LÆSERNES EGNE NOVELLER

Nanna Naye©
Sort Bryllup

- Og så erklærer jeg jer hermed for rette sorte ægtefolk - brudgommen må nu slikke bruden…

Ja, sådan sagde ”præsten” faktisk til brylluppet, men det var nu heller ikke et helt almindeligt bryllup og ej heller en helt almindelig ”præst”.

De elskede hinanden, og ville giftes. Blot var den store kirkelige ceremoni ikke lige dem, så en sommerdag i 2003 gav de hinanden deres ja på det lokale borgmesterkontor. Enkelt og simpelt, måske for simpelt, men det var jo det de ønskede. Kun de vidner der skulle være til stede overværede deres ja. Og så var de gift.

De havde bare ikke lige tænkt på hvad deres venner ville sige til det hemmelige bryllup, hvis det slap ud og når det slap ud, og da slet ikke hvad de kunne finde på efterfølgende, for naturligvis fik de det at vide før eller senere.

De lever i det ideelle SM forhold. Marianne som m og Morten som S, og de har sammen, og sammen med andre, udlevet mange fantasier i de år de har kendt hinanden. Deres grænser i det seksuelle univers er få og det vidste vennerne godt, da de en aften lige efter ferien fortalte dem at de havde besluttet at fejre deres bryllup på en lidt utraditionel måde (Nå så var det altså sluppet ud). Det hele skulle løbe af stablen en lørdag i november. Mad og drikke skulle de ikke tænke, de skulle bare holde sig klar!
Klar, men til hvad? De rengjorde huset, klar til det store rykind men hvor mange kom der – og hvem kom? Det var i sandhed den første fest med dem selv som hovedpersoner, og så vidste de intet.

Kl. 18.30 ringede det på døren, og udenfor stod…….. én person. De kiggede overrasket på ham, jo han var da en af deres venner, men hvor var resten henne?
- Pak et par tasker med indhold til overnatning, leg og bad. Husk også sengetøj!
kiggede på hinanden og bød ham indenfor. Han fortalte, at han var deres chauffør og havde til opgave at bringe dem til et hemmeligt sted. Hurtigt fik de pakket de omtalte ting, klædte om og lukkede og slukkede til det hus, som de troede skulle give os en fræk aften.
De var på én gang tændte, opstemte og nervøse. Med de venner kunne de aldrig vide!

Den kildrende fornemmelse i skridtet og i mellemgulvet tog til, mens de kørte. Og det var ikke nogen lille køretur. Først 1½ time senere var de endt et sted i det mørke Jylland. De holdt foran et hus hvor 4 fakler indbydende viste at de var fremme.
Døren blev åbnet af ejeren samt et par af deres venner. Stedets ejer fik det til at gibbe i dem. Lang sort latexkappe og transparent maske. Ud af kappen strittede en kæmpe påspændingsdildo. De gøs, men glemte straks alt om det idet de blev blindfolded. De blev ført igennem nogle rum. Der var tilsyneladende ikke andre end dem, ejeren og det ene hold venner, men synet af manden der tog imod dem var stærk printet i deres hukommelse – de havde helt klart meget i vente. De fik at vide at de hellere måtte nette sig lidt på toilettet, jo det var også tiltrængt efter den lange køretur. De blev atter blindfolded og bruden fik påsat et sort brudeslør i tyl. Hende øvrig påklædning var en gennemsigtig tynd bluse og kort nederdel åben foran, strømper og sko. Brudgommen var i mørke bukser og T-shirt uden ærmer. Bruden fik endvidere en enkelt langstilket blomst i hånden. De var nu klar til ….. ja til hvad?

Blindfoldet blev de ført gennem flere rum og stod nu foran en dør hvor blindfoldet blev fjernet. Der blev banket på – åh gud – så måtte der være flere derinde. Med rystende ben tråde de indenfor og blev målløse over det syn der mødte dem.
De var trådt ind i et stort hvidkalket rum med 5 m til loftet, sort bjælker, indbydende og varmt med draperede bordeauxfarvet velourstof på de hvidkalkede vægge.
Foran dem på gulvet sad mænd og kvinder knælende med sorte lys i hænderne og dannede espalier hen til……de standsede op og kiggede rundt. Meget havde de forventet men ikke dette. 6 personer klædt i sorte munkekutter, flankerede ”præsten” med 3 på hver side. ”Præsten” var i sort kutte som de andre, hætterne var trukket ned, så de ikke kunne se deres ansigter. På rummets endevæg var der et kors, på dette kors stod en nøgen kvinde i lænker der raslede. Foran hende stod ”præsten” ved et lille alter og foran dette igen en ”alterkalk”. Han gjorde tegn til dem om at træde nærmere. Deres blikke flakkede, hvad ville de gøre ved dem. Ud af øjenkrogene så de et SM rum udstyret med alt hvad hjertet kunne begære. At det var dem som var midtpunkt, var der ingen tvivl om.

