LÆSERNES EGNE NOVELLER

Marthin©

Jul i den gamle Købmandsgård

Kapitel 7 - Frk. Hermansens nedgørelse.

En dag kom der et brev til den unge frue i købmandsgården. Det var fra hendes tidligere protege, frk. Hermansen. Hun skrev et langt sørgmodigt brev om sin tilværelse i København. Hun havde fået ansættelse i en stor købmandsforretning på Nørrebro og hun havde ikke været der ret længe før én af hendes kolleger en ung rødhåret pige, med en flot skikkelse som hed Karen, havde fundet ud af at hun, Frk. Hermansen, var til damer. De havde indledt et forhold, men denne Karen boede hjemme hos sin far, og derfor var det som regel hos frøkenen de var sammen. Men nytårsaften var hun inviteret med til deres nytårsfest og de havde det rart og morsomt hele aftenen og natten. Hun blev og overnattede hos Karen, det havde hendes far åbenbart intet imod, så efterhånden var hun næsten flyttet ind hos Karen, for så kunne de hjælpes ad med at gøre rent og ordne mad til dem alle sammen og de havde fortsat deres liv der i faderens lejlighed i Vanløse.

Karen fandt en dag sin fars spanskrør i bunden af et skab og hun fortalte frk. Hermansen om sin barndom. Som de fleste, var hun dengang rædselsslagen når der var lagt op til at hun skulle straffes. Bare det at hendes far råbte til hende, at hun skulle komme ind i stuen og trække sine bukser ned og få en endefuld, så gik hun i spåner. Hun rystede over hele kroppen af angst, fortalte hun, og fortsatte så med, at det derfor i dag ikke var underligt at hun i dag havde den største lyst til at få den anden til at give hende en ordentlig omgang i hendes bare ende, med spanskrøret.
Da de var alene hjemme, ville de prøve det, når nu Karen gerne ville havde det, for hun Hermansen, ville jo meget gerne give hende den omgang , fordi hun kunne lide at sætte sig i respekt, hun elskede at give andre den tiltrængte opdragelse med et spanskrør i den bare.
Fra teori til handling var der ikke langt, så hun fik trukket Karens bukser ned og lagt hende hen over ryggen på lænestolen i stuen, bandt hendes hænder til armlænet og gik i gang med at opdrage Karen til at blive en sød lille pige. Det var sikkert Karens skrig der gjorde det, pludselig stod Karens far midt i stuen. Han gav frk. Hermansen en knaldende lussing, tog spanskrøret fra hende, trak hende hen til den anden lænestol og bøjede hende ind over dens ryg. Med en rem der lå på bordet spændte han hende fast. Hun råbte til ham at han ikke måtte slå hende, men det hørte han ikke, han løftede hendes kjole op, flåede bukserne ned og nu kan jeg love dig for hun fik klø.
Aldrig i sit unge liv, havde hun fået så mange og så hårde slag af et spanskrør og både hun og Karen skreg så de burde kunne høres over det meste af Nørrebro, men han fortsatte med at slå dem begge to, på skift. Og da han tredje gang kom tilbage til hende, efter at have straffet sin datter, så tog han sin pik frem og kneppede hende bagfra, hårdt og brutalt. Det var råt. Hun skreg at han ikke måtte, at det var voldtægt, at det var vold han benyttede den gamle gris. Men han hørte ikke efter, men gjorde sig færdig og som frk. Hermansen skrev i brevet, - Til dig vil jeg sige det rigtigt, ikke til andre, men jeg vil være ærlig over for dig min ven, jeg nød det, det var vildt dejligt. Det var første gang jeg havde en pik oppe i mig, som kunne det , den var kommet for, og jeg siger dig, det var så skøn en oplevelse, jeg fik fire orgasmer, sammen med ham og så kommer det værste. Jeg bor sammen med Karens far nu. Tænk dig, jeg ligger hver nat, med en gammel mand mellem mine ben, jeg, der var så smuk, og  hver dag brugte timer på at gøre mig lækker for dig, jeg ligger nu i en dobbeltseng med en halvgammel mand, og Karen kommer her aldrig mere. Jeg savner smagen af hende, mest savner jeg smagen af dig. Åh, når mine tanker går til dig, tænker jeg på om du mon savner mig og min tunge, mine dybe kys, og mine slag mod din skønne glatte lille runde numse. Savner du mig, lige så meget som jeg savner dig. Jeg ved det ikke, men hvis, hvad så med min nyopdagede erotik?.
Og kan du forestille dig, han forlanger at jeg skal lægge mig over hans knæ og få en endefuld i min bare ende af hans store hårde hånd, inden han gennempuler mig, så min lille snævre indgang nærmest hænger i laser. Den lille smukke genstand, som du så liderligt slikkede og kyssede med dine små bløde læber, den bliver hver aften udsat for vold af en stor liderlig pik der bliver smadret op i den, trukket frem og tilbage, for til sidst at blive indsmurt i hans udsendte og modbydelige klister, som han nyder at smøre min krop ind i, når han ser sit snit til det. Hvor langt får han mig ned?
Må jeg komme ned og besøge dig – alene - kun mig.
De Kærligste hilsener din egen Hermansen.

Mor Hulda læste brevet og efter et stykke tid, sagde hun til den unge frue, du kan bede hende komme alene og blive ansat i forretningen som ekspeditrice. Hun får et lille værelse på første sal i bag bygningen og du vil ikke være alene med hende mere, da du har mig, vel?

Frøken Hermansen havde været på besøg og sagt tak for tilbuddet. Hun boede nu igen i den gamle købmandsgård og var sidst ankommet som ekspeditrice. Hun blev tituleret som Ida, som var hendes fornavn. Slet og ret.
Men der var én ting som Hulda ikke havde taget højde for i sin planlægning, og det var Erik, som var lagerchef. Han interesserede sig mere for Idas ungdom og erfaring og blev lært op til alt i den erotiske zone, samtidig med at han af Mor Hulda fik en opdragelse, som mindede ham lidt mere om den han i sin tid fik af sin Far. Men selvom det gjorde mere ondt i hans bare ende, når Ida slog ham med spanskrøret, end når Hulda gjorde det samme, så fik han en skøn erotisk oplevelse og kunne fortælle alle at han var forlovet og måske skulle giftes, når de fik mulighed for et få en lejlighed i byen.

Fortsættes...