LÆSERNES EGNE NOVELLER

Marthin©

Jørgen - del 1

Han sad i restaurantens ikke ryger afdeling. Da han sulten kom ind, var der ingen pladser i rygerafd., så han satte sig her. Nu var maden spist, vinen drukket, og han kunne rejse sig og gå, men han blev siddende, han satte en cigaret mellem læberne, tog demonstrativt lighteren frem, sad og knipsede med den, han havde lyst til denne provokation, han håbede, der var én der ville starte et skænderi med ham, fortælle ham, det ikke var tilladt at ryge, så han kunne svare frækt og provokerende igen, men hvad fanden opnåede han med det, ikke andet end han sad tilbage med sine endnu større frustrationer i kroppen, endnu mere havde trangen i sig til hende, der ikke endnu var trukket frem af gemmerne, eller var dukket op i hans verden, men som efterhånden som tiden gik, blev mere og mere eftertragtet, for ikke at sige påkrævet, i hans lille verden.

 

Han huskede tilbage til sin barn og ungdom, dengang var de muligheder til stede, som han nu manglede, dengang havde han det, som han nu søgte efter med lys og lygter, men forskellen fra dengang og til nu, var den, dengang brød han sig aldeles ikke om det, og var nærmest rædselsslagen for det, hvor han i dag ville elske den dame, eller så galt den mand, der ville hjælpe ham.

Han huskede især én lille oplevelse. Han var seksten sytten år, han arbejdede på en metalfabrik, og han stod en dag og standsede nogle messingmønter til fødder på radioapparater.

Med det samme så Jørgen at de mindede om én kroner, og han sleb dem lidt til så kanterne var pæne, stak nogle i lommen, og hjemme i gaden var der en cigaretautomat, hvor han stoppede mønterne ind og trak en pakke cerutter. Skide godt, tænkte han, og tog endnu en pakke, og endnu en, så gik han knejsende med nakken hjemad, følte sig som en krøsus.

 

Senere stod han skoleret midt i den slidte stue foran den lille cigarhandler, sammen med sin far og stedmor, der alle befandt sig i Jørgens barndomshjem. Da hans far, der var en stor stærk smedesvend, havde fået hele historien fra Jørgens mund, smile han til cigarhandleren og sagde, ja, Hr. Mikkelsen, de skal få deres penge af Jørgen, der så i stedet kan få en endefuld i sin bare ende. Når man ikke ved, man ikke må stjæle, så må man jo have en straf, så man kan forstå det, og når man som Jørgen, der snart burde være en voksen mand, opfører sig som en lille dreng, så må straffen være den samme som en lille dreng ville få. 

Jørgen, så kan du godt trække dine bukser ned, nu skal du fandeme få en endefuld i din bare ende, hvem fanden er du din satan, er du dum, eller er du ligeglad. Jørgen så sin stedmors smilende og hånlige blik, da hun kiggede efter hans pik der kom til syne, da hans bukser gled ned, og hans far greb ham, som om han kun var en lille dreng og så haglede bøjlerne ned over Jørgens bare ende, de knækkede, men hans stedmor kom med nye, som også knækkede, Jørgen skreg, så hele ejendommen vidste, at nu fik lille dumme Jørgen igen en endefuld i sin bare ende.

Han glemte aldrig de andre drenge, og dem på hans arbejdsplads der så mærkerne, når de var i bad, men han gik ensom. Han fik et andet job, han gemte sig, men dengang var han ked af disse klø.

 

------

 

I dag savnede han dem!

For nogle år siden, da den underlige trang og lyst kom op i ham, sagde han det en dag til sin daværende kone, om hun kunne tænke sig og give ham en endefuld. Hun så på ham, som var han dybt åndssvag og rystede på hovedet. Nej, hvorfor tror du det, spurgte hun. Fordi jeg godt kunne tænke mig at prøve, om jeg måske så kom væk fra alle de frustrationer og min provokerende opførsel, som du jo heller ikke bryder dig om, vel?

 

Han havde købt flere spanskrør, han fabrikerede en pisk med femten snerter, der kunne finde frem til hans skjulte steder, hvis han fik een til at holde pisken. Han prøvede selv at ramme sin bare ende, det lykkedes ikke rigtigt, men lysterne blev større og større, men pludseligt forsvandt de væk i et langt stykke tid, for dog af og til at dukke frem i ham.

