev hurtigt enige om at skulle der gøres noget, så skulle det ske ret hurtigt, så man indkaldte drengens forældre og hans far sagde omgående ja, til at lægerne skulle forsøge at operere drengen, men man gav ikke mere garanti, end halvtreds procent chance for at hjælpe og Jens’ moder sagde omgående nej, da hun hørte at drengen måske ville få endnu værre problemer, når han blev voksen og allerede her på fødegangen, kunne de fortælle at drengen Jens, ville få mange smerter, i og under operationen, så meddelte hans mor at hun ikke ville godkende den operation, selv da hendes mand sagde, så vil jeg ikke være far til den dreng, jeg vil skilles fra dig og drengen, hvis ikke han bliver opereret.
Det er bare en skam, sagde Jens’ mor, så må Jens og jeg, klare os selv og sådan blev det.

Jens blev de første år, mens han endnu var en lille dreng, båret på sin mors arm, så var det lige meget hvor de skulle hen, så sad han på mors arm, efterhånden som årene gik så trænede hun ham op til at støtte på sine forkrøblede fødder og da først han fandt balancen og stod med sine små stokke, så kom alle øvelserne frem i ham og hans mor gav ikke op, hun trænede ham dag efter dag og efterhånden så kunne Jens selv gå hen til kommoden.
Og da han endelig efter flere års kamp og træning, med sine fødder og det nederste af sine ben, fik dem til at fungere, som det de var skabt til og som alle andre mennesker, bare gjorde af sig selv, gå ned ad trappen og ud på gaden, for at gå til købmanden, for sin efterhånden trætte mor, da var Jens på vej til sin femtende fødselsdag.
Men han var samtidig meget stolt af sin mor, som havde haft tålmodighed til at lære ham op, så han kunne gå, når bare han havde sine to stokke med sig, men han gik og det var dette, som alle for femten år siden sagde, det var umuligt at tænke sig at Jens nogen sinde ville komme til at gå.
Og nu gik han til købmanden eller gik ned med skraldespanden.

Men hverken Jens eller hans mor, havde tænkt på at alle de øvelser og alle de gange han havde siddet på mors arme og blive båret, det havde slidt moderens ryg, så hun mange gange ikke kunne sidde oprejst for smerter, så bad Jens hende om at lægge sig i sengen og så opvartede han sin mor.
Og han sad og fortalte hende at han var glad for, han fik mulighed for at hjælpe hende, nu, hvor det var hende, der ikke kunne gå eller sidde, uden hun havde smerter i ryggen.
De opsøgte flere eksperter på området, for at finde frem til én eller anden behandling, som kunne hjælpe moderens smerter væk fra hendes ryg, efterhånden tog det så slemt på hende at hun ikke kunne finde ro og hvile, hun havde ligget længe vågen, om natten af alle de smerter hun havde lige over lænden og ned i begge hofterne og så sneg smerten sig opad hendes sider ind mod selve ryggen og endelig fik de brev, fra en meget dygtig terapeut i Norge og han skrev at han havde et brevkursus, som han sendte rundt til alle sine landsmænd, der boede i bjergene og ikke havde mulighed for at gå til behandlinger i byen og det sagde Jens, det er lige os mor.
Jeg skal bare lære hvordan jeg skal give dig massage, så skal du se, så får vi smerterne til at forsvinde og så er det mig, der nu hjælper dig, er det ikke fint mor.
Jeg glæder mig sådan til den behandling, hvis den hjælper, sagde Jens’ mor.

Jens havde fået de første ti lektioner og sad og læste dem igennem og hans mor spurgte ham om han selv troede på den massage, som han læste om, i de lektioner, ja mor, jeg er sikker på det er godt.
Men du skal have kjolen og bukserne af mor. Ja men Jens, jeg kan jo ikke rejse mig, for smerter, så må jeg klæde dig af mor, fordi jeg skal gnide olie ind i din ryg, så mine hænder lettere glider i strygningerne og massagen, så jeg kan finde dine smertepunkter, Jens trak kjolen af sin mor og hun måtte også lide alle helvedes smerter, da han løftede hendes underkrop, så han kunne få hendes bukser af hende og endelig, lå Jenses mor, på maven og afventede massagen.
Jens gned olien ind i rolige bevægelser og masserede ned over hendes ryg, nakke og skuldre og efterhånden nærmede han sig hendes smertecenter, selve lænden og hans hænder gled ud over hendes balder og tilbage til lænden og hans tag blev langsomt fastere og hårdere, han øgede massagens tryk, som der stod i lektionen, massér smerten nedad, med hårde pressende bevægelser, så du lægger din vægt i dine tag, så patienten, mærker det øgede pres mod ryghvirvlerne.

