LÆSERNES EGNE NOVELLER

StockMaster og dorthe©
Lotte og Lars 2 - På dybt vand

Der var gået en lille uge efter min oplevelse med Lars i sommerhuset. Jeg var lige mødt på arbejde fredag morgen, vejret var gråt og regnfuldt, og mit humør var også lidt gråt da jeg tændte computeren.
Den besked jeg fik på skærmen fik dog mit humør til at stige, det var en besked fra Lars.
Kom til sommerhuset lørdag klokken 14.35, iført meget kort, sort nederdel, sorte strømper, sorte højhælede sko, sort bh og gennemsigtig hvid bluse, nedringet og til at åbne foran.
Jeg følte mit hjerte banke hurtigere, jeg gøs også lidt ved tanken om det uvisse. Lars og jeg havde kun udvekslet ord forretningsmæssigt i den forløbne uge. Mine tanker havde dog kredset meget om vort møde sidste gang, og jeg måtte indrømme, at tanken om at gentage seancen virkede meget ophidsende på mig. Hvad ventede der mig denne gang, derude i det mystiske hus? Forventningen om det forestående fik pulsen til at banke hurtigere, og resten af dagens arbejde gik som en leg. 

Jeg vågnede dejlig frisk og udhvilet lørdag morgen, og mens jeg stod under bruseren kredsede mine tanker om hvilke prøvelser jeg mon ville blive udsat for i dag. Hvad ville Lars finde på? Jeg var klar til udfordringen, det var jeg sikker på, men uvisheden nagede i min bevidsthed, kunne jeg også stå det igennem?
Alt imens jeg stod der og filosoferede, begyndte jeg at kæle for mig selv. Jeg nulrede mine brystvorter og klemte dem let, langsomt søgte mine hænder mod min hemmelige hule, og min højspændte klit. Jeg lod håndbruserens stråler løbe ned over den, samtidig med at jeg masserede den, jeg vred mig i ekstase, orgasmen gennemrystede mig, jeg var en meget spændt og liderlig pige, hvor jeg dog savnede Lars lige nu.
Præcis klokken 14.35 stod jeg ved sommerhusets dør. Lars åbnede og bød mig velkommen, og bad mig følge efter ham. Vi gik ned ad en gang og herfra førte en trappe ned til et bolværk, hvor der lå en stor båd fortøjet. Jeg genkendte straks båden, det var firmaets yacht, den som direktionen og bestyrelsen holdt deres møder i. Vi gik ombord og da vi kom op i salonen sad direktøren og hans kone der allerede. Bordet var dækket til fire. Hvad foregår der her tænkte jeg, skal direktøren og fruen være til stede under legen, mit kostume var ikke lige den påklædningsnorm der gjaldt på kontoret, jeg gøs og sitrede af spænding.
Lars faste stemme afbrød brat min tankegang. Vi skal tale om en stor ordre til firmaet, det er meget hemmeligt, derfor har vi valgt at holde vort møde over en frokost her på båden, du skal servere for os. Du kan godt starte, maden står på bordet ved væggen, vi starter med fisken. Lars satte sig ved bordet.
Pokkers, tænkte jeg, jeg skal kun servere, hvorfor så denne korte nederdel? Da jeg gik hen til bordet hvor maden var anrettet, kunne jeg mærke at den store båd var sejlet ud på havet, jeg fornemmede en let duvning samtidig med at motorens omdrejninger steg. Vi var på vej mod noget ukendt.

