LÆSERNES EGNE NOVELLER

Marthin©

Jørgen - del 3
Har du ikke læst del 1 kan du gøre det HER
Mangler du at læse del 2 kan du gøre det HER

Han oplevede sit liv, som gik han og ventede på sin dødsstraf, eller en indlæggelse på den lukkede afdeling, han havde fået at vide, af Irma at der skulle gå i hvert fald tre måneder, hvor hun overhovedet ikke ville se, eller høre noget fra ham, hun var kørt træt, af alle hans løgnehistorier og alt det, med at han ikke vidste at Irma ikke kunne tolerere, han kendte Gudrun, som kom, én gang om måneden og fik en endefuld i sin bare ende og bagefter kneppede han hende, du må da vide Jørgen at jeg ikke vil dele dig, med en anden kvinde og så alt det med at jeg skal slå dig i enden, med et spanskrør, du er en tåbelig dum forvokset dreng, jeg har brug for en mand, ikke et skvat Jørgen.

Ring til mig om tre måneder, så vil jeg fortælle dig, om vi kan fortsætte, jeg holder meget af dig skat, men jeg er kørt træt, af alt det uforståelige med dig og dine løgne.

I morgen skulle han ringe, med hvad så, han vidste næsten at hun ville sige nej, Jørgen den går ikke mere farvel.

Hvad helvede skal jeg så gøre, Irma fik mig til at bede Gudrun om at holde sig væk, så jeg får ikke engang en lille smule kusse, i tre måneder havde han siddet eller stået ved sin håndvask og spillet den af i hånden, for at få en chance for at få Irma igen, han havde tigget hende på sine grædende knæ, derfor havde hun afsagt den dom, med de tre måneder, hvor han skulle lade hende være i fred og ikke ringe tril hende og det havde han overholdt, i morgen eftermiddag.

 

Abonnenten er nedlagt, det var svaret, Jørgen fik da han ringede til Irma og han kørte ud til hendes adresse i Søborg, lejligheden stod tom og hendes navneplade var væk, der sad en, hvor der stod Svendsen og Irma hed Jensen, så hun havde virkeligt haft travlt, på tre måneder, var hun som sunket i jorden, slut Jørgen.

 

Han vadede rundt i sit eget skidt, det var hans fornemmelse af sit liv, hvad helvede skal jeg gribe og gøre i? Jeg bliver sindssyg slået ned og smidt væk, ikke til en skid, farvel Jørgen.

Han blev stoppet af en betjent, hans cykellygte duede ikke og i stedet for at sige nå eller det må du undskylde, så svarede han igen og betjenten, fik notesbogen frem, du får en bøde.

Jørgen stod og tænkte giv mig nogle klø i stedet for, tag mig med ned på stationen, træk mine bukser ned og giv mig en endefuld i min bare ende, det er en straf, det er en bøde sgu da ikke, den betaler jeg bare, endefulden, gør forbandet ondt i min bare ende, i meget lang tid, så det er en straf!

 

Han gik rundt i byen og sad og drak en pilsner, men der var ingen at tale med og ingen der var til det han søgte og hvor søgte man det?

Og hvad sagde man, hvis man fandt frem til én der ville, hvad fanden gør andre mænd i den situation, der må sgu da være andre end mig, tænkte han. Jeg er vel for pokker ikke den eneste mand, der vil have smæk i sin bare ende og opleve sin barndom igen, hvor skabet blev stillet, som det hed dengang, de skulle vise, hvor skabet skulle stå, men hvorfor skulle det altid stå, ved Jørgens plads?

Bare hans far eller hans onkel havde levet, så måske de ville havde forstået ham, dengang han var dreng, da forstod de, han skulle have sin ende varmet godt igennem, et par gange om måneden.

 

------

 

Han sad, ved kajen, på Islands Brygge, med en pilsner i hånden og så på skibene som lå til Kaj og der lå en lille skonnert fra Svendborg og han huskede, da han gik ud af skolen fjorten år gammel og for, han ikke skulle daske rundt og lave ulykker i København, indtil hans læreplads startede i september, så blev han sendt over, til Svendborg og skulle være på ferie hos hans onkel og tante, men der havde han ikke været i ret lang tid, før en Havnebetjent havde set Jørgen, sammen med to andre drenge, der smadrede en lås til kahytten på en lystsejler, de ville se om de kunne sejle skuden ud af havnen og de morede sig meget, over den forestående sejlads.

