LÆSERNES EGNE NOVELLER

Lotuspigen©

Wannabe 2

Efter oplevelsen med Ib sov Nina meget uroligt om natten. Hun vågnede om morgenen med mørke skygger under øjnene og så alt andet end frisk og strålende ud. En lille tvivl havde sneget sig ind i hendes sind, men hun forsøgte at feje den væk. Hun havde slet ikke talt med Mona og de andre piger hele ugen, og var egentlig ikke vild med at skulle til deres sædvanlige lørdagsaftale. 
Nina stod op og gik i bad. Hun lod de varme stråler vask al mismodet og tvivlen ud af kroppen. 
Selvfølgelig kunne hun da finde en kæreste, der var lige så god som Monas.
Hurtigt besluttede hun at aflyse aftalen og fortalte pigerne at hun var syg.

”Nå – jeg må til det igen.” Nina tændte computeren og satte sig godt tilrette med en rigtig god kaffe og morgenmad. Hun surfede lidt rundt, inden hun tog sig sammen til at tjekke mailen igen.
Joh – der var nye breve. Det ene lød som noget godt. Hvad det var der fangede hende, kunne hun ikke sige. Men der stod ligesom noget mellem linierne, og så var han på alder med hende selv.

Hun tjekkede hans profil, og så at han var online. ”Skulle jeg prøve, om han er på chatten…” 

Nina tænkte højt – eller rettere talte lidt med sig selv. ”Jo, jeg gør det sq. Det kan jo være at jeg er heldig, så han også er derinde.”

Hun ledte i alle rummene. Jo, dælme om han ikke var på Nybegynder. Og hun var selvfølgelig begyndt at lede nedefra.

Hmm – hvorfor mon han er i nybegynderen? Nå, det kunne jo være, at han ikke var vant til at chatte – ligesom hende selv.

Hun gik ind i rummet og blev straks overfaldet af en masse fyre, der skrev i rødt. 

”Det var da pokkers, at folk bare bryder ind. Irriterende. Hov – der var ”sød fyr” jo!”

Han spurgte pænt om hun havde fået hans brev? Joh tak – det havde hun da. Inden der var gået 3 minutter, var de i fuld gang med en spændende chat.

De snakkede faktisk slet ikke om S/M, selvom han i sin profil skrev, at han var en Herre og søgte en slavinde.

Inden Nina fik set sig om, at der gået 3 timer! 

De blev enige om, at når de nu skrev så godt sammen, kunne de lige så godt mødes. Nina nåede lige at få at vide, at han hed Kim. Hun havde helt glemt at spørge.

Hun loggede af og kiggede på uret. Om 2 timer skulle de ses. De var blevet enige om at mødes i Scala og så gå i biografen. Han ville være iført lang frakke og et lilla/rødternet halstørklæde, for at være sikker på at hun kunne kende ham.

Tøj! Nina bandede. Det evindelige problem. Hvorfor har jeg aldrig noget tøj, når jeg skal bruge det? Hun flåede tøj ud af skabet, kiggede lidt på det og smed det på sengen. Kort nederdel? Naa. Lang nederdel? Naa – det var jo ikke en fest.

Den blå kjole? – For nedringet. 

Alt det pæne tøj lå nu bunket op på sengen, og Nina sad på gulvet med hænderne for ansigtet. Jeg går ikke derhen. Jeg gør det altså ikke! Jeg kan da ikke komme uden tøj på! Jo – jeg har det. Resolut rejste hun sig, rodede lidt i resterne og fandt et par slidte cowboybukser frem fra gemmerne og en sød blondebluse, som hun havde fået sidste jul, men aldrig brugt. S-mand eller ej – han må tage mig som jeg er. Det var som om, at der var en lille stemme der hviskede hende i øret: ”Godt Nina – sådan skal det være.”

Selvom hun havde været i bad for nogle timer siden, smuttede hun alligevel lige under bruseren. Håret blev sat op i en hestehale og kun ganske lidt makeup tog hun på. Hun studerede sit spejlbillede i det legemsstore spejl, og smilede tilfreds. ”Nu må vi så se, hvad han siger til det,” sagde hun højt. ”Måske er han kun til stramme sorte nederdele og hvide bluser, men så er det ikke mig han skal ha´.” Med et bestemt nik til spejlet, vendte hun sig og tog den korte pelsjakke fra bøjlen. Et par korte, sorte støvler fuldendte påklædningen.

