LÆSERNES EGNE NOVELLER

Marthin©

Jul i den gamle Købmandsgård

Kapitel 8 - Mor Hulda lægger bag til.

Henrik, der var 46 år og prokurist, havde siddet mange år i den stilling. Ved købmandens død, havde han indflettet en passus i regnskaberne, som bevirkede at hans indtægt steg enormt. Han var et geni på regnskabsfronten men desværre ikke på kærlighedsfronten, og derfor måtte han rejse ind til København og betale damerne for de ydelser han ikke kunne få, som andre mænd. Han manglede det gen, som underdriver generthed, han gik altid i stå, når han blev alene med en dame.
Igennem den sidste tid havde han fået en hemmelig drøm, om at smække en dame i numsen, og igennem Dominans få  hende til at bøje sig for hans krav, simpelthen få hende til at krybe.
Utallige var de hæfter og bøger han tit sad med i hånden, medens han med den anden spillede sin pik af i sin lille stue, i den gamle købmandsgård.
Men det værste var, at han sad med brevet om det møde han skulle til på fredag, han skulle aflægge regnskab hos Mor Hulda. Og da han fra andre, havde hørt hvad der skete på de møder hos Hulda, var han lidt usikker på sig selv, fordi han ikke under nogen omstændigheder ville lægge bagdel til hendes spanskrør. Men han ville meget gerne vende denne historie, så det var ham der slog?
Henrik sad i sofaen overfor Hulda. Han havde bemærket at hun havde gjort sig megen umage for at se dejlig ud, hvilket han altid havde mente hun var. Han ville gerne i hendes bukser, på væggen hang to små kroge, smukt dekoreret og der hang det tynde spanskrør, sammen med en ridepisk. De havde ikke talt ret længe, før Henrik opdagede, at Hulda ikke havde ret meget forstand på tal, og da slet ikke regnskaber. Og som samtalen og diskussionerne, med fremlægning af hovedbøgerne, stille og roligt bevægede sig ud i de yderste grænser af direkte angreb om snyderi og regnskabsfusk, fik Henrik vendt diskussionen, så det var Hulda der anklagede ham for svindel og sjuskerier med regnskaberne i eget favør. Han blev meget vred og rejste sig og krævede at hun omgående gav ham en undskyldning, pakkede sine bøger sammen og spurgte om de vil hellere ville møde ham i retten?
Han så rædslen i Huldas øjne og da han tog fat i hendes arme, mærkede han hendes forvirrede angst  i hendes  rystende krop. Hun stammede en undskyldning frem, og anede ikke hvad hun skulle gøre. Hun vred hænderne, da hun hakkende sagde, - Jeg ved ikke…., men ikke i retten vel? Nej ikke det vel?
De satte sig igen, og Henrik sagde, at de måske kunne få det på plads her i aften, med de der genstande der hang der på væggen, og pegede på de to små dekorerede kroge?
Hulda rejste sig, tog spanskrøret ned af krogen, og gav Henrik det i hånden, gik derefter hen til sin  lænestol, bøjede sig ind over den og sagde, - Hvor mange vil du give mig?
Han svarede, - Kom hen og læg dig over mine knæ, jeg vil straffe dig i nærkontakt med min hånd. Hun gjorde, som han forlangte. Hun lå der, han løftede kjolen op, strøg de små tynde silkebukser ned, og gav hende nogle hårde klask i den bare ende.
Hulda der aldrig selv havde prøvet at være i denne situation, følte afslappelsen på en ny måde. Hun nød ligefrem, at hun selv blev regnet for værd at straffe. Hun mærkede hans fingre i nærheden af sin liderlige og våde kusse og pludseligt blev hun lagt ned på sofaen. Henriks hoved var placeret mellem hendes ben, og hun mærkede hans tungespids vibrere hen over hendes klitoris. Hans hænder arbejdede sig op ad hendes krop, op til hendes bryster som de fleste af de unge mænd hun havde haft, ikke interesserede sig for. Da eksploderede det i hendes lille kønne hoved , alt i hende var i virvar, aldrig havde hun været i en sådan ekstase, det kørte rundt i hende, hun var så liderlig at hun skreg højt - Tag mig, åh, tag mig nu, nu, åh, tag mig dog, knep mig, knep mig ååhh. Og hun havde Henriks pik i sig, han pumpede den ind i hendes våde liderlige krater, hun skubbede igen med sit underliv, for rigtigt at mærke stødene, når han var i bund og de kneppede. Åh, mere, mere, knep mig hårdt skat. Han  følte, at hans udløsning var under vejs. - Jeg kommer. - Ja, skreg Hulda, kom, kom, giv mig det, fyld mig, fyld mig åååhhhh.
Henrik lagde sig ind over Hulda, og sammen lå de og kælede indtil han gled ud af hende. De var blevet til eet stykke, et helt stykke, fordi hun for engang skyld, havde været den lille.

Fortsættes...