Men da de så ud af koøjet at der stod tre politibetjente ude på kajen og så på Jørgen og de to andre drenge, så begyndte deres maver at snurre og den ene af dem fra Svendborg han gav sig at græde, han havde slet ikke været med, fortalte han, da de sad oppe på stationen, men Åge naboens dreng, som var to år ældre end Jørgen, han var da ligeglad, fortalte han, men Jørgen så det var løgn, da Åges far kom for at hente ham, Åge fik en lussing der sagde bang og inden han nåede at reagere, så lå han over sin fars lår og Åges bukser blev trukket ned, mellem alle Politi folkene og de andre og hans far, slog Åge i hans bare ende og sagde du kan vente dig til du kommer hjem knægt, du kommer ikke til at sidde, på din ende i den næste måned eller to, når jeg er færdig med dig. 

Og da Jørgens tante kom og stod og råbte at han, nok skulle få en endefuld i sin bare ende, inden de ville sende ham hjem til sine forældre, som nok skulle få ham sat på plads, med et spanskrør.

 

Han rejste sig fra Kajen, man bliver træt af, kun at tænke, tilbage på noget, man dengang var bange for, men som man i dag gerne ville have, totalt tåbeligt at tænke sig, var han ikke normal, var han det som Irma hade sagt, da hun skældte ham ud, du er jo en infantil mand, du er ikke en voksen, du er en lille dreng?

 

På hjørnet lå en lille cafe, han trådte ind i et mørkt lokale, satte sig og bestilte en pilsner, som en ældre tjener kom og satte med et glas, fik sine penge og gik om bag baren og skænkede lidt op i sit glas, af en pilsner der stod skjult., nede på disken.

Henne i hjørnet sad en stor ældre dame, med nogle meget kraftige overarme, man kunne ikke sige hun var tyk og fed, men en meget kraftigt bygget dame, hun var nok pensionist, helt gråt hår og nogle store briller, alt for store til hende, men hun smilede til Jørgen, da han kiggede sig rundt, for at se om der var nogen han kendte, der var én af mændene der hele tiden var på kant med damen, de små skændtes, da hun pludseligt sagde, kunne du ikke finde en anden ar rakke ned på, jeg gider ikke høre på dig, mere i dag, tag dog hjem, når du er så utilfreds og så tav hun stille og smilede igen ud i lokalet og drak af sin øl, direkte fra flasken.

Jørgen gik ud på toilettet, i døren mødte han én af de andre mænd, som sagde, hvis ikke han snart holder kæft, så bukker Hertha, begge ender sammen på ham og smider ham ud, tror du det, spurgte Jørgen, Nej, svarede manden, jeg ved det, hun er bomstærk, bare vent og se?

 

Da Jørgen kom til bage til sit bord, var plageånden gået og Jørgen syntes han ville kommentere det, så han sagde, nå, er han gået, han var ikke til at holde ud at høre på, nej, var der en anden der sagde, men vi håbede på at Hertha blev vred på ham, men desværre, nåede han at skrubbe af, ved egen hjælp og alle grinede højt, men ikke Hertha, hun sad stille og passede sig selv. Jørgen spurgte om hun ville have en øl, ja tak, men så må du sætte dig over til bordet, så vi kan skåle, svarede hun.

Jørgen sad og udforskede Hertha, ja, tænkte han, hvis hun ville, så kunne hun sætte sig i respekt og give ham en gang klø, selv om hun sad ned, men han blev en lille smule forsigtig, da det var hendes tur til at tisse, da hun rejste sig op, hun var en tårnhøj dame, mindst én meter og halvfems, hold da kæft mand, tænkte han, mon jeg tør spørge hende og hvad svarer hun mon?

 

------

 

Hertha, kom ind fra toilettet og gik hen til bordet og løftede flasken op til munden og drak resten af flaskens indhold og sagde, nå hvis der en nogen der har lyst, til at sidde ude i luften, så kan de gå med ud i mit kolonihavehus på nokken, så kan vi købe en pose høkerbajere og drikke dem, det er jo til en anden pris, end her?

Jørgen sagde, gælder det også mig?