Nervøst tog bruden fat i brudgommens hånd og knugede den hårdt, sammen gik de frem mod ”præsten”.
Denne begyndte at messe på ”latin”, som de ikke forstod meget af, måske var det det rene volapyk, de anede det ikke:
 

Et tu ne pugna cum tali coniuge, uirgo. 
non aequom est pugnare, pater cui tradidit ipse,

ipse pater cum matre, quibus parere necesse est. 

uirginitas non tota tua est, ex parte parentum est,

tertia pars patrist, pars est data tertia matri,

tertia sola tua est: noli pugnare duobus,

qui genero sua iura simul cum dote dederunt.
Hymen o Hymenaee, Hymen ades o Hymenaee!

I baggrunden lød noget keltisk musik.

Endelig slog han over i dansk tale. Og et næsten velkendt ”vielsesritual” med visse forandringer blev fremført:

- Har I ikke erfaret, at I er skabt som mand og kvinde? Skaberen sagde: Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin kvinde, og de to skal blive et kød. Og apostlen Paulus skriver: Bær hinandens byrder. Ifør jer inderlig ydmyghed, liderlighed, styrke og tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden, men over alt dette skal I iføre jer lysten som er fuldkommenhedens bånd.

- Så spørger jeg dig Morten:
·vil du respektere og ære Marianne
·give hende ordrer til hendes eget bedste
·stille hende til rådighed for mænd såvel som for kvinder
·bruge hende sammen med andre slavinder
·og føre hende ind i det sorte univers i lyst og liderlighed, som en Master bør leve med sin slavinde, indtil døden skiller jer ad?

Hvad var det dog han sagde? Men det lød ikke så farligt, så Morten svarede højt og tydeligt ”Ja”, og vendte sig mod sin brud.

Ligeså spørger jeg dig Marianne:
·vil du respektere og ære Morten
·adlyde hans ordrer til hans bedste
·stille dig til rådighed for mænd såvel som for kvinder
·acceptere at blive brugt af ham sammen med andre slavinder
·og gå med ham ind i det sorte univers i lyst og liderlighed, som en slavinde bør leve med sin Master, indtil døden skiller jer ad?

Marianne skævede nervøst op til sin brudgom og svarede også ”Ja”.

- I bedes nu knæle.

- Marianne og Morten har nu accepteret at ville respektere hinanden som ligestillede i det sorte univers. Som symbol på denne pagt skal I i vidners nærvær sammen afgive en del af jeres ydre.

Efter de havde sagt ja, åndede parret lettet op – puha, var det ikke værre, men det var ikke slut endnu.
En del af vort ydre? De skævede til hinanden, hvad ville der nu komme.

En kvinde, en af vennerne trådte frem. På ”alteret” lå en lille sort spånæske. Hun åbnede den og fandt et lille glas med prop frem samt en saks. Der blev nu klippet et tot hår af dem begge som blev puttet i flasken der atter blev lukket og lagt i æsken.

- Som et andet symbol på jeres pagt skal I i vidners nærvær sammen afgive en del af jeres indre.

De kiggede nervøst på hinanden, en del af deres indre? Jamen… adrenalinet pumpede heftig i dem nu. Morten mærkede Mariannes hånd blive fugtig af nervøsitet og usikkerhed.

En anden kvinde trådte frem. Atter blev æsken fundet frem også denne gang blev et lille glas fundet frem sammen med en lille grå plastikdims.
Hun gik først hen til den brud og bad hende holde en finger op. Hun skulle have en bloddråbe. Bruden åndede lettet op. Naturligvis burde hun have kunnet sige sig selv at det ikke ville være noget farligt. Men bruden bad hende bruge øreflippen. Et lille klik og et par dråber piblede frem. Disse dryppede ned i flasken.
Dernæst kom turen til brudgommen. Han strakte samarbejdsvillig fingeren frem. Også hans bloddråber kom ned i den lille flaske som nu atter blev lukket.

Alt blev lagt tilbage i æsken som ”præsten” holdt frem over hovedet på dem.