Mon han nogen sinde fandt frem til hende, hende der stor, stærk og bred, med en myndig stemme sagde, Jørgen, kom her hen knægt, træk bukserne ned, nu skal du have en endefuld i din bare ende, og så gav ham en ordentlig endefuld med spanskrøret eller pisken, eller begge dele, eller lagde ham over knæene og selv trak bukserne af ham, holdt ham fast og slog ham med hånden, med nogle ordentlige hårde klask. Mon hun fandtes?

 

Hans kærlighedsliv var normalt. Han kneppede sine damer når han, eller de var liderlige og ville have pik, han havde så galt et par gifte damer, der kom hos ham og fik en endefuld i deres bare ende af ham, men ham kunne de ikke hjælpe. Så forsvinder hele din myndighed over mig, hvis jeg skal slå dig Jørgen, det kan du da godt sætte dig ind i, ikke? Sagde de.

Jo, gu’ kunne han da så, men hvem fanden skal så knække mig, men han kunne da godt se det, når han så sig i spejlet, en næsten to meter høj pæn mand med brede skuldre i sin bedste alder, og så tænke tanken, se ham stå med bukserne nede om fødderne, foroverbøjet ind over en lænestol, men den bare ende i vejret, og en lille dame på én meter og halvfjerds stå med et spanskrør i hånden og slå på denne mand! Sikkert et latterligt syn, men hvorfor ikke? Når nu hans behov var i den retning. Han havde slet ikke fortalt dem om sine drømme, så gik de sikkert totalt i koma, så dem gemte han i nederste skuffe inden i sig selv.

 

Noget der mindede en lille smule om hans drømme, det var Gudrun, som kom én gang om måneden. Hun var gift med en kendt advokat, så hele hendes oplæg og liv var nærmest tys tys. Det var omgivet af total tavshed. Ingen andre end Jørgen og hun selv vidste noget om hendes skjulte lyster, som også kun kunne praktiseres i den uge, hvor hende mand var i Hamburg, for et aktieselskab, når han så kom hjem, så var de fleste af mærkerne væk og var der nogle enkelte tilbage, så havde hun stødt sig på et møbel. Hun havde end drøm om, hun var en lille dum gås, der nok vidste, man ikke måtte gå i seng med mænd, men gjorde det alligevel, fordi hun var liderlig, men blev opdaget og derefter skulle straffes, først med en skideballe og truslen om en endefuld i hendes bare ende, så kom hun over knæet, efter hun selv, havde trukket sine små bukser ned, Jørgen slog hende med sin store hånd og hun græd sine modige tårer og bad om nåde og lovede at hun var en sød pige.

Så lå hun, på knæ på gulvet og han tog hende bagfra, i hendes sjaskvåde og liderlige kusse, han kneppede hende langsomt og stille førte pikken ind i hende, stod lidt stille og trak sig langsomt ud af hende, helt ud så pikken fik hendes skamlæber til at lukke sig sammen og klemme om hans hoved på pikken, så stødte han sig ind i hende igen, stod stille, et langt liderligt og lækkert knepperi, hvor han til sidst smed alle sine safter ind i hendes hule. Når han så gled ud af hende, skulle hun lægge sig på maven og han rejste sig og forlod rummet.

Så kom han tilbage, smækkede døren op med et brag og råbte din satans lille luder, nu har du jo igen fået pik, har jeg ikke sagt, du ikke må kneppe med alle de fremmede pikke, jeg skal lære dig. Så drejede hun rundt, så hun lå på ryggen, spredte sine lår og løftede dem op, så stak hun sine hænder ind i knæhaserne og strakte knæene ud i en bred vinkel, så Jørgen så hendes åbne kusse, der gabende stod afventende, han tog pisken og knaldede den ned, i denne liderlige kusse, samtidig med han skældte hende ud, når hun ikke kunne tage flere piske slag og hendes kusse var et stort hævet, og rødt område, så smed han pisken på gulvet og råbte, rejs dig, din lille uartige luder.