Da jeg havde serveret fisken, kold laks og rejer, og skænket vin i glassene, satte jeg mig ved den tomme kuvert. Et udbrud kom prompte fra Lars. Hvem har givet dig lov til at sætte dig der, jeg for op igen. Lars førte mig lidt væk. Buk dig, jeg bukkede mig og mine hænder greb om mine ankler. Jeg fik nu 10 hårde klask med flad hånd, nej hvor de sved, hvad tænkte direktøren, godt at Lars ikke havde trukket mine trusser ned inden afstraffelsen.
Jeg fik nu besked på at sætte mig på hug i det ene hjørne, med front mod væggen, og vente på næste ordre. Mens jeg sad her undrede jeg mig over hvem mon den sidste kuvert var beregnet til. Jeg vidste ikke hvad Lars havde i ærmet, og i mine tanker var jeg langt borte, da Lars' stemme fik mig bragt tilbage til virkeligheden igen. Der skulle fyldes i glassene, og anden ret kunne serveres. Jeg fik at vide at min manglende uopmærksomhed ville blive afregnet senere, der var kaldt på mig mere end én gang. Uha, jeg var spændt, og også ret nervøs, hvad skulle dette ende med?
Jeg fik hurtigt ryddet bordet, og påbegyndte serveringen af anden ret. Båden var imidlertid begyndt at gynge, og da jeg skulle servere for fruen - ja så skete katastrofen.
Jeg spildte bearnaisesaucen direkte ned i skødet på hende.
Fruen gav et skrig fra sig. Hun hvæsede næsten nu, din uduelige tøs, jeg skal sørge for at du bliver afstraffet inden vi er i land, du kan vente dig. Jeg undskyldte, og tilbød at betale en rensning, jeg påtalte også at årsagen til uheldet var søgang, men dette gjorde ikke fruen mildere stemt.
Vera, som fruen hed, vendte sig nu mod sin mand. Det siger jeg dig Alfred, jeg finder mig ikke i sådan en behandling fra sådan en tarvelig tøs, jeg troede du var mand for at styre dit firma og dit personale. Joh, svarede direktøren, men jeg har jo så meget at se til, Zita, min sekretær, tager sig af personalet, det er hendes ansvar. Jeg kalder på hende.
Zita, tænkte jeg med gru, direktørens meget mandhaftige og dominerende privatsekretær som alle frygtede, ja man påstod selv direktøren var lidt ræd for hendes luner, var hun også her? Jeg gøs ved tanken. Fruen havde talt om straf, hvordan ville det foregå, skulle direktøren og fruen overvære det, eller den kolde Zita, som gik under navnet Domina mellem kontorets piger. Det blev mere og mere spændende det her.
Jeg blev pludselig revet ud af mine tankebaner, da Zita stod i døren. Iført habit og slips, med meget højhælede sko, stod hun lyslevende foran mig. Lars har overdraget mig at indgyde dig respekt. Du trænger til opdragelse, og den skal du få, din ulydige tøs. Du hører ikke efter når man taler til dig, du spilder på fruens kjole, går i rette med fruen, forsvarer dig uden at have fået tilladelse. Zita remsede op. Vi skal en tur op på dækket, der får du din straf, forstået tøs? Jeg svarer ja, men er et kort sekund i tvivl om jeg også her skal sige Herre? Jeg får ikke nogen lang tænkepause, Zita griber en lineal fra bordet med søkort og jeg får et svidende rap over min numse, det hedder fremover javel Frue, når du svarer mig. Jeg fremstammer et svagt, javel frue, men Zita er ikke tilfreds, endnu et slag rammer mig, men denne gang løfter Zita først min ultrakorte nederdel og flår mine trusser af mig, de går itu, men linealen rammer mine bare balder med et smæld, og jeg har lært at sige højt, Javel Frue.

