LÆSERNES EGNE NOVELLER

Trine L©

Orgie - del 1

I sidste uge havde jeg en af de vildeste og mest ophidsende oplevelser jeg nogensinde har haft, og vel egentlig først for ganske nylig havde drømt om. Det var vildt og det var sexet, og havde nogen bare sådan uden videre fortalt mig om det, havde jeg nok troet det var løgn.
Det gjorde jeg også første gang jeg hørte om det, men efterhånden gik det op for mig, at det faktisk foregik, her midt i Kongens København, og vil nogen tvivle på denne beretnings ægthed, kan de få adressen til det sted jeg vil skrive om, ved at sende mig en E-mail. Så kan de ved selvsyn forsikre sig om, at det virkelig eksiste
rer.
Det startede for vel ca. 3 uger siden, da jeg på en bodega, hvor jeg kommer i ny og næ efter endt arbejdsdag.
Jeg dumper bare ind og får en øl, som regel ved baren.
Den dag var det smaddervarmt, og jeg opdagede, at der bag i lokalet var en udgang til en lille bitte gårdhave, hvor der var et par borde. Jeg fik lyst til at sætte mig ud i solen, da der var ret tamt og halvkedeligt ved baren den dag.
Der var 2 borde derude, runde hvide plastikborde og nogle stole. Ved det ene bord sad vel 4-5 mennesker. 3-4 mænd og 1 pige.
Jeg satte mig ved det andet bord, som var tomt, ligesom med siden til selskabet, jeg ville ikke virke påtrængende, men på den anden side heller ikke afvisende, for jeg havde lyst til at snakke.
Jeg kunne ikke undgå at høre, at snakken ved det andet bord var ret livlig, og ind imellem også lidt frimodig, ikke mindst pigen fik lidt gas, og jeg forstod hurtigt, at de kendte hinanden ret godt, og stemningen mellem dem ikke var kedelig.
Efter lidt tid henvendte en af fyrene sig til mig. Bare med nogle bemærkninger om vejret, det var utrolig varmt, og min påklædning i den forbindelse. Jeg havde strømper på, hvilket han troede var strømpebukser, og det måtte være for varmt.
Jeg pillede ham ud af vildfarelsen, og så var jeg straks involveret i en lang snak om strømper contra strømpebukser, bukser contra kjoler osv. ganske uforpligtende, men fornøjelig snak, og jeg vendte efterhånden min stol mere og mere om mod deres bord, for lettere at kunne deltage i samtalen.
Emnet skiftede lige så stille, og det blev efterhånden til en snak mere og mere mellem fyrene alene. På et tidspunkt gik pigen, vel sagtens på toilettet, men kom tilbage med 2 "sorte svin", og satte sig over ved mit bord. Vi snakkede videre. Emnerne skiftede som brisen på en sommerdag, men nærmede sig mere og mere seksuelle emner.
Hun hed Lise, viste det sig, en af fyrene ved det andet bord hed Hans, og var på en eller anden måde Lises fyr, ikke at de boede sammen, heller ikke at de var faste kærester, men de to holdt sammen, tilsyneladende uanset hvad.
Lise var frisk, fortalte mange skøre ting, vi fik flere "sorte grise" flere øl, og stemningen mellem os blev efterhånden ret munter.
På et tidspunkt snakkede vi om mænd, elskere og faste fyre. Jeg fortalte at jeg var gift, havde indtil for nylig haft en fast elsker, og gik i øvrigt ikke af vejen for et lille sidespring hvis stemningen, lejligheden og lysten var til stede.
Hun fortalte om hendes forhold til Hans, de ejede på ingen måde hinanden, men var der bare, som ven og støtte, uden egentlige forpligtelser, et forhold hun priste i høje toner.
Hun havde hverken tid eller lyst til en fast fyr, sådan en skulle der jo laves mad til og vaskes for, og han var nok altid træt, når hun så sidst på aftenen ville høste lønnen for alt sit kvindelige arbejde.
Nej, mente Lise. Hun kunne godt lide at lave mad til Hans, hun vaskede også hans skjorter når det kneb, og de bollede også, når de havde lyst, men det blev vist ikke til så meget, hun havde en langt bedre løsning på det problem: ca. en gang om måneden kom hun i en klub, hvor man en gang om ugen holdt party, altså sexparty. Der fik hun sit behov dækket, og kunne så i resten af tiden se på mandfolk uden kun at tænke på hvad de havde mellem benene, hvilket hun åbenbart ellers havde svært ved.
Jeg lyttede med store ører. Hendes lille fortælling gjorde mig på en gang umådelig nysgerrig, og samtidig helt varm i kinderne. Kunne det virkelig passe? Var den form for seksuelle aktiviteter ikke død med de sidste halvfjerdsere? Men Lise fortalte så oprigtigt og detaljeret, så jeg ikke helt kunne beslutte mig til, om jeg skulle tro hende eller ej. Jeg begyndte at stille uddybende spørgsmål, og hun fortalte lystigt videre uden ret megen opfordring.