- Ego conjungo vos in matrimonium in nomine Patris et Filii et Spiritus Sancti. Amen. I bedes nu rejse jer op.
- Marianne og Morten er nu at betragte som rette sorte ægtefolk, og vi, der har fået lov til at være vidner til dette, vil gerne lade jer hilse på hinanden.

Brudeparret fik overrakt en ”kalk” de begge skulle drikke af, de knugede hinandens hænder og åndede lettet op, men nåede lige at registrere at ”præsten” sagte gjorde tegn til to af munkene, som trådte frem og løftede brudens nederdel op.
- Og så erklærer jeg jer hermed for rette sorte ægtefolk - brudgommen må nu slikke bruden…

Brudgommen knælede og hans tunge fandt vej ind i Mariannes fugtige spalte, igen og igen til hans sorte brud begyndte at sitre, både på grund af hans iltre tunge men også på grund af omgivelserne.
Men så blev de atter skilt ad.

Tre af de kutteklædte førte brudgommen over mod et bur, og andre tre tog bruden. For første gang fik de ansigterne af de munkeklædte at se, nogle kendte de, andre havde de aldrig set før. Det var kvinder der havde ført brudgommen over mod buret og disse begyndte nu at klæde ham af til han stod foran dem ganske nøgen. Hans øjne søgte Marianne. Omringet af mænd, blev også hun klædt af, det ene stykke tøj blev pillet af efter det andet. Han så, at de lagde hende op på et muret ”alter” med en læderbeklædt hynde, men hurtigt måtte han koncentrere sig om kvinderne der omringede ham. Nøgen som han var, blev han sat ind i et rundt 2 meter højt bur af jerntremmer. Kvinderne begyndte nu at kærtegne ham. Hænderne var overalt. Hans brystvorter, mave, nakke arme, ryg, nosser og ikke mindst hans pik tog de kærligt under behandling. Han skævede over mod Marianne. Værten havde åbnet en låge for enden af alteret og dermed kunne han trække den nederste meter af hynden væk fra den øvrige del. Han kravlede ind mellem hendes ben og lod nu tunge og fingre lege med min bruden. Det var så frækt at se på, jeg mærkede en sælsom kriblen i maven. De øvrige mænd stod omkring hende og kærtegnede hele hendes krop, snart med deres tunger, snart med deres fingre.
Buret blev åbnet og en af kvinderne trådte ind til Morten. Hun begyndte at kærtegne ham, men gled snart på knæ for at tage hans endnu slappe lem i munden. Han var lidt berørt af situationen. Usikker, nervøs og spændt og det satte sit præg på ham. Lige så pludselig som kvinden var kommet ind til ham, forsvandt hun igen, for blot at blive erstattet af en ny kvinde. En efter en kom de ind i buret til ham og bearbejde hans manddom. Og ja, træmand var han jo ikke, og til sidst stod pikken lige op af maven. I guder, dette måtte jo være enhver mands drøm. I det samme begyndte Marianne at klynke, også hende var der nogen der tog sig kærligt af. Hendes klynken gik kort efter over til et for ham velkendt orgasmeudbrud. Men han fik ikke lov at komme, og fair nok, han skulle vel også holde til lidt mere.

Marianne blev nu ført over i en gynækologstol og hendes ben løftet ud til siden og op i de dertil indrettede benholdere og spændt fast. Morten blev hentet ud af buret og beordret til at slikke hende. Flokken stod i kreds om dem og der var ingen pardon før han havde gjort arbejdet ordentligt og Marianne atter havde overgivet sig i en orgasme.
Igen blev de flyttet rundt med. Denne gang ud midt på gulvet hvor der hang 3 kæder ned fra loftet. De blev nu lænket til disse kæder og havde atter kontakt til hinanden.
Flokken dannede nu kreds om dem og ud af højttalerne lød…..

Always look on the bright sight of life…… med Monty Python.

Brudeparret havde næsten tårer i øjnene, hvor var det specielt. 12-15 mennesker stod og hyldede dem og sang for dem. I det samme gik døren op og en god veninde af parret trådte ind med glas fyldt af boblende champagne. Der blev ønsket tillykke og skålet og endelig, endelig kunne brud og brudgom holde om hinanden og atter være sammen.

Efter dette ritual blev der serveret ost- og pølsebord i det tilstødende lokale som også var dejlig opvarmet.

Resten af natten var til fri leg og da alle var til SM i en eller anden udstrækning, behøves jeg som fortæller vel ikke skrive, at det blev en spændende og fræk nat. På én gang spændende men også meget meget pirrende.