LÆSERNES EGNE NOVELLER

Marthin©

Jørgen - del 2
Har du ikke læst del 1 kan du gøre det HER

Resume:

Nå, sagde hun pludseligt, jeg skal hjem Jørgen, men jeg kommer igen på torsdag formiddag, ja, ja, svarede han, panisk, men hvad skal du, siden du har så travlt, nu sad vi lige og sludrede om dine minder fra gamle dage, joh, men du har vel også noget du skal have lavet, men du kunne komme hjem til mig en aften, så kunne vi sludre videre, hvis du har lyst, det ville jeg være meget glad for, jeg kan lave noget god mad til os, så kan vi spise og snakke, hvis du har tid og lyst.

Ja, ja, svarede han, det vil jeg meget gerne, hvad dag passer dig bedst, ja en lørdag eftermiddag til en tår kaffe, så kan vi spise, hvis det ikke er for meget at bede om, Nej svarede han, hvad med på lørdag, ja, det vil jeg glæde mig til Jørgen, svarede Yrsa rejste sig og gik.

Jørgen sagde til sig selv, nu sker det endelig, mon ikke?

 

Yrsa havde været hos ham torsdag formiddag og der var som slikket, hun var en kær ældre dame, hun havde lagt et stykke hjemmebagt kage til ham, og skrevet en lille hilsen. Kære Jørgen. Du må undskylde min frihed eller frækhed, men jeg føler altså, jeg har fået en søn, som jeg aldrig har haft, fordi du er så sød at sidde og sludre med mig og har lovet at komme og besøge mig, jeg glæder mig meget, men hvis du alligevel fortryder, så skal du bare sige det, ikke Kærlig hilsen Yrsa.

 

Fortryder, mig, nej du, bare det ikke bliver dig, der fortryder at du mødte Jørgen, men jeg håber du vil have mig som din søn, som din uartige dreng, der skal have en streng opdragelse af dig Yrsa?

Du glæder dig, skriver du, men jeg glæder mig endnu mere hvis vi bliver enige, hvad jeg håber, han var på vanviddets rand, tænkte ikke på andet, end det?

 

Irma kom på besøg og så kagen der stod i køkkenet, hun ville vide hvem der gav ham hjemmebagt kage og han sagde hvad vedkommer det dog dig Irma, så satte hun et lettere hysterisk skænderi i gang og han tænkte sig tilbage på sit ægteskab, hvad fanden er det for noget, skal vi skændes, allerede som to venner, hvordan ville det så ikke gå, hvis de flyttede sammen, rend mig Irma.

Jørgen fortsatte sine diskussioner, vreden over hendes forsøg på indiskretion, selvom han opdagede at hende, som han nu forsvarede, i sin diskussion, med Irma, var jo i realiteten Yrsa. Som han ikke anede om hans forsvarsposition, var endegyldig, fordi han jo ikke havde fået sin afklaring med hende, om sit problem, men alligevel, var han altså klar til at ophæve sit gode venskab med Irma, i sine frustrationer, som han ikke kunne klare, alene og han satte sig, med hovedet i hænderne og sagde, helt ærligt Irma, jeg har det ad helvede til, skulle vi ikke udsætte disse diskussioner til efter weekenden. Joh svarede hun, ses vi lørdag, eller skal du noget, ikke lørdag skat, muligvis søndag.

 

Jørgen sad i en stol, med udsigt over en lille sø, med buske og træer, Yrsa gik nynnende rundt i sit køkken og kom ind med småkager, kaffen, endelig satte hun sig ved bordet og sagde, så drikker vi kaffe, kom Jørgen, hvor kom vi fra, sagde hun smilende, min husker er ikke så god mere, men jeg mener der var noget du spurgte mig om, inden jeg gik i tirsdags, der var eet eller andet du gerne ville vide, ikke?

Jeg spurgte dig, om du nogensinde havde straffet en voksen mand eller kvinde, du fortalte om de drenge du opdragede og gav en endefuld, er der nogen ellers, du har opdraget eller givet klø?

 

------

 

Hun bøjede sig ind over bordet og så på Jørgen, jeg har levet et langt liv blandt mennesker, jeg har set hvordan de er forskellige i deres væremåde, men jeg føler du ikke er helt ærlig, i dine spørgsmål til mig, jeg tror du har et konkret spørgsmål, som du kredser om, fordi du bider negle, piller dig i fingrene, ser nervøst på dit ur og i dag som i tirsdag, ryger du den ene cigaret, efter den anden, hvad er det, du så gerne vil vide Jørgen. 