Ja selvfølgelig, især dig, vil jeg da sige, du gav jo mig, gamle pige en pilsner før, så du skal da med, hvis du vil? 

Da blev Jørgen glad, for første gang i lang tid, følte han, helt ind i sig selv, han alligevel var noget, som nogen kunne bruge, til noget?

Det var kun Jørgen, der fulgtes med Hertha, de gik ind til købmanden og Jørgen, købte tolv pilsnere i en pose, så gik de ud på nokken, for enden af Bryggen, til et gammelt faldefærdigt hus og en græsplæne, med et ældre havebord, en bænk og tre stole og Hertha sagde, ja Jørgen, her ser du så mit slot, det er slidt og gammelt, men det kan bruges, her er luft, det er der ikke i en baggård, som jeg bor i.

 De sad og drak en pilsner og sludrede sammen og hun spurgte om han var gift og Jørgen fortalte hende, jeg er skilt og bor alene i et lille hus, min bil er solgt, den havde jeg ikke råd til længere og jeg kommer ikke sammen med nogen for øjeblikket, men vil da gerne kende en dame, men jeg har nogle problemer, som jeg slås med, men?

 

Hertha, var ikke den nysgerrige type, men alligevel sagde hun, problemer siger du, er det noget du taler om, eller vil du hellere tie stille, med det.

Ja og nej, svarede Jørgen, jeg ville gerne snakke om det, men hvis jeg gør dig bange eller du synes jeg er dum at høre på, så beder du mig om at skrubbe af og hvad har jeg så ud af det?

Hertha lo og sagde du gør ikke mig bange, næh du, jeg er ikke sådan at slå af pinden, så hvis du har lyst og mener jeg kan hjælpe dig, så sig frem, du er jo mit eneste selskab, så dig, smider jeg ikke ud, så skal jeg jo sidde her, alene og det er for kedeligt.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal begynde, små grinede han, men ser du, jeg kan lide at få klø, men det skal være en dame, der slår mig og hun er meget svær at finde, jeg har prøvet..

Er det dit problem, spurgte Hertha og han nikkede og sagde, Ja Hertha, det er mit store problem.

Du mener du gerne vil have smæk, som børn fik i gamle dage ikke? Igen nikkede han, ja, netop.

Hvis jeg kan bruges som den dame, så er det eneste problem, hvor det skal foregå, for det kan ikke lade sig gøre i min lejlighed eller her, sagde hun og lo igen, så Jørgen lo med.

Nej, men jeg har et hus, med seks rum og fuld kælder, så der er plads nok, hvis du vil?

Vil, svarede hun, jeg skal lige fortælle dig, jeg har opdraget tre drenge og to mænd, drengene lever endnu, heldigvis, men begge mænd er desværre døde, men jeg slog dem ikke ihjel, selv om de tit, fik mange tæsk, både med og uden tøj på. Så hvis du knapper to pilsnere op, mens jeg går ud og tisser, så finder vi, nok ud af dit problem Jørgen, det er jeg overbevist om.

 

Hertha, kom tilbage, satte sig og sagde, da jeg trak bukserne ned, så tænkte jeg på, du vil vel også i seng med en dame og det er jeg ikke så glad for, jeg er jo over tres og føler mig ikke gammel, men jeg er jo tyve år ældre end dig, jeg kunne jo være din mor Jørgen.

Han rystede på hovedet og svarede, det er dig, der bestemmer over mig, det er dig der giver mig ordrer, til at være en artig dreng, det er dig der straffer mig, når jeg er uartig og ikke gør som du siger, ergo er det op til dig, hvad der skal ske med mig og det du vil, det skal du fortælle mig og så gør jeg som du siger, gør jeg ikke det, så får jeg en endefuld i min bare ende, med et spanskrør, en bøjle eller hvad du vil slå mig med, men du skal straffe mig, til jeg er en artig dreng.

 

------

 

Jørgen, tilbød at hente Hertha i en taxa, men hun ville hellere med bussen, han havde fortalt hende at han i flere måneder havde nøjedes med hånden, så hvis hun ikke brød sig om at han kneppede hende, så kunne han sagtens klare det selv, ved at spille sin pik af i hånden, hun måtte gerne se på, bare hun ville give ham en endefuld, i hans bare ende, med spanskrøret, så ville hans nerver falde til ro og han ville få det meget bedre, med sig selv.