Vi går op på dækket, og her bliver mine hænder fæstnet til sø-gelænderet med to manchetter. Mine ankler bliver ligeledes fæstnet til sø-gelænderet med manchetter. Jeg er placeret så overkroppen ligger henover den smalle ræling, min ende stritter lige bagud, og helt ubeskyttet afventer den sin skæbne.
Direktørparret og Lars har taget plads bag mig på tre flugtstole, og de har alle udsigt til min afventende bagdel, jeg kan fornemme på deres ansigtsudtryk, at de finder udsigten interessant, jeg kan også se at en flyvebåd nærmer sig, med masser af passagerer bag vinduerne, nej, dette er en drøm, et mareridt, jeg kan da ikke blive udstillet på denne måde, lad mig vågne af drømmen. Jeg bliver vækket at den nihalede, som rammer mig med et swiirp, og jeg er pludselig meget nærværende.
Zita siger at Fruen har bestemt at jeg skal have 15 slag for at spilde på kjolen. Hun hæver pisken og idet flyvebåden passerer os rammer hun mine balder med et smertende slag. Flyvebåden sender dønninger efter sig, og nu afpasser Zita slagene, så der kommer et hver gang en dønning rammer os, det svider og brænder i min ende, smerten er uudholdelig, men den går over i en varme som forplantes til hele mit skød. Efter de femten slag sagde jeg artigt Tak Frue, og nu troede jeg at det var overstået.
Jeg fik nu et sort klæde for øjnene, og flere hænder undersøgte min krop. Hvis hænder var det? Var det Zitas, var det Veras, eller Lars', eller var det direktøren? Jeg nød kærtegnene, min bluse blev åbnet, og der blev sat klemmer på mine brystvorter. En finger legede med min klit, jeg fornemmede duften af Zitas parfume, var det hende? Pludselig var alle hænderne væk, jeg var alene. Safterne drev af mig, jeg var så opstemt at jeg kunne skrige, kom og tag mig.
Zitas stemme skar pludselig gennem luften, må du chatte i arbejdstiden? Puha, vidste det kvindemenneske da også alting? Hvad skal det koste, spurgte Zita, jeg hørte mig selv sige, fem slag. Zita fnøs, du får det dobbelte, og jeg fik et slag af den nihalede så jeg rykkede i manchetterne, slaget kom helt uventet. Jeg hørte suset af næste slag, og med kort interval ramte pisken mig, min ende brændte, og jeg var helt lettet da jeg kunne sige tak Frue efter det tiende slag.

Lars hviskede mig i øret, at han nu ville gøre mig det behageligt, og jeg mærkede hans fingre trænge op i mig. Han masserede min klit, og samtidig mærkede jeg at nogen trængte ind i mig bagfra. Det måtte være direktøren. Jeg hengav mig helt og nød det, trods smerten fra min brændende numse, men pludselig var jeg igen helt alene. Et øjeblik efter blev klemmerne på mine brystvorter fjernet med et ryk, og vellysten gennemskyllede hele min krop, jeg var salig.
Jeg stod sådan i en rum tid, og jeg hørte en båd passere på tæt afstand, jeg kunne ikke se båden, men jeg havde en underlig fornemmelse af at blive beskuet, jeg nød det egentlig.
Pludselig hørte jeg igen Lars' stemme. Vi mangler at afregne for din træge reaktion ved bordet, du skal have 10 slag med ridepisken, og du skal tælle dem. Javel Herre, hørte jeg mig selv sige. Et smæld, og ridepisken ramte min ende, jeg sagde, én, og endnu et slag ramte mig med fuld styrke. To, talte jeg. Nu øgedes tempoet, og jeg talte videre, tre, fire, fem, seks, syv. Slagenes styrke øgedes, og det brændte i min mishandlede ende, jeg var ved at briste i gråd. Otte, den sved, ni, åh Gud, jeg skal klare det her, ti, jeg er færdig, jeg er ved at besvime at smerte. Hurtigt bliver jeg befriet for mine manchetter, jeg prøver at rejse mig, men må støttes. En stemme hvisker i mit øre, godt min tøs, du er stærk, det er direktørens stemme.

Zita kommer med en flaske med massageolie, hun smiler og tilbyder mig at smøre mine balder ind i olien, for at afbøde smerten. Jeg smiler til Zita, og hun smiler igen, medens hun med lette fingre smører den kølende olie på min brændende hud, jeg nyder det, Domina kan andet end at dominere, jeg smiler, en dejlig oplevelse har jeg haft, hvad mon der venter mig i fremtiden i firmaet?

dorthe