Jørgen sad lidt og sagde, må jeg lige smide jakken, jeg har det lidt varmt, jo Yrsa, nu må du ikke blive bange for mig eller tro jeg er dybt åndssvag, men ville du have noget imod at give mig nogle klø, i min bare ende, jeg er villig til at betale for det og jeg har selv alt det, du skal bruge af redskaber og det kan foregå hjemme hos mig eller her, men ville du have noget imod det?

 

Hvorfor vil du have klø, Jørgen, har du gjort noget galt, som du fortryder, nej svarede han, jeg kender en dame, som jeg af og til giver en endefuld, med spanskrør, fordi hun har den samme trang som jeg, det er noget jeg har drømt og fantaseret om, i mange år, men jeg har ikke, siden jeg var dreng, fået klø i min bare ende, men det er en hel sygdom der sidder og gnaver i mig, jeg er totalt ude at svømme, jeg ved ikke hvem jeg skal spørge, men da jeg så dig, så troede jeg at du måske?

 

Må jeg spørge dig om noget Jørgen, før jeg svarer dig, på dit spørgsmål, vil du gå i seng med mig, selvom, jeg er tyve år ældre end dig og takseres, som værende en ældre dame?

Ja, selvfølgelig vil jeg det Yrsa, hvorfor dog ikke, du er pæn, ren, ser sød ud, er en lækker pige, din alder, det er ikke noget, det vil jeg meget gerne.

Når du ser sådan på det Jørgen, så vil jeg også hjælpe dig, du siger mig hvad du vil, så skal jeg gøre det, som du vil have, men jeg har jo også nogle drømme og fantasier, men de kan måske passe ind i dit mønster, men det ser vi, drik nu din kaffe.

Han rejste sig og gik hen og gav hende et kys, og krammede hende, jeg skal love dig for at du har fjernet en stor sten fra mine nerver og hjerte.

Han stod foroverbøjet, hen over ryggen på en lænestol, hun havde bundet hans hænder fast, og havde forladt ham, han huskede hendes stemme, lidt dyb og myndig, stil dig her knægt, frem med hænderne, jeg skal nok fjerne dine bukser, du gør bare som jeg siger, har du forstået knægt, ja, mor, hun havde trukket bukser og underbukserne ned ´på ham og løftet skjorten op på ryggen, inden hun gik ud af stuen, gav hun ham et hårdt klask i enden, med sin hånd, det sved lidt endnu.

Han hverken hørte, så, eller fornemmede noget, før han hørte suset, spanskrøret afsatte i luften, inden det ramte hans bare ende, det gav et sæt i ham og smerten bed sig fast i hans indre, så susede det igen og slaget ramte endnu engang, hun slog og slog, med små pauser, så slaget rigtigt satte sig i hans bare ende, da hun efter et stykke tid, stadig slog ham, mærkede han at nu, var hans grænse ved at være nået og han bad om nåde, ikke mere mor, jeg er en sød dreng, jeg skal nok gøre som du siger, slaget ramte ham med præcision og igen og igen slagene ramte ham, han tiggede og bad, men slagene fortsatte, ikke mere skreg han stop, stop ikke mere, jeg kan ikke mere, gråden stod ham i halsen, hun gik hen foran ham. Løftede hans ansigt op til sit, så ham ind i øjnene og sagde med en dyb mørk stemme, fyy, lille Jørgen, du er en styg dreng, kan du fortælle din mor, hvem der bestemmer, hvornår du har fået din endefuld? det gør du, mor.

Hun gik ud af døren, som smækkede i og han stod og var en smule bange, hans ende var mørbanket, den smertede frygteligt og han forsøgte at fjerne rebet, som holdt hans hænder.

Så ramte spanskrøret ham med fornyet styrke, så du prøver at løbe fra din straf var knægt, nu fik slagene endnu mere kraft og styrke, hastigheden på slagene, gik hurtigt og lige før han gik i panik, stoppede hun, du bliver stående knægt, hun løste rebet, men inden hans hænder kom fri, sagde hun du holder dine hænder i ro, til jeg giver dig besked, har du forstået knægt, Ja, mor.

 

------

 

Hun råbte på ham inde fra sit sovekammer, kom Jørgen, ind til mor, han gik ind til hende, Med sine bukser hængende i hænderne og slæbende efter ham, hans ende var som et stort smertecenter, den strammede som den var et uhelet ar, efter en operation, den sved og brændte, som var der ild i den, men han nød og ikke nød, han var i vildrede, men en lille smule bange for, hvad han nu skulle?