Med et hastigt blik på gangen og stuen låste hun sig ud. Hun kunne godt være bekendt at invitere gæster med hjem.

Hun genkendte ham omgående, da hun nåede Scala. Det halstørklæde skinnede lige i øjnene og hun lo højt, da hun gik hen imod ham. Han så på hende med store, overraskede øjne. ”Hold kæft, hvor ser du godt ud,” var hans første kommentar til hende. ”Nej – undskyld. Det var uhøfligt. Hej Nina – det er dejligt at møde dig.” Han smilede stort og Nina lo endnu højere. Hun følte sig rigtig glad og fri. Hvorfor vidste hun ikke, men dette føltes bare så rigtigt.

Nina fik et stort knus og nød hans dejlige duft af aftershave. Det var vist Kouros. Den er bare så god.

”Hvad kunne du tænke dig at se?” spurgte hun. 

Han kiggede længe på hende og svarede tøvende ”tja, det ved jeg ikke – hvad synes du?”

Nina tænkte sig hurtigt om, og som med én mund sagde de begge ”Skal vi ikke bare sidde og snakke i stedet for.”

Med en varm dyb latter tog Kim Nina under armen og førte hende med ind på en lille pub, hvor han bestilte drikkevarer til dem begge. 

Nina sad og kiggede på ham, mens han bestilte. Wauww han så godt ud. Igen følte hun glæden som en varme gennem hele kroppen.

Han kom smilende tilbage og hans øjne røbede, at han havde samme mening om hende. 

De snakkede og snakkede og bemærkede ikke, at pubben var ved at være totalt proppet af mennesker. Nina kunne ikke huske, hvornår hun sidst havde grinet så meget. Han havde en pragtfuld humor. 

Først da en fyr kom til at skubbe til Nina, blev de opmærksomme på hvor crowded der var blevet.

”Jeg er også ved at være sulten,” konstaterede Kim. ”Hvad med dig?”

Joh, Nina kunne da også godt spise lidt. ”Hvor kunne du tænke dig at spise? Kinesisk, japansk eller bare almindelig dansk?” Kim hjalp smilende Nina jakken på. 

”Ved du hvad – skal vi ikke finde noget kinesisk mad, og køre hjem til mig og spise det? Så er der da ingen der skubber til mig,” sagde Nina med påtaget arrigskab. Hun kunne dog ikke skjule et stort smil.

Snart sad de i Ninas hyggelige stue og spiste kinamad. ”Det var en kanon ide du fik. Det her er meget bedre end en overfyld restaurant.” Kim så oprigtig glad ud. 

Snakken gik og pludselig hørte Nina sig selv spørge: ”Hvad kunne du egentligt tænke dig at gøre ved mig?”

Kim lignede et stort spørgsmålstegn ”Hvad mener du med det?”

Nina så ned i gulvet og sagde stille ”Jeg vil bare nødig opleve en gentagelse af min sidste date. Den S-mand jeg var sammen med, forstod slet ikke hvad jeg gerne ville.”

Kim rejste sig op gik hen til vinduet. Han kiggede lidt på byens mange lys, mens han tænkte på sin profil. Han havde jo skrevet at han var til S/M. Det var jo sådan én hun ville have, og han var totalt uerfaren. En af hans venner havde bare fortalt ham hvor vildt det var, at kunne bestemme over en pige. Han mente så, at hans selvtillid ville blive lidt større, hvis han også prøvede det. Hvad skulle han nu sige? Fandens også – Nina var en kanonsød pige, og han ville gerne lære hende lidt bedre at kende, før hun smed ham ud.

Endelig vendte han sig og spurgte ”Hvad gjorde han ved dig?”

Nina begyndte fortællingen om Ib og den mislykkede date. Hun fortalte og fortalte. Om Mona og hendes glæde, om at hun gerne ville stråle som Mona, men at hun vist slet ikke var til den slags. Kim afbrød hende ikke en eneste gang, men lod hende tale ud. 