Da Jens havde masseret sin mor i over en time, sagde hun pludseligt du Jens, ja mor, jeg synes nok det hjælper en lille smule på ryggen og en lille bitte smule hen over lænden, men noget andet er, jeg bliver skrubliderlig af den massage. Hvordan tror du så det er for mig mor, jeg står med en smuk nøgen dame, der ligger med numsen lige op i mit ansigt og ikke nok med det, men jeg står også og masserer dig, tror du det er nemt, med en stiv tissemand.
Jeg pådrog mig de smerter jeg har i ryggen og den lille rygskade jeg har, da jeg hjalp dig som dreng og ung mand og nu hjælper du mig, med at komme af med de smerter og den lille rygskade, hvorfor skulle vi så ikke hjælpe hinanden, med at få vor lidenskab ud af vores kroppe. Vi er jo nødt til det, som man siger, få taget rykket af, ikke lille Jens, hvad mener du, min store dreng.
Jo, det giver jeg dig fuldstændigt ret i, men så vil jeg ikke kalde dig mor, når jeg masserer dig eller hjælper os ud af vore liderligheder sammen, hvad siger du til det?
Hjælp mig om på ryggen skat, så jeg kan se dig, når vi taler sammen. Og han fik vendt sin mor om på ryggen og han nød synet, af hendes blanke olierede slanke krop og sagde, du er en meget smuk kvinde og jeg skal lige have bukserne af, så lægger jeg mig mellem dine ben og han indførte sit lem i hendes våde og varme kusse og han gled i bund i hende og han kneppede hende, han red hende hårdt og hun red med, de stønnede af deres liderlige handling og hun brusede ud, kom nu skat, mere ind i højre side af min fisse, knep mig hårdt skat, mere, ja, knep mig nu, åh ja kom nu, kom, kom.

Hun fortalte ham, da han kom ind med hendes morgenbakke at både hans massage og deres liderlige leg, havde hjulpet hende så meget, hun selv kunne stå op om natten, da hun skulle ud på toilettet, selvfølgelig havde jeg ondt i ryggen, Men tænk at jeg selv kunne, uden at vække dig skat.
Ja, men vi skal jo massere dig hver dag i én time, så må vi se, om det kan gøre dig helt rask, men der er en ting, jeg gerne vil spørge dig om mor, da jeg var dreng og ung mand, hvor fik du så dine lyster styret, når du ikke havde en mand her i huset.
Jeg gjorde det selv, når du sov skat, med mine fingre, fordi jeg havde oplevet en mand, der ikke ville være lige så glad for dig, så derfor blev der ikke plads til andre end os lille skat.
Så er det jo også min skyld at du ikke fik dig en mand, så er det jeg mener, jeg er mere berettiget til at hjælpe dig med det også, ikke?
Jo skattemand, du har helt ret, vi hjælper bare hinanden, men du kan tro, vi er ikke de eneste, der gør det på vores måde. Efter de første otte dage, med massage to gange om dagen, i én times massage hver gang, så blev Jens liggende i deres dobbeltseng, når de slukkede lyset og de lå side om side og sov, når der ikke var andet at gøre!

Det lyder da ikke rigtigt Jens. Nej mor, men det står der altså her i massagelektionerne, så se dog selv, du kan da bare læse skriften her, så laver jeg en kop kaffe til os mor.
Hun tændte natlampen, ja, han havde ret, det stod der minsandten, men det lød da helt forrykt, hvad skulle det dog have med massage at gøre, mon der ikke er en henvisning i bogen, så man kan se, hvorfor man dog skulle gøre det, jo her stod der noget, nå nu forsvandt lyset, Jens kom lige med en anden pære til natlampen, så skal jeg læse det her for dig, mens vi drikker kaffen, ikke skat.
Nu skal du høre Jens, når smerten bider sig fast i de to lændemuskler, så kaldes det på lægesprog for frosne muskler. Der jævnføres til en russisk læge i Sibirien, som for år tilbage, havde tilset en kvindelig fange, i et af deres fængsler, med netop denne kompakte lidelse, som havde dannet en muskel, som nærmere betegnedes som en krampesmerte, eller en frossen muskel, men han kunne ikke hjælpe omtalte kvinde, med da hun senere samme dag, blev straffet, med tredive slag, i hendes bare ende, med et spanskrør, så åbnede krampen sig og den frosne muskel løsnede sig og kvinden var delvist helbredt, for sin lidelse, der tilkom, dog efterbehandlinger på i alt seks gange, tredive slag.i damens bare ende, med det omtalte spanskrør. Så var hun helbredt.