 

Hun stod midt på gulvet og ventede på ham, stå her Jørgen, hun tog fat i hans pik og den rejste sig i hånden på hende, gør det ondt i din ende Jørgen, ja svarede han men det er mere varme, end direkte smerte. Nu hører du efter Jørgen der er to ting mor meget gerne vil Jørgen, det er at sutte på din tissemand og så at du viser mor, hvordan jeg skal stå eller ligge, når du skal kneppe mig bagfra, vil du det lille Jørgen, eller har du så ondt i numsen, at du hellere vil vente til en anden dag.

Nej svarede han jeg skal nok hjælpe dig, men du skal da have dit tøj af mor.

Så tag det af mig Jørgen, så leger mor lidt, med din tissemand, det plejer du jo selv at gøre ikke hvordan er det du gør, vis mor det, Jørgen?

Han tog fat i pikken og begyndte at spille på den, hun stod og så med tungen ud af munden og hun slikkede sine læber, mens hun så, hans pik blive større og større og strakte sig ud i luften, hans blåviolette glans strålede i lyset, som et stort hoved som var blankpoleret.

Han slap pikken og rette de hende op, tog blusen af hende, brystholderen, nederdelen hun trådte ud af den, hendes bukser og strømperne og hun stod splitternøgen foran ham, hun var ingen skønhed, men hun havde et pæn skikkelse og hendes dusk der sad rundt om hendes kusse var grå hvid og han havde lyst til at bore fingeren op i hende, nu var han igen manden, der var skrubliderlig og han vendte hende rundt, stil dig på knæ skat, Ned på gulvet, ned med overkroppen, så enden står op mod loftet, så skal jeg kneppe dig bagfra, nej Jørgen, nej, jeg vil sutte på din tissemand, det får du lov til bagefter, nej her er det mig der bestemme, ellers får du flere smæk, jeg vil sutte først.

Hun satte sig på sengen og han hjalp hende med at stikke pikken ind i hendes mund og hun sad stille, så kneppede han hendes mund og hun sad med den stive pik inde i munden og fik hele salven, da Jørgen skød af og han stod med sin slatne pik i hånden og Yrsa var rasende.

Hvis ikke du knepper mig, så siger jeg dig, du får smæk i din bare ende Jørgen, men han tog det roligt og svarede ja, ja, jeg skal nok kneppe dig, du skal ikke tale grimt Jørgen så bliver jeg vred, han følte en smule at hun overspillede sin rolle og sagde jeg har fortalt at du nok skal få pik, er du så tilfreds, du skal bare vente lidt, så er han klar igen.

Du skal ikke tale til mig i det sprog, har du forstået, sagde hun i en vred tone, men Jørgen var ved at give sig til at grine, da han mærkede et par hænder, der var stærkere, end han anede, han røg ned på sengen, hun drejede ham rundt, fik fat i snøren fra sin slåbrok, snørede den om hans hænder fik fat i rebet fra hans hænder og viklede det om hans ankler og han var pludseligt, en lille smule bange, for hendes kræfter.

Hun slæbte ham efter sig, smed ham ind over hovedgærdet på sin seng og gik stille ind i stuen og hentede den korte pisk, nu skal du få en endefuld min fine lille ven, nu er det mig der dirigerer og dig der skriger, har du forstået, lille Jørgen, jeg vidste nok, når du fik, hvad du ville have, så var det lige meget med mig, nej, nej, jeg vil gerne kneppe dig jeg skal nok om lidt. Ti så stille Jørgen, du får brug for din stemme om lidt, nå du skal fortælle mig, at du er en sød dreng, der gør som jeg sider du skal og pisken susede ned over hans bare ende, det femte slag ramte ham, som ild, hun fortsatte med piskens slag ned over hans ende, hun adskilte hans ben så snerterne bed sig ind imellem hans balder og nogle ramte hans nosser og pikken fik et knald, auv auv auv, ikke mere ikke mere, jeg kan ikke men pisken kunne, han hørte Yrsas stemme, har du forstået hvad det er jeg vil have af dig Jørgen, ja, ja, ja jeg ved det græd han, men slå mig ikke mere. ikke mere, du slår mig jo ihjel, han hylede som et såret dyr, nej.nej, han vågnede, badet i sved, hvad var det, hans hænder var nede i bukserne, der var ingen mærker, han havde drømt, han rystede over hele kroppen.

