LÆSERNES EGNE NOVELLER

StockMaster og dorthe©
Lotte og Lars - Lottes første møde med SM

Jeg var meget spændt, havde truffet Lars ved firmaets sommerfest. Jeg vidste godt at Lars var til SM, noget der ofte havde spøgt i min bevidsthed, men jeg havde aldrig selv stiftet bekendtskab med egentlige udøvere. Ved festen havde Lars intenst forklaret mig om den leg der for ham var en stor del af SM sammenhængen, og jeg havde lyttet med stor interesse. Jeg prøvede dog at skjule min interesse, men Lars gennemskuede mig, og jeg fik besked om at komme ud til hans sommerhus lørdag middag klokken 12.00 – præcis.
Jeg prøvede at undslå mig, men da jeg mødte Lars’ blik, som holdt mig fast, hørte jeg mig selv sige - ja, jeg kommer – hvad gik der af mig? Da jeg havde sagt dette fik jeg ordre til at møde iført korset, selvsiddende strømper og højhælede sko, under frakken, intet andet. 

Det var nu blevet lørdag, jeg var på vej til huset, som lå direkte ud til havet. En skovvej førte derud, og jeg gik i mine egne tanker, og nød naturen. De højhælede sko var ikke det mest praktiske fodtøj at bevæge sig i på skovvejen, så jeg prøvede at undgå hjulspor og vandpytter, det sinkede mig noget.
Vejen drejede, og der lå huset. Jeg standsede, tænkte – turde jeg gå derop – eller burde jeg vende om – min nysgerrighed og forventning vandt – nu eller aldrig tænkte jeg, denne chance ville jeg ikke gå glip af – inderst inde bar jeg på en hemmelig drøm om at afprøve det univers som Lars så levende og ligefremt havde beskrevet for mig. Jeg gik fremad, åbnede lågen og til lyden af havets brusen gik jeg hen til døren og ringede på. Klokken var nu 12.05
Døren blev åbnet, det var Lars, han bød mig velkommen til sit hus. Da jeg kom indenfor, fik jeg ordre til at lægge frakken, men det pæne tørklæde jeg havde lagt over mine skuldre var ikke aftalt, og med et hurtigt tag rev Lars det af, hun kan måske ikke adlyde sine ordrer, spurgte han bestemt. Med svag stemme nåede jeg at sige: Jeg troede ikke…, længere kom jeg ikke. Her hedder det Ja, Herre og Nej, Herre, har du forstået det. Jeg svarede ja, men glemte at sige Herre. Jeg så et blik i Lars’ øjne som jeg ikke umiddelbart forstod.
Jeg blev ført ind i en stue, hvor jeg blev iført håndjern. For øjnene fik jeg et sort klæde, og nu blev jeg placeret i et hjørne, liggende på knæ med bøjet hoved. Jeg kunne ikke fornemme tiden, men mine ben sov, da jeg fik ordre til at rejse mig.
Jeg blev ført ind i et rum, jeg fornemmede duften af læder, en duft der pirrede mine næsebor. Jeg fik løftet armene op over mit hoved, og håndjernene blev fastgjort til noget solidt, som var forankret i loftet. Jeg kunne knapt nå gulvet, jeg var både spændt og en smule bange, hvad ventede der mig?

Jeg fornemmede Lars’ vejrtrækning tæt ved mit ansigt, og hørte ham sige, du er ikke særlig præcis, du overholder ikke dit påklædningsdirektiv, du er ikke særlig velopdragen eller lydig, det må du betale prisen for. Har du forstået?
Jeg nikkede, og sagde ja, med svag stemme.
Et svidende slag ramte min højre balde, og et lige så smertende ramte venstre balde. Lars’ stemme lød fast. Det hedder ja Herre eller nej Herre, er det ikke forstået endnu?
Jo Herre, nu har jeg forstået det, min stemme var ved at knække over, og den skærende smerte fra pisken var kolossal.
Godt så gør vi regnskabet op. Du startede med at komme klokken 12.05 - hvornår havde jeg givet dig ordre om at møde? Klokken 12.00, men vejen var dårlig, og min sko…, et svidende slag ramte mig igen, denne gang med en kraft så jeg næsten lettede op mod loftet. Et skrig undslap mine læber, og nu lød det fra Lars, har hun fået lov at tale? Hun må lære at svare reglementeret. Nu havde jeg lært det. Ja Herre, svarede jeg.
Jeg fik nu at vide at for hvert minut jeg var kommet for sent ville jeg få 2 slag med den nihalede, jeg anede ikke hvordan denne nihalede så ud, men jeg mærkede den omgående, da den ramte mig med enorm kraft. Jeg nåede knapt at trække vejret, før det næste slag ramte mig, denne gang var jeg ved at skrige, men jeg bed tænderne sammen, og ikke en lyd undslap mig. Slag nummer tre og fire ramte med meget kort interval, og efter det femte skete der ikke rigtig mere. Jeg troede jeg havde hørt forkert med hensyn hvor mange slag jeg skulle have, men pludselig ramte et slag mig igen, og overraskelsen over det uventede fik mig til at give et hyl fra mig. De følgende slag talte jeg inde i mig selv, og da det tiende slag ramte mig, trak jeg vejret lettet. Jeg følte nu en spændt fornemmelse i mit underliv, ikke så meget smerte, men en underlig fornemmelse som jeg ikke havde kendt til før, ikke smertende, men nærmest pirrende.
Jeg fik nu lov at hænge, jeg hørte skridt der fjernede sig, hvad nu? Hvad skete der? Uvisheden indtog min bevidsthed, var det slut på seancen? Jeg greb mig selv i at tænke… ikke allerede slut - jeg følte at der var tændt noget i mig. Jeg fortsatte mine tankebaner - hvor var jeg på vej hen? Hvorfor havde jeg indladt mig på dette? Kunne jeg virkelig lide at blive pisket? - Jeg havde ikke svaret på spørgsmålene - eet var sikkert, jeg havde fornemmelser jeg aldrig havde haft før.