Jamen Jens dog, så skal du give din mor en endefuld i min bare ende, med det gamle spanskrør, der ligger nede i kælderen, da jeg for mange år siden, lagde det derned, så troede jeg aldrig, vi fik brug for det igen, men man skal jo aldrig, sige aldrig.
Nu, må du altså hjælpe mig lidt Jens, nu skal du høre, jeg fik jo mange smæk i min bare ende, da jeg var pige i sin tid, men når min mor slog mig, med en bøjle, så gjorde det frygteligt ondt og når min far gav mig mine klø, med spanskrøret, så skreg jeg i vilden sky af smerter.
Men når jeg som 16-årig var på ferie, hos min bedstefar, så var det meget bedre at få en gang smæk i numsen, han slog fem slag, med spanskrøret og så gned han ned over numsen, mens han sagde så, så lille skat, nu skal bedstefar hjælpe sin lille pige og så lod han sin hånd kæle med min fisse og gned den lidt og så fik jeg igen fem slag og så igen så, så. Så hvis du gør som min bedstefar, så tror jeg på, vi får det lidt bedre bagefter, begge to.
Jens havde altid stolet på sin mor og han havde altid sagt, hun har ret i alle sine bedømmelser, så da han denne aften, fik hende til at stå på knæ og albuer i sengen, så han kunne ramme hendes bare ende, med spanskrøret og han gav hende fem slag, med stor kraft og bagefter gned hendes bare ende med sin hånd og sagde så, så lille skattepige, nu skal du se, lille skat og han lod sin hånd glide ned mellem hendes ben og lirede lidt med hendes, våde og varme kusse og hun stønnede liderligt, så fik hun endnu fem slag og igen, lod han sin hånd kæle hendes ende og kusse og fortsatte, til behandlingen var tilendebragt.

Da han denne aften besteg hende bagfra, jamrede hun af lider og bad ham kneppe hende hurtigt og meget hårdt, stød dig ind i mig, ind mod min bund, det klør i mig, jeg er så skrubhamrende liderlig, så jeg føler jeg skummer, knep mig nu, mere, ja, ja, hårdt ind i mig, ind åh åh åh åhjajaja.

Du kan sige hvad du vil Jens, men den omgang med spanskrøret, jeg siger dig, det hjalp på mine smerter i ryggen, den gør næsten ikke ondt mere, men jeg må tilstå at det så i stedet for gør meget ondt i min bagdel, kan du ikke gnide den lidt ind i lidt olie, så den brændende varme lægger sig lidt.
Jens vendte hende om på maven og gned enden ind i olie, masserede den så den skinnede, med den rødmende bagdel og alle striberne efter slagene og han sagde. Jeg er glad for det har hjulpet på dine smerter, men jeg håber på, du har brug for endnu flere behandlinger, for jeg bliver skrubhamrende liderlig, når du står med enden i vejret og jeg hamrer spanskrøret ned over den, det er så liderligt.
Det er lige før, jeg kunne ønske mig, jeg havde ondt over lænden, så du kunne prøve at slå mig.
Det ville jeg ikke bryde mig om, men jeg er slet ikke i tvivl om, hvordan du ophidses af den endefuld du giver mig, med spanskrøret, jeg nyder hvert et slag, selvom det gør ondt, men det har mere end den dobbelte virkning på mig, først og fremmest så hjælper slagene på mine smerter i ryggen, så ved jeg at jeg igennem livet, sikkert har været lidt af en uartig pige og der får jeg så de klø i min bare ende, med spanskrøret, som en slags forskudt straf og dernæst så får jeg et stort udbytte af at du bliver så liderlig og ophidset, så din pik er mere end dobbelt så stor, din udholdenhed er enorm, så du knepper mig så længe, så min kusse, simpelthen aldrig i mit liv, har været så mæt og så ødelagt og så afslappet bagefter, som når du har pumpet al din kærlighed ind i mig skat.
Så lad os bare fortsætte med den fremgangsmåde at jeg står med min bare ende og er klar til dine tredive slag, med spanskrøret. Hvor har vi to, dog været heldige ikke Jens!

Og her slutter historien så, om hun slap af med smerterne helt og aldeles, se de melder historien altså ikke noget om/Nanna

Marthin