Da hun var færdig kiggede hun op på ham med store øjne, der var blanke af tårer.. 

”Jeg ved godt, at du søger en slavinde, men jeg må vist nok skuffe dig. Tanken om endnu en hård endefuld kan jeg næsen ikke klare. Jeg er ked af det. Jeg har vist snydt dig.” Nina kiggede ned og hendes skuldre begyndte at ryste lidt. Det var tydeligt at hun græd. Græd fordi hun var gal på sig selv. Hun kunne jo godt li´ Kim, og nu havde hun ødelagt det hele.

Kim satte sig på knæ foran hende og løftede hendes ansigt, med en hånd under hendes hage.

”Nu er det min tur til at fortælle.”

Kim fortalte så om, hvor genert han i virkeligheden var. Om at hans venner havde opfordret han til at udgive sig for at være en erfaren Herre, fordi det gav selvtillid at kunne bestemme over en pige. Han indrømmede da, at han havde en drøm, om at binde en pige med tørklæder og pine hende. Men det var en pine, som ikke gjorde ondt – tværtimod. Han ville tirre og pirre hende, til hun skreg af liderlighed. 

”Jeg har altså også snydt dig,” sagde han, og turde nu kigge op på Nina. 

Det blik der mødte hans, var mørkt af liderlighed. Han havde med sine ord om at tirre og pirre ramt Nina lige mellem benene. Det var jo hendes drøm, han fortalte om.

Ingen af dem sagde noget i lang tid. Så tog Kim mod til sig og kyssede hende. Først blidt og ømt, men måden hun gengældte kysset på, gjorde at han glemte alt om gode manerer. Hans kys blev krævende og lidenskabelige. Hans hænder gik på opdagelse på Ninas krop, og inden nogen af dem vidste hvordan det var gået til, lå deres tøj spredt rundt om på stuegulvet.

Kim stoppede og holdt Nina ud fra sig. Han kiggede så indgående på hendes krop og ansigt, at hun blev flov. 

”Hvor er du dog smuk,” sagde han og skulle lige til at sige noget mere, men Nina trak ham med sig ind i soveværelset. 

De næste 4 timer forsvandt som dug for solen. 

 

På gesimsen uden for vinduet, sad en due og plirrede med øjnene. Havde den kunnet tale, ville den fortælle om 2 mennesker, der intenst og med stor nysgerrighed undersøgte hver afkrog af hinandens kroppe. Den ville kunne fortælle, at kærligheden og eventyret stadig levede i bedste velgående rundt omkring i byen

 

Kim havde fundet nogle tørklæder på knagen i soveværelset, og havde bundet Nina til sengen. 

Han undersøgte hver kvadratcentimeter af hendes krop med tungen og sluttede mellem hendes ben. 

Hver gang han kunne høre og mærke, at hun var meget tæt på en orgasme, stoppede han og kørte tungen ned ad hendes ben. 

Nina var vitterligt ved at blive vanvittig og hendes krop skreg på forløsning. Hun tiggede og bad men lige lidt hjalp det. Først da hun skreg sin liderlighed ud i rummet, gav han efter og lod tungen lege med klitoris samtidig med at han med 2 fingre søgte hendes g-punkt. Det varede ikke længe, før hun eksploderede i en orgasme, der sagde spar2 til alt hvad hun tidligere havde oplevet.

 

Da hun havde fået vejret igen og tørklæderne var blevet løsnet, trak hun ham smilende op til sig og kyssede ham. 

”Min Herre,” hviskede hun. Kim lo højt og befriende, gav hende et kærligt klap i enden og svarede ”Min slavinde.”

 

Da Nina skulle genfortælle hele historien til sine lørdagsveninder, kunne hun godt høre, at det lød som en lægeroman – dog uden læger og sygeplejersker. At historien var så sukkersød, at det var til at brække sig over. Men hun var ligeglad. 

For nu var hun nemlig lykkelig – hun havde fundet sin ”Herre”. Og alle der så hende, kunne se hvor meget hun strålede…