 

------

 

Nu, skal du fandeme få en endefuld i din bare ende, kom her tøs, han stillede hende foroverbøjet hen over lænestolens ryg, tog fat i spanskrøret og det susede ned over hende bare ende, fyrre slag blev afleveret, i små serier, hvor han kælede med hendes røde opsvulmede og blåviolette stribede ende, spanskrøret hvinede igennem luften og slagenes styrke fik hende til at skrige og han stoppede i de små pauser og lod sine fingre kæle, med hendes smadrede kusse, så hun små græd af smerte og lir og stønnede knep mig, knep mig åh gør dog noget knep mig nu, åh ja, knep mig og han tog de sidste slag, ramte præcist ned over denne pragtfulde ende.

Og han besteg hende bagfra, pressede sin pik ind i hendes ømme og liderlige kusse, samtidig med at han klaskede hende i enden, med sine hænder, indtil han eksploderede i hendes krater af en kusse.

 

Dagene efter Gudruns besøg, var de værste for Jørgen, hans drømme gik ikke så vidt, som at få pisket sin pik og nosser, men han drømte om den endefuld, med spanskrøret, de fyrre slag, rettet mod hans bare ende, af en stærk dame, én der kunne lægge kræfterne i og virkeligt slå igennem, én der var hans overmand, én der turde sætte ham stolen for døren og havde styrken, til at fortælle ham, han var den lille, én hvor han vidste, han ikke turde sætte sig op imod, for så gik det galt.

Én hvor han selv følte han var den lille, han skulle være en lille smule bange for hende.

Nå så de fyrre, halvtreds slag var placeret på hans bare ende og hun, i mellem slagene, havde fortalt ham, han var en uartig dreng, som virkede provokerende, du får en endefuld, hver gang du er uartig, når du næste gang provokerer, så kommer du herhen til mor, så skal du få så mange smæk i din bare ende at du græder og ikke kan sidde på enden i flere dage, har du forstået og så flere slag, med susende kraft, ned over hans, i forvejen ømme ende.

Så skulle hun ydmyge ham, tag skjorten af knægt, lad mor se din tissemand, tag fat i den lad mig se om den er ren, har du vasket den i dag, kan du komme her, din frække knægt, vask den, med sæbe og børste, rigtigt ren, skal den være, sådan en lille sød drenge tissemand, kom ind i stuen.

Hun skulle sidde foran ham, som skulle stå, tag den tissemand i hånden og vis mor, hvordan du leger med den, når du skal sove om aftenen og i stedet ligger og pletter mine lagner, vis mig det knægt, gnid så på den knægt og han skulle stå og spille pik lige foran hendes strenge blik og sprøjte ud i hovedet på hende, det var Jørgens største ønskedrøm!

 

Han vidste det var forrykt, selvom han for få dage siden kneppede Gudrun, i hendes store liderlige rus i hans hjem og han allerede i aften skulle i bukserne på Irma, som var hans nye veninde, som kom for at hygge sig og bagefter skulle gennemkneppes, så hendes kusse var mæt i et par dage.

Så når han fik sin ønskedrøm frem på sine nethinder, så var han nødt til at ligge i mørket og spille sin pik af i hånden og når han så i aften, manglede safter, så stod Irma der og forstod ikke, der ikke var mere i hende, end den smule, har du andre end mig Jørgen, du plejer da at fylde mig op, nu er der næsten intet i mig?

Det må være min sæd produktion, som er ude af balance, men hvis han turde sige sandheden, men Irma havde ikke den styrke, der skulle til, heller ikke, selv om hun var vred.

Hun havde jo problemer med sin knægt derhjemme, han var tretten år og ham kunne hun ikke styre, hvordan skulle hun så styre en mand på femogfyrre?

 

Irma skulle komme i aften og hans hjem lignede røv og ged, han var ikke det store rengøringsgeni og sidste gang hun var der, så kom den igen, skal jeg ikke komme og gøre rent hos dig Jørgen og han havde den største lyst til at sige, nej Irma, kom og giv mig en endefuld og forlang at jeg skal gøre rent selv, så får vi begge lidt ud af det, men nej, han skulle fandeme ikke have hende til at kommer her og stikke sin snude ned i hans ting. Men måske han skulle ansætte én eller anden, bare et par timer, engang imellem, jeg ser på det tænkte han?