Han viste hende huset og hun så det hele efter og sagde, du har et dejligt hus, lille Jørgen, men hvor er her snavset, jeg tror du skal gøre grundigt rent, til jeg kommer igen, men det taler vi to om, senere, ikke Jørgen.

De drak kaffe og hun fortalte ham, hun kendte en dame, som han måske kunne få som veninde, hun er lidt ældre end dig lille skat, men du vil sikkert kunne lide hende, hun er rødhåret og efter sigende, ret vild til de lege, du så gerne vil deltage i.

Hertha sad i en stol ved vinduet, Jørgen, kom herind knægt, han stillede sig foran hende, de stirrede hinanden ind i øjnene, han slog blikket ned, da han så vreden i hendes blik, knap dine bukser op og træk dem ned, nu. Han var ikke bange, nærmest spændt, da han mærkede hendes kræfter, da hun i et snuptag, tog ham, drejede ham rundt og han lå på maven over hendes lår, med enden i vejret, hans højre arm, låste hun fast i sit greb om hans liv og han mærkede hendes venstre hånd feje skjorte og underbukser til side og så kom det første klask i hans bare ende, med hendes knoglede hårde hånd og igen og igen, slagene haglede ned over hans ubeskyttede ende, hans første tanke var, hun behøver ingen spanskrør, hendes hånd er næsten værre end alle de bøjler der findes her i huset.

Hun fortsatte med at slå og fortalte ham, han var en gris med sine ting, du skal gøre rent her lille Jørgen gør du ikke det, så kommer du til at fortryde, lille ven, du siger selv til, når du er en sød dreng han pressede læberne sammen for ikke at skrige, det gjorde forbandet ondt i enden, men endnu nød han smerterne, nu kunne han ikke mere, nej, nej, nej, jeg er sød, jeg er sød åh nej ikke mere, hun stoppede slagene mod hans bare ende og kælede enden med sin store hårde hånd og sagde du siger du er en sød dreng, lille Jørgen, men nu skal jeg fortælle dig, hvornår jeg tror du er en rar lille dreng der gør hvad jeg siger og så klaskede hun hånden ned i hans ende igen, med større styrke faldt slagene taktfast og hans skrig hørtes som ekko i hele huset nej, nej, jeg kan ikke mere, ikke mere, stop, stop, stop, stop, ikke mere, nej åh hvornår har jeg fået nok, ikke mere, jeg kan ikke mere, jeg er sød en sød dreng. 

Hun stoppede slagene, men holdt ham stadig fast, er du sikker Jørgen, så siger du undskyld, ja, undskyld, jeg skal nok være sød.

Hun lod ham rejse sig og han gik ud på toilettet og så sig i spejlet, hans bagdel var purpurrød, med små blå plettede riller, fra hendes knoglede fingre, de samme som sad efter et spanskrør, hun var fantastisk, nej hvor hans ende var øm og varm.

 

Han havde kørt Hertha hjem, med bussen, han stod op det meste af turen og nød sin nye tilværelse, han havde tilbudt hende at blive boende hos ham, inden de forlod hans hus, men hun sagde det var et fint tilbud, men du må meget hellere tage ud og hilse, på min nye veninde Hanne, hun sidder i et have hus på røde mellemvej og ejer ikke ret meget, hun er en frisk pige, på femoghalvtreds, men hun har været husholderske i hele sit liv, men blev arbejdsløs, da den gamle dame hun var hos, gik hen og døde sidste år, ingen ville hjælpe hende til et sted at bo, men Hertha havde skaffet hende det hus i en haveforening, men der kunne hun bo resten af sommeren, så var det ud igen. Det kunne jo være Jørgen, sagde Hertha at du og Hanne kunne finde ud af noget sammen, med mig i baggrunden, til at komme og kigge jer efter i sømmene, nu ved jeg jo, Hvor du bor, så næste gang, kommer jeg, uden at du ved jeg dukker op og så skal vi se, om Jørgen har været en sød dreng, ikke Jørgen?

 

------

 

Hertha havde ret igen, Hanne var ikke alene en sød og frisk pige, men hun var en varm og nem pige at snakke med og Hertha, havde informeret hende om Jørgen, så allerede, da de stod i det lille køkken og bryggede kaffe på et spritapparat, sagde Hanne, må jeg ikke se din bagdel, jeg er så spændt på resultatet, jeg har været ved at gå i spåner, af bare nysgerrighed.