 

------

 

Jørgen havde siddet siden tidligt om morgenen og røget cigaretter, turde han i det hele taget spørge hende Yrsa, om hun ville slå ham, efter den drøm i nat, hold da kæft, hvis nu, men nej, jeg må se hvad der sker, jo, men hun kan jo være en pige med fut i og hvis han nu lod sig binde og så, hun kunne jo risikere at slå ham ihjel, hvor vidste hun fra, hvor langt man kan gå?

 

Telefonen ringede op ad formiddagen, det var Irma, er du hjemme i eftermiddag skat, nej jo, jeg ved det ikke, er du, eller er du ikke, spurgte hun, jeg skal sige dig noget Jørgen, hvis du har tid, ja jeg har sgu da tid til dig skat, hvad vil du sige spurgte han. Jo ser du, sidste gang vi diskuterede det med at jeg skulle slå dig, med det der spanskrør, der ville jeg ikke, men da vi skændtes forleden dag, da havde jeg virkeligt lyst til at slå dig, dengang følte jeg ikke som sidst, men da jeg kom hjem, sad jeg og sagde til mig selv, hvis det kan sætte noget på plads os imellem, så vil jeg da meget gerne hjælpe dig skat, det vil jo også komme mig til gode i det lange løb, så hvis du stadig vil, så er jeg med dig skat, men du må instruere mig, ikke, vi ses i eftermiddag, nu skal du ikke være bange vel skat?

 

Han stod frit på gulvet, med sine tynde stramme boxershorts, i en foroverbøjet stilling og Irmas kyndige hånd raspede spanskrøret ned over hans ende, suset i luften og slaget da det landede på hans stramme ende, fik både ham, ekkoet i stuen og Irma, til at fortsætte seancen, der var en speciel atmosfære i dette skuespil, som de begge nød til fulde og hans ende fik det glatte lag og mærkede efterhånden varmen slagene som smertede og gav ham noget, som løsnede en spænding i ham og han var ved at give op og han virrede med enden, og han hørte sin stemme nej, nej ikke mere ikke mere, hun stoppede slagene, men hun sagde dæmpet, du skal være en stor dreng Jørgen, du skal have en rigtig endefuld så nu trækker jeg dine bukser ned skat og han mærkede hendes kølige hænder da de tog fat om hans pik, der var halvstiv og mens han koncentrerede sig om pikken, så ramte spanskrøret hans bare ende med et smæld og det gav smerten, han forsøgte at komme fri af Irmas traktering af slagene som nu blev afleveret med stor styrke og hurtige slag, men han mærkede hendes hånd på sin ryg, som pressede ham ned, i hans buk stilling og spanskrøret knaldede endnu flere slag, hvis ikke du bliver stående Jørgen, så binder jeg dig, du skal ikke tro du kan slippe, vel lille Jørgen, sagde hun, med sin bløde stemme; nej Irma, jeg skal nok tage den straf du giver mig skat og han fik endnu flere slag i sin efterhånden meget ømme og martrede ende og da slagene stoppede, stod han stadig buk, det var Irma, der havde magten, han var den lille, det var hende, der bestemte. Nu knaldede hendes hånd, ned over hans balder, hun skiftede fra balde til balde og hun fortalte ham, han var en rigtig uartig og umulig dreng, der fremover selv bestemte, om han ville være en sød dreng eller om han ville stå på denne måde og få smæk i sin bare ende, du bestemmer Jørgen, hun bad ham rejse sig op, hun så på hans ende, han mærkede hendes bløde fingre, der kælede med de mærkede balder og hun tog fat i hans pik og gned den, gled ned på hug og tog ham i munden og han nød hele hendes behandling af ham og hans umulige situation, som kun hun og han, ville fortsætte, for her havde han fundet, hvad han havde ledt efter i hele sit liv.

En kvinde, dame, mor, elskerinde og opdrager i én person, som han elskede overalt og nu havde han, når denne situation opstod, også respekt for hende, en lille smule bange, han nød dette lille ord, smagte på det, jeg er bange, for Irmas strenge hånd, når hun er vred på mig, så er der ingen kære mor, så får du smæk Jørgen, du får det glatte lag i din bare ende, hun har kræfterne, du er den lille, Jørgen, sig tak til hende Jørgen, kys hende, han gik hen, tog Irma i sine arme og kyssede hende og sagde tak skat, du er mit livs lys, tak smilede hun til ham og tilføjede, nu har du at høre, hvad jeg siger, har du forstået? Ikke komme for sent hjem, ikke sidde og drikke øl, med dine uartige venner, vel Jørgen, ellers ved du hvad der sker, ikke? Jo, Irma!!  

 

Fortsættes HER