 

------

 

Irma sad der igen, med sin lidt infantile holdning, der fortalte ham at hun så gerne ville gøre rent for ham, så er det jo også muligt, jeg hen ad vejen gjorde noget forkert, ikke skat, så kan det da godt være, jeg også kunne li at få et par klask i numsen, man ved det jo ikke, før man har prøvet, det, vel Jørgen? Nej Irma, men det er slet ikke dig, hvorfor skulle du også have klø, du bryder dig jo ikke om det, slut, med sådan noget fis og jeg vil ikke have dig til at gøre rent for mig, kan du forstå det?

Hun ville gå forbi ham, men Jørgen var liderlig og stak hånden op mellem benene på hende og tog fat i hendes trusser, stak sin finger ind i trussekanten og kælede med hendes mørke krøller, der omkransede, hendes liderlige kusse, skal jeg kneppe dig skat, sagde han.

Ja Jørgen, men hvorfor skal vi altid kneppe, når jeg gerne vil tale med dig, du har aldrig tid og jeg har så mange problemer, nåh svarede han, og det har jeg ikke, vel? Jo, selvfølgelig, det har vi vel alle, men du vil ikke høre på mig, han stod bag hende og lirede med hendes kusse, han vidste godt at han ikke gad høre på hende, men kneppede han hende, så var tiden gået og hun skulle hjem til sine snottede unger, som gav hende alle hendes problemer.

 

Han troede først, det var en mand, der tog telefonen, da han ringede efter den annonce i avisen, om lettere rengøring, men det var en dame, ja, hun ville gerne gøre lidt rent, skattefrit, hun var på efterløn, jeg kigger ud og ser hvad det drejer sig om, ja, i morgen ja, tak en kop kaffe er altid godt.

Gud ved hvordan hun ser ud? tænkte han

En pæn, lidt stor, ældre dame stod på måtten og smilede til Jørgen, ja hun hed Yrsa og ville gøre rent ja, se på det, joh jeg vil gerne gøre det, for tre timer, ja hundrede kroner, sorte ikke, ha, ha

Hun fortalte ham en masse om sig selv, hun så aldrig den smule familie hun havde, så tog hun lidt rengøring ovenpå efterlønnen, så var der til lidt ferie og sådan.

Det er jo dyrt, når man ryger, og penge forslår jo ikke rigtigt noget, det var ikke som i de gode gamle dage. Her brød Jørgen ind, med et spørgsmål, var de nu så gode, de gamle dage, på nogen områder, men sgu da ikke på alle, synes du det hele var så godt i de gode gamle dage, som du siger?

Nej, ikke alt, men vi var mere glade og hjælpsomme, og vores landbrug, jeg er jo fra landet, man mangler alle dyrene på markerne og de gamle maskiner, hyggen og alle de gode minder man har.

 

Han så hende ikke hver gang, hun kom og gjorde rent, men hun var flink og kunne få skidtet væk, for sølle hudrede kroner. Men når de mødtes, så sad de i timer og sludrede og så gav han hende en halvtredser i drikkepenge og hun smilede og sagde pænt tak.

Jørgen fik en ide, hvad med hende Yrsa, hun var glad for penge, hun kunne tjene to hundrede hvis hun stod bag spanskrøret og slog ham, mon hun ville? Men hvordan, skal jeg sige det?

Hvis han bare slyngede det ud, så risikerede han hun løb, skrigende ud af døren.

Nej, lad hende selv komme ind på det, tal med hende, om de gode gamle dage, Jørgen, lyt til hende, så skal du gribe chancen, hvis den kommer?

 

Rigtigt, eller forkert, sagde Yrsa, jeg ved det ikke, men den moderne opdragelse, den er forkert, men var den gamle som vi fik, mine brødre og jeg, var den rigtig, med bukserne nede og kæppen dansede på vore balder, som gjorde frygteligt ondt, jeg ved ikke, om den var en rigtig opdragelse.

Men den var bedre, end den de bruger nu om dage, det mener jeg sagde hun og var ved at rejse sig, men Jørgen ville videre, så han sagde, har du nogen sinde fået smæk i din bare ende Yrsa, hun så smilende på ham, satte sig igen, fik en kop kaffe mere, tændte en cigaret og sagde ja, det kan du tro jeg har, mange gange og mine brødre, jeg siger dig, vi fik tit klø af far, vil du fortælle mig om det? Spurgte Jørgen, Ja, det vil jeg da godt, hvis du har tid, til en gammel dame, som mig.