Klubben, det hedder det, skønt medlemskab nærmest består i at aflevere et beløb ved indgang, er et sted hvor mænd, kvinder og par kan komme og deltage i sex mellem flere mod betaling. Det er i sagens natur mest mænd der kommer der, og fast 2 piger, som må henregnes til de professionelles rækker. Det sker dog, at et par kommer derned, for dem er det enten gratis eller også betaler de et nærmest symbolsk beløb.
Lise og Hans kommer der altså ca. en gang om måneden, de hører til de få stamgæster, en klike, som der næsten altid er et par stykker af tilstede, ud over de professionelle. Resten er som regel nye gæster der lige skal prøve hvad det går ud på, og som oftest er det mænd. En typisk "klubaften" er der ca. 8 - 12 gæster i klubben.
De næste par dage vendte tankerne gang på gang tilbage til Lise og hendes lille beretning. Der var et eller andet ved historien, jeg ikke kunne få ud af systemet. På godt dansk, jeg blev lettere ophidset af at tænke på, hvad der måtte ske mellem gæsterne sådan en klubaften, og det var vel disse tanker, der snart igen drev mig ind på den lille bodega, hvor jeg havde erfaret, at Lise og Hans dagligt var at finde efter fyraften.
Ved en senere lejlighed fortalte Lise igen om klubben, altid når vi sad på tomands hånd, og de andre snakkede sport eller biler, altid lidt diskret, selv om hun forsikrede mig for, at de fleste af de tilstedeværende havde været på besøg i klubben, men alle vidste ikke alt om alle, og for en vis diskretions skyld konfronterede man ikke hinanden med den slags detaljer i venners lag.
Efter således at have fået flere og flere detaljer at vide om klubben, og hvordan en aften som regel forløb, spurgte Lise, hvad der vel qua min nysgerrighed var ret naturligt, om det ikke var noget for mig. Jeg tøvede lidt ved tanken, og der var bestemt ingen pressen på fra hendes side. Hun vidste godt, at den form for sexaktiviteter var ret specielle, og ikke kunne kaperes af hvem som helst, det krævede mod og motivation og ikke mindst en nærmest ubændig lyst til sex for sexens skyld.
Jeg sagde altså hverken ja eller nej, men i dagene der fulgte blev jeg mere og mere tændt på ideen. Jeg var dog klar over, at jeg skulle have en partner med, det var ikke rigtigt betimeligt at komme som alene pige, og jeg vidste også, at selv om mit og Johns forhold i den seneste tid er blevet meget frigjort og åbent, var det ikke ham, der skulle/ville ledsage mig. Det ville jeg vist i sidste ende heller ikke bryde mig om, i hvert fald ikke den første gang.
Der er sædvanligvis klubaften om onsdagen, og en mandag havde jeg besluttet mig for i hvert fald at snakke planer med Lise. Om planerne så ville blive ført ud i livet førstkommende onsdag, var jeg endnu ikke helt sikker på, men jeg mødte op på bodegaen mandag efter fyraften.
Hans var der, men ingen Lise, hun har skiftende arbejdstider, og havde i den uge altså aftenarbejde. Jeg ærgrede mig i mit stille sind, sagde ingenting, men snakkede bare løs, som alle de andre. Vist nok lidt skuffet.
På et tidspunkt sad jeg ved bordet alene med Hans. Han spurgte om der var noget særligt jeg ville Lise, for så kunne han da godt give besked videre.
Det var ikke tilfældet sagde jeg, men nok på en sådan måde, at Hans gættede mit ærinde. Lise havde fortalt ham om vore snakke, og at hun var sikker på, at jeg en dag ville tage med i klubben.
Hvis det var mit ærinde, ville han da gerne invitere mig med derned på onsdag. Han plejede som regel kun at deltage sammen med Lise, men han ville gerne gøre en undtagelse, hvis jeg havde lyst.
Hans er en rimelig pæn og charmerende fyr, ikke en der tænder mig ved første øjekast, men han skræmmer mig bestemt heller ikke væk, og tanken om at have ham med som kavaler var jo i grunden ingen dårlig ide, så var problemet med en ledsager jo også løst.
Vi snakkede videre, og Hans blev mere og mere klar over, at jeg nok mente det alvorligt, men bare manglede det sidste mod til at kaste mig ud i eksperimentet.
Han snakkede stille og fortroligt til mig om hvad og hvordan og foreslog, at vi i hvert fald kunne mødes onsdag eftermiddag, så kunne vi jo se om modet var til stede.
Som sagt så gjort.

Onsdag kl. 16 entrede jeg bodegaen, og der sad Hans og ventede på mig. Vi drak en enkelt øl med slænget, og blev så enige om, at vi ville liste hen et sted, hvor vi kunne drøfte detaljerne i fred og ro. På en lille restaurant spiste vi en let dinner, sådan tete a tete, og Hans havde i mellemtiden været hjemme og skifte arbejdstøjet ud med et lidt mere nydeligt dress. Ikke fordi folk så på tøjet, det var jo bestemt ikke hensigten, men alligevel.
Efter en flaske af husets vin var jeg efterhånden nået til det resultat, at hvis ikke jeg tog springet i aften, ville jeg aldrig turde, og det ville jeg så nok fortryde i umindelig lang tid fremover, så ved 19-tiden gik jeg hen og ringede til min mand, og sagde, at jeg nok kom lidt sent hjem, men at han jo altid kunne holde sig vågen, hvis han havde lyst.
Vi har et lidt specielt forhold kørende for tiden. Et forhold, som minder lidt om et herre/slave forhold, hvor det altså er mig, der er Herren. John adlyder mine mindste vink, og nyder at behage mig, som jeg nu finder det bekvemt. En afstikker af det forhold er, at han nyder at høre om de eskapader jeg i ny og næ udfolder, og altid vil høre i detaljer om hvad jeg har lavet, og det ophidser ham, at jeg fortælle om, hvordan en fremmed fyr har set på mig, har tiltalt mig, har taget mig på låret eller på anden måde vist seksuel interesse for mig, endsige de enkelte gange jeg har bollet med en anden, har han også detaljeret udfrittet mig om det, som regel med en vild bolletur til følge.
Derfor mine afmålte bemærkninger i telefonen. Jeg havde fortalt ham om mine snakke med Lise, og hvis han kunne huske det, og det var jeg ikke i tvivl om at han kunne, vidste han, at der i aften var sammenkomst i den klub jeg havde omtalt. Resten var op til ham selv at gætte/fantasere sig til, indtil jeg kom hjem.

Han tilbød i øvrigt at hente mig, når jeg skulle hjem, hvilket jeg straks takkede ja til.
Ved 19.30 tiden gik vi ned i klubben. Seancen begyndte sædvanligvis klokken 20, så vi ankom i god tid...

Fortsættes i kap. 2

Retur til novelle-menuen

Til kap. 2

e-mail: Trinelu@ofir.dk