Jørgen smed sin bukser og Hanne satte sig bag ham og studerede hans ende, er du tilfreds Jørgen, spurgte hun, ja, og nej, jeg savnede lidt spanskrørets bid, sagde han, mens han nød hendes kølige fingre der kælede med hans ende, hun rejste sig og stod foran ham, stadig med sine hænder på hans balder og nærmest hviskede, det kan jeg da hjælpe dig med, hvis du har et spanskrør og bagefter så kan du jo give mig et par rap i min bare ende og se, om jeg kan li det, for al den snak om numser og smæk, bukser op og bukser ned, gør mig skrubhamrende liderlig, hun tog fat i Jørgen, der krammede hende ind til sig og de gled sammen på køkkengulvet, der var snæver plads, men han fik fat i Hannes trusser og trak dem af hende og han så hendes rødhårede top kusse, som stod lidt på klem og han fik en finger op i hende og han mærkede hun var våd, så kantede han sig over hendes ene ben og lå mellem hendes lår og hun havde fat i hans stive liderlige pik og hun udbrød hvor er han stor og dejligt stiv, knep mig Jørgen, åh ja knep mig mere kom nu skat, åh hvor er det længe siden jeg havde en pik inde i min kusse, knep mig hårdt skat ja, ja, nu, nu kommer jeg åh.

 

Hanne gik stille rundt i Jørgens hus og nød at være sammen med en mand, det havde hun aldrig prøvet før i sit liv, hun håbede at Jørgen ville blive ved, med at være glad for hende, selvom hun var otte år ældre end ham, de havde begge smagt spanskrøret, Jørgen var mest glad for det, men hvis de par slag og de smerter, der var forbundet, med den leg, skulle være hendes adgangskort til dette lækre hus, med en mand, som hun bare kunne række ud efter og sige, skat, vil du kneppe mig i min liderlige kusse, så fik hun alt det, hun i hele sit liv havde drømt om.

Hun havde også, uden Jørgen vidste det, skrevet et par ord til Hertha, om Jørgens trang, efter hans spanskrør, som han havde savnet, sidst da han fik en endefuld af Hertha.

Og, da Hertha troppede op, uden forvarsel, en lørdag formiddag, hvor de stadig gik rundt i nattøj og Hanne fik lov at overvære hans opdragelse, da fik han femogtyve slag, med sit spanskrør og bagefter tog Hertha fat i ham og gav ham den store tur over knæet, med den bare ende i vejret, da var Jørgen ikke alene tilfreds, men han var meget glad for at Hanne var der, til at hjælpe ham i seng, hvor han lå, med den stribede ende som næsten var ødelagt, af alle de slag, men han var så glad, selvom, han græd som en lille dreng, hun måtte sidde og trøste sin store dejlige mand og give ham hans mad på sengen, hvor han lå på maven og hun madede ham.

Men da hun hviskede i Jørgens øre, læg dig på siden skat, så lirer jeg lidt med din pik, så den bliver stiv, så kan jeg sutte den af på dig skat, du kan ikke tåle at kneppe mig i aften, men du ¨kam lire min kusse, mens jeg slikker din pik, bare du lover, du bliver liggende på siden, ikke skat?

Jo, Jørgen var en god og glad mand og en stor dejlig dreng, vi skal nok klare det hele, men du skal passe på ikke at stå op for tidligt, din numse er meget stribet og blå gul visse steder, han havde ondt i sin ende, det gjorde så frygteligt ondt, når han vendte eller drejede sig, men det var bare det, han så gerne ville opleve, om det gav ham den ro, som han savnede i sit liv og det var sikkert, han var overbevist om at nu, havde han endelig fået det liv, han siden sine drengeår havde savnet og ikke nok med det, men den kvinde, hans Hanne, hun var det hele værd, han lå og så på hende, når hun listede forbi ham sover du skat, nej, jeg ligger og ser på dig, og glæder mig til jeg igen kan stå bag dig med min stive pik inde i din saftige og, liderlige kusse og gennemkneppe dig, så vi begge skrider sammen i en kæmpe orgasme, ja, skat, men vent til i morgen, så er du igen min store dejlige mand. 

 

Slut