 

------

 

Der skulle ikke ske ret meget, som far ikke brød sig om, så var det over i hug huset, som vores brændeskur hed på Fyn, ned med bukserne og hen over bukken, med enden i vejret og så tog far remmen og så lover jeg dig, vore numser fik sig en forskrækkelse, der var ingen kære mor, når han var i det lune og jeg husker da jeg første gang, jeg troede jeg var voksen. Som femten års pige, lige før jeg skulle ud og tjene, så havde mor givet mig lov til at gå ned på kroen, der var bal, men jeg skulle være hjemme klokken ti, men jeg trak den ud til klokken elleve, min bror sagde at du tør Yrsa, men jeg turde godt, troede jeg, men dagen efter, da jeg skulle ned og spise morgenmad, inden mor skulle følge mig til toget, så jeg kunne komme til Svendborg, hvor jeg skulle i huset, hos et ældre ægtepar, så stod min far der, med remmen i hånden og fortalte mig at der vidst var eet og andet, som jeg havde misforstået og så fik min bare ende en omgang af remmen, som afsked hjemmefra, i stedet for morgenmad og jeg stod op i toget, med tårerne løbende, men det var jo, min egen skyld, fordi jeg, stadig var en lille pige.

 

Jørgen sad og brændte med sit spørgsmål, har du nogen børn Yrsa? Nej, det fik jeg aldrig, jeg har tjent altid og boet ude, det er først nu, jeg har fået en lille lejlighed.

Så har du aldrig selv givet nogen klø, vel? Jo, det har jeg da, jeg blev bedt om at passe et par drenge engang, da jeg tjente for femten år siden, på en ejendom på Mors, dem skulle jeg have i et halvt år og der fik jeg besked på af deres mor at var de uartige, så skulle de have bukserne ned og have en endefuld i den bare ende og det fik de da nogle gange, men ikke så tit, jeg fik dem til at forstå at hvis de ville undgå endefulden, så skulle de bare opføre sig pænt.

Har du nogensinde slået en mand, eller en voksen person?, spurgte Jørgen med tilbageholdt åndedrag, Nej, selvom jeg af og til har haft lyst til det, så er det desværre, aldrig kommet så vidt, og nu hvor jeg er blevet en gammel dame, så møder jeg ikke den type mænd, så det kommer jeg aldrig til, men det er også godt nok, som det er. Svarede Yrsa.

 

Men Jørgen, ville køre det helt ud, for at se om han fik muligheden for et tilbud, eller et ønske, som hun kunne få til at gå i opfyldelse, hvis hun ville og kunne, han var tændt, han var ved at miste vejret, så tæt på og så alligevel, så langt fra, for turde han spørge hende, hvis hun åbnede for muligheden, kan hun bruge det imod mig, ja, men ville hun udnytte det, med flere penge, afpresning, nej, ikke hende den pæne dame der, men hvordan ser en pengeafpresser da ud Jørgen, tankerne kvasede rundt i hans hjerne.

Og hun sad og smilede til ham og sagde jeg er så glad for, du gider sidde og sludre gamle dage, med mig, jeg ser normalt aldrig eet eneste menneske, der gider høre på mig, og mit pjat, fra dengang. Normalt siger de, det gider jeg ikke høre på, hvorfor tror du din barndom og ungdom, skulle være så interessant, du er ikke til at holde ud at høre på, med alt det gamle sludder.

 

Nå, sagde hun pludseligt, jeg skal hjem Jørgen, men jeg kommer igen på torsdag formiddag, ja, ja, svarede han, panisk, men hvad skal du, siden du har så travlt, nu sad vi lige og sludrede om dine minder fra gamle dage, joh, men du har vel også noget du skal have lavet ikke, men du kunne komme hjem til mig en aften, så kunne vi sludre videre, hvis du har lyst, det ville jeg være meget glad for, jeg kan lave noget god mad til os, så kan vi spise og snakke, hvis du har tid og lyst.

Ja, ja, svarede han, det vil jeg meget gerne, hvad dag passer dig bedst, ja en lørdag eftermiddag til en tår kaffe, så kan vi spise, hvis det ikke er for meget at bede om, Nej svarede han, hvad med på lørdag, ja, det vil jeg glæde mig til Jørgen, svarede Yrsa og gik.

Jørgen sagde, nu sker det endelig, mon ikke?  

 

Fortsættes. HER