Jeg vidste ikke hvor længe jeg havde stået i mine egne tanker, da Lars’ stemme pludselig lød, så går vi over til næste forseelse.
Jeg fik at vide at jeg havde haft et tørklæde på, under frakken, det havde jeg ikke fået lov til. Jeg fik at vide at det blev takseret til 20 slag, og denne gang ville ridepisken komme i brug. Jeg så i ånden den ridepisk min onkel, der havde heste altid gik rundt med, den havde jeg altid både frygtet og fundet spændende, og nu skulle jeg selv underkaste mig dens magt. Hvordan ville det føles?
Jeg mærkede i det samme hvordan - et hvinende sus og en skærende smerte på mine i forvejen brandvarme balder. Sådan mærkedes en ridepisk.
Jeg fik nu flere slag med pisken, det sved og brændte, men slagene fortsatte ubønhørligt med at ramme min ende. Jeg kunne næsten ikke holde smerten ud længere. Pludselig holdt Lars inde. Tyve slag havde jeg vist ikke fået endnu, men hvor mange vidste jeg ikke.
Lars var nu foran mig, han klemte mine brystvorter, først let, men pludselig vred han dem rundt, det gav et skælvende gys igennem mig, og da han slap dem strømmede vellysten gennem mig, jeg var helt i ekstase. Jeg mærkede nu en finger som kredsede om min klitoris, og masserede den godt og grundigt, og jeg var lige ved at lade mine lyster få frit løb, da Lars pludseligt stoppede. Så nær himlen, og så stoppede det bare, lige så pludseligt som det begyndte. Mit underliv gennemstrømmedes af en varm fornemmelse, og den kom snart mere fra min mis end fra min glohede numse.

Jeg kom til mig selv igen da endnu et slag ramte mig, lige så overraskende som før. Jeg var nu klar over at jeg kun havde fået halvdelen af straffen i første omgang. Jeg var klar til at modtage resten af straffen, det vidste jeg nu.
Jeg talte ikke slagene, men de stoppede brat, og nu fortsatte Lars med at kæle for mig, det var som om jeg skulle sprænges da Lars hviskede i øret på mig, så kom da. Da slap jeg tøjlerne, og en orgasme, af en størrelse og kraft som jeg aldrig havde oplevet før gennemstrømmede mig. Jeg vred mig rundt i mine ophæng - jeg fløj - op i den syvende himmel.
Hvad var der sket med mig? Hvorfor var jeg så opstemt og tændt af denne oplevelse? Jeg ville have forsvoret at jeg nogensinde ville have kunnet behag i at blive pisket, hvorfor? Var jeg m-pige, eller var jeg ikke? Spørgsmålene vældede op i mig, men jeg måtte indrømme overfor mig selv - jeg håbede dette kun var begyndelsen. Drømte jeg? Nej, en bidende og brændende smerte fortalte at min numse i hvert fald ikke sov, og jeg mærkede tydeligt Lars’ nærhed.

Jeg hørte ham sige, se det var begyndelsen, nu kan du sige stop, hvis du ønsker at legen skal stoppe her, så går du, du er fri og vi vil aldrig tale om det mere. Eller du kan sige, at vi fortsætter, så skal du sammen med mig udforske det sorte univers. Valget er dit. Han fjernede mine håndjern fra krogene i loftet. Ikke så snart var jeg frigjort, før jeg lagde armene om Lars og knugede ham ind til mig. Fortsæt, jeg vil være din slavinde, nu og fremover, jeg vil lære dette univers at kende, sammen med dig. Lars fjernede min blindfold, så mig dybt i øjnene, jeg skal retlede og føre dig gennem universets kroge, så du kommer ud som en velopdragen og perfekt slavinde, stol trygt på det. Han knugede mig ind til sig, og vi mødtes i et kys som ingen ende ville tage. Tidsfornemmelsen var også forsvundet fra min ellers så programmerede hjerne.

Jeg var forandret, og på vej ind